Lærere stoppede med at diskriminere Yousef, da de fik mindre arbejdsbyrde

Under normale omstændigheder er der en tendens til, at nogle lærere diskriminerer drenge med mellemøstlige navne, viser ny forskning. Hvis en dreng hedder Yousef, er der større risiko for, at lærere vurderer, at de ikke har plads til ham i deres klasse, end hvis han hedder Mathias, skrev Videnskab.dk for nyligt.

Deprimerende, synes du måske. Men hæng på: Vi har også gode nyheder. Det ser ud til, at det er muligt at reducere lærernes tendens til ubevidst at diskriminere, viser det nye studie også.

Lærerne i forskernes forsøg diskriminerede ikke længere målbart, efter at de i en forsøgsperiode havde undervist færre forskellige klasser end normalt og dermed havde haft en mindre arbejdsbyrde.

»Diskriminationen var næsten forsvundet blandt lærere, som i fire måneder havde mere tid i den samme klasse fremfor i mange forskellige klasser,« siger Simon Calmar Andersen, der er professor på Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.

Diskriminationen forduftede

Simon Calmar Andersen og kollegaen Thorbjørn Sejr Guul lavede i alt fire lodtrækningsforsøg. I et af dem indgik 196 lærere fra hele landet.

Alle 196 lærere arbejdede fuldtid – 37 timer om ugen.

• Halvdelen af lærerne havde i 4 måneder forsøgsvis haft flere timer sammen med den samme klasse i stedet for at undervise i mange forskellige klasser, som de normalt gør. De underviste altså færre elever.
• Den anden halvdel havde det samme antal klasser som sædvanligt.

Mindre arbejde – mindre diskrimination

Efter de 4 måneder testede forskerne lærernes tilbøjelighed til at diskriminere drenge med mellemøstlige navne.

Lærerne fik en beskrivelse af en dreng, der skulle starte på deres skole. De blev bedt om at vurdere, om de kunne rumme drengen i deres klasse.

En gruppe lærere fik at vide, at drengen hed Yousef. En anden gruppe fik at vide, at han hed Mathias.

De lærere, der i 4 måneder havde brugt de fleste af deres 37 timer i samme klasse i stedet for flere forskellige, stoppede stort set med at diskriminere: De var næsten lige så villige til at inkludere Yousef i klassen som Mathias.

Resultatet blev for nyligt publiceret i tidsskriftet Journal of Public Administration and Theory.

Fremtidig forskning skal finde løsning

Forskeren bag forsøget, Simon Calmar Andersen, anbefaler dog ikke at ændre lærernes arbejdsvilkår for at udrydde diskrimination i folkeskolen.

»Det er en dyr måde at løse problemet på, og vi ved ikke, om effekten holder over tid,« siger Simon Calmar Andersen og fortsætter:

»Det væsentlige er, at vi viser, at det overhovedet kan lade sig gøre at reducere den ubevidste diskrimination. Det er et åbent spørgsmål til fremtidig forskning, hvordan det bedst gribes an.«

Forskere har længe haft en teori om, at en høj arbejdsbyrde øger menneskers tendens til at diskriminere. Men Simon Calmar Andersen og kollegaen Thorbjørn Sejr Guul er de første, der afprøver teorien i praksis.

Da forsøget er det første af sin art, skal resultatