Under normale omstændigheder er der en tendens til, at nogle lærere diskriminerer drenge med mellemøstlige navne, viser ny forskning. Hvis en dreng hedder Yousef, er der større risiko for, at lærere vurderer, at de ikke har plads til ham i deres klasse, end hvis han hedder Mathias, skrev Videnskab.dk for nyligt.
Deprimerende, synes du måske. Men hæng på: Vi har også gode nyheder. Det ser ud til, at det er muligt at reducere lærernes tendens til ubevidst at diskriminere, viser det nye studie også.
Lærerne i forskernes forsøg diskriminerede ikke længere målbart, efter at de i en forsøgsperiode havde undervist færre forskellige klasser end normalt og dermed havde haft en mindre arbejdsbyrde.
»Diskriminationen var næsten forsvundet blandt lærere, som i fire måneder havde mere tid i den samme klasse fremfor i mange forskellige klasser,« siger Simon Calmar Andersen, der er professor på Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.
Diskriminationen forduftede
Simon Calmar Andersen og kollegaen Thorbjørn Sejr Guul lavede i alt fire lodtrækningsforsøg. I et af dem indgik 196 lærere fra hele landet.
Alle 196 lærere arbejdede fuldtid - 37 timer om ugen.
- Halvdelen af lærerne havde i 4 måneder forsøgsvis haft flere timer sammen med den samme klasse i stedet for at undervise i mange forskellige klasser, som de normalt gør. De underviste altså færre elever.
- Den anden halvdel havde det samme antal klasser som sædvanligt.
\ Forskellige typer diskrimination
Forskere arbejder med tre forskellige typer diskrimination:
Racistisk baseret diskrimination: Bevidst forskelsbehandling af en bestemt befolkningsgruppe, som man mener er mindre værd end andre.
Statistisk diskrimination: Forskelsbehandling, der bunder i erfaringer eller undersøgelser, som viser, at personer, der tilhører en bestemt minoritetsgruppe, opfører sig på en bestemt måde.
Ubevidst diskrimination: Bunder i stereotyper og fordomme, som florerer i samfundet. Stereotyperne kan have et sagligt grundlag eller være helt ubegrundede.
Mindre arbejde - mindre diskrimination
Efter de 4 måneder testede forskerne lærernes tilbøjelighed til at diskriminere drenge med mellemøstlige navne.
Lærerne fik en beskrivelse af en dreng, der skulle starte på deres skole. De blev bedt om at vurdere, om de kunne rumme drengen i deres klasse.
En gruppe lærere fik at vide, at drengen hed Yousef. En anden gruppe fik at vide, at han hed Mathias.
De lærere, der i 4 måneder havde brugt de fleste af deres 37 timer i samme klasse i stedet for flere forskellige, stoppede stort set med at diskriminere: De var næsten lige så villige til at inkludere Yousef i klassen som Mathias.
Resultatet blev for nyligt publiceret i tidsskriftet Journal of Public Administration and Theory.
Fremtidig forskning skal finde løsning
Forskeren bag forsøget, Simon Calmar Andersen, anbefaler dog ikke at ændre lærernes arbejdsvilkår for at udrydde diskrimination i folkeskolen.
»Det er en dyr måde at løse problemet på, og vi ved ikke, om effekten holder over tid,« siger Simon Calmar Andersen og fortsætter:
»Det væsentlige er, at vi viser, at det overhovedet kan lade sig gøre at reducere den ubevidste diskrimination. Det er et åbent spørgsmål til fremtidig forskning, hvordan det bedst gribes an.«
Forskere har længe haft en teori om, at en høj arbejdsbyrde øger menneskers tendens til at diskriminere. Men Simon Calmar Andersen og kollegaen Thorbjørn Sejr Guul er de første, der afprøver teorien i praksis.
Da forsøget er det første af sin art, skal resultatet gentages i flere studier, før man kan være sikker på, at det holder stik.
Studiet peger måske på en bredere tendens
Laura Gilliam, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, har i en årrække lavet kvalitativ forskning om minoritetsdanske skoledrenge og er aktuel med bogen ‘ ‘Minoritetsdanske drenge i skolen - modvilje og forskelsbehandling’.
LÆS OGSÅ: Minoritetsdanske drenge føler sig forskelsbehandlet i skolen
Resultatet af Simon Calmar Andersens nye studie fortæller ikke kun noget om lærerne, mener hun - det peger også på en bredere tendens: Mennesker er mere tilbøjelige til ubevidst at ty til stereotyper og diskrimination af minoritetsgrupper, når de er pressede.
»Forsøget viser, at tid og ressourcer giver rum til en mere inklusiv praksis: Når lærerne er pressede på grund af høj arbejdsbelastning, tyer de hurtigere til stereotype fortolkninger og handler på dem,« siger Laura Gilliam.
»Det samme gælder sandsynligvis for samfundet i bred forstand: Når samfundet er presset, tyr folk til fremmedfjendskhed,« fortsætter hun.
Roden til diskrimination er der stadig
Selv om det altså kunne se ud til, at man kan reducere læreres tendens til at diskriminere ved at lette deres arbejdspres, løser det dog ikke det grundlæggende problem, understreger Laura Gilliam.
