Hvad skal vi dyrke, når klimaet bliver varmere?
Quinoa, fårekyllinger eller genmodificerede durra-korn kan fylde mere på middagstallerkenen i fremtiden.

Det danske landbrug, som vi kender det, kan blive sat under pres, hvis tørketilstandene fortsætter i de kommende år. Derfor leder forskningen efter alternativer. (Foto: Shutterstock)

Det danske landbrug, som vi kender det, kan blive sat under pres, hvis tørketilstandene fortsætter i de kommende år. Derfor leder forskningen efter alternativer. (Foto: Shutterstock)

Tørken har sat sine spor.

Høsten er faldet flere uger tidligere, og udbyttet forventes at blive 30 til 50 procent lavere end normalt, lyder det fra landmændene i medierne.

Seneste estimat fra brancheforeningen Landbrug & Fødevarer lyder på, at dansk landbrug står til at tabe 6,4 milliarder kroner.

Tørken har sat landbruget og dermed vores afgrøder og fødevarer under pres. Og forskernes klimamodeller spår, at meget tørre og varme somre bliver mere hyppige i Danmark, i takt med at klimaforandringerne sætter ind.

Større sandsynlighed for hedebølger

Forskningen tyder på, at vi lige så godt kan vænne os til det varme vejr.

En nylig analyse fra World Weather Attribution (WWA) peger således på, at sandsynligheden for hedebølger i Danmark er firedoblet.

Kilde: WWA

Derfor er det relevant at spørge, hvad vi skal leve af i fremtiden. Hvordan skal vi dyrke vores afgrøder? Hvor skal maden komme fra?

Vi giver her et overblik over vores tidligere artikler om emnet, og hvilke svar forskningen giver på disse spørgsmål.

Alternative afgrøder skal findes

Hvis klimaet i Danmark bliver varmere, og hedebølger og tørke bliver det nye normale, så kan de afgrøder, som vi har været vant til at så og høste i århundreder, få det sværere.

I 6 klimakamre i Risø nær Roskilde har Danmarks Tekniske Universitet blandt andet undersøgt, hvad fremtidens klima gør ved 140 sorter af byg, og konklusionen er klar: Kombinationen af varme og CO2 er hård og hæmmende for planterne.

Kartofler, raps og hvede er andre normale afgrøder, der vil give lavere udbytte i et varmere Danmark.

Derfor forskes der for at finde de alternative afgrøder, der kan takle fremtidens klima.

‘Superafgrøder’ er svaret

For lidt over 10 år siden begyndte man allerede at søge efter hårdføre afgøder i frøbanker verden over. En frøbank er et sted, hvor man for eksempel kan forske i, hvilke afgrøder der kan klare den globale opvarmning – herunder et varmere klima og mere tørke.

Et jordnært et eksempel på dette findes i Taastrup lidt udenfor København, hvor en række forskere fra Københavns Universitet, som led i et forskningsprojektet Protein2food, siden 2015 har sået ‘superafgrøder’ som quinoa, boghvede, hestebønne og amarant i håbet om at finde alternativer til byg, raps og kartofler.

Især quinoa er et spændende bud på en afgrøde, som med tiden vil indtage en større del af vores middagstallerken, da det er en næringsrig og hårdfør plante, der kan dyrkes overalt i verden - også Danmark.

Her fortæller Sven-Erik Jacobsen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet om arbejdet med alternative 'superafgrøder'. (Video: Videnskab.dk)

GMO er endnu et alternativ

Hvis quinoa-markerne ikke vinder indpas, så kan svaret måske findes i den evigt kontroversielle genteknologi og de genetisk modificerede afgrøder (GMO).

For hvad, hvis man kunne genmodificere planter til at være mere resistente over for tørken og klimaforandringerne?

Effekten af GMO bliver debatteret vidt og bredt, men der forskes også i muligheden for at tilpasse lokale planter til klimaforandringer gennem genteknologi, hvilket en række danske forskere er positive overfor.

Andre genetikere har formået at genkortlægge den afrikanske kornsort durra, der er ekstrem resistent overfor tørke. Durra’en indeholdte dog en form for gift, når den blev udsat for ekstrem tørke, men den har forskere ved hjælp af genteknologi også formået at fjerne.

Klimatema

Klimaforandringerne er her, de er reelle, og de er vores skyld. Så hvad nu?

Det kan du læse mere om i ForskerZonens særlige klimatema, der er skrevet af forskere fra de nordiske lande og blevet til i samarbejde med vores engelsksprogede søsterside, ScienceNordic. 

Vi kan også ændre adfærd

Hvilke afgrøder landbruget sår er en side af sagen. En anden er, hvad vi som forbrugere vælger at spise.

Ved at tage et aktivt valg om, hvad vi spiser, kan vi finde klimavenlige alternativer til de mange klimabelastende fødevarer, som vi spiser i dag.

Man kunne eksempelvis bytte kødet ud med en håndfuld fårekyllinger. I 2017 påviste et dansk studie for første gang med præcise tal for, hvor meget mere miljøvenligt det er at spise insekter i forhold til kyllinger.

De konkluderede blandt andet, at CO2-udledningen ved at avle fårekyllinger er 75 procent mindre end ved produktion af kyllinger, og vandforbruget kan være blot det halve.

En rapport fra ingeniørernes fagforening IDA i 2010 konstaterede også, at udslippet af drivhusgasser, som kommer fra danskernes madforbrug, kunne reduceres til en tredjedel ved at smide mindre ud, skære ned på kødet og gøre landbruget mere klimavenligt.

På den måde kan vores spisevaner være med til at modvirke, at klimaforandringerne bliver så drastiske, at vi er nødt til udskifte byg med quinoa på landets marker.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.