»Lærernes tendens til ubevidst diskrimination ligger der stadig latent, selv om de får bedre arbejdsvilkår. De forestillinger om minoritetsdanske drenge, der ligger bag diskriminationen, er der stadig, selvom lærerne ikke handler så eksplicit på dem, når de har mere tid i samme klasse,« siger hun.
Under feltarbejde på folkeskoler har Laura Gilliam set tegn på ubevidst forskelsbehandling i den daglige undervisning, også i perioder hvor lærerne ikke er pressede.
»Det kan være i form af lavere faglige forventninger, forestillinger om at drengene er indblandet i noget kriminelt og en større parathed til at se det, drengene gør, som regelbrud. Det gælder bestemt ikke alle lærere, men nok til, at en stor del af de drenge, jeg har talt med, har oplevet, at det skabte problemer for deres skolegang.«
\ Forskning søger løsninger
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet. Interventionsforskning kaldes det. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
»Der ligger et pædagogisk arbejde i at reflektere over, hvordan vi ubevidst tillægger børn karaktertræk, der kommer fra stereotyper. Men det kan ikke kun gøres på det pædagogiske plan. Det er hele diskurser i samfundet, der skal ændres,« siger Laura Gilliam.
Diskrimination er dyrt for samfundet
Mira Skadegård, der er postdoc på Aalborg Universitets Institut for Læring og Filosofi, forsker også i strukturel diskrimination. Hun bifalder den nye forskning, der giver et bud på, hvordan man kan mindske diskrimination.
Det kan betale sig at gøre noget ved diskrimination af minoriteter, mener hun:
»I Danmark har vi ikke målt konsekvenserne af diskrimination, men vi ved fra international forskning, at det er virkelig dyrt for samfundet. Rigtig meget international forskning viser, at diskrimination har konsekvenser for borgernes performance, velfærd og helbred,« siger Mira Skadegård og fortsætter:
»Diskrimination har for eksempel den konsekvens, at børn præsterer dårligere i skolen, og at voksne ikke er i stand til at fungere på fuld blus i arbejdslivet.«
I boksen under artiklen kan du læse om, hvorfor forskerne bag det nye studie mener, at lærernes diskrimination er ubevidst.
LÆS OGSÅ: Skoleforsker: Derfor klarer indvandrer-drenge sig dårligt i skolen
LÆS OGSÅ: Er diskrimination altid moralsk forkert?
\ Sådan ser forskerne, at lærerne diskriminerer ubevidst
Forskerne testede, om lærernes diskrimination var ubevidst, racistisk eller statistisk (se ordforklaring i faktaboks længere oppe) ved at stille lærerne et kontrolspørgsmål.
De 196 lærere blev bedt om at forholde sig til et fremtidigt scenarium, hvor en ekstra elev skulle starte på skolen. Nogle lærer fik at vide, at eleven hed Yousef, andre fik at vide, at han hed Mathias.
Halvdelen af lærerne var tilbage på almindelige arbejdsvilkår, efter at de i en 4-måneders periode havde haft mere tid færre klasser og derfor en mindre arbejdsbyrde.
»Dem, der i en periode havde haft mindre arbejdsbelastning, ville lige så ofte tage imod en dreng med et mellemøstligt navn som en dreng med et dansk navn i et fiktivt fremtidsscenarie, hvor de arbejder på normale arbejdsvilkår og har lige så mange klasser som sædvanligt,« siger Simon Calmar Andersen.
Blandt den gruppe lærere, der ikke havde haft en periode med mere tid til eleverne, forsvandt diskriminationen derimod ikke: De var stadig mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke kunne rumme drengen med et mellemøstlig navn end drengen med et dansk navn.
Lærerne er ikke racister
Simon Calmar Andersen udleder af resultatet, at lærerne ikke diskriminerer, fordi de er racister.
Deres diskrimination er sandsynligvis heller ikke funderet i saglige argumenter om, at der er mere arbejde forbundet med en elev med et mellemøstligt navn - det kaldes statistisk diskrimination.
»Hvis det var statistisk diskrimination, ville lærerne have en idé om, at der er en større arbejdsbelastning forbundet med at tage en dreng med et mellemøstligt navn,« siger Simon Calmar Andersen og fortsætter:
»I så fald ville lærere, der i en periode har haft en reduceret arbejdsbyrde, men var tilbage på normale vilkår, være tilbageholdende med at sige ja til at tage imod en dreng med et mellemøstligt navn, fordi de ikke ønsker en større arbejdsbyrde.«
Lærerne diskriminerer ubevidst, udleder Simon Calmar. Det vil sige, at de - uden at vide det - er påvirket af stereotyper og fordomme om drenge med mellemøstlige navne.
»Det er på sin vis positivt, for det viser, at lærerne har en intention om at leve op til de idealer, der er i den offentlige sektor, om at alle borgere skal behandles ens,« siger Simon Calmar Andersen og tilføjer:
»Men hvis man ser det fra drengens perspektiv, så bliver han diskrimineret, uanset hvilke psykologiske mekanismer, der ligger til grund hos læreren.«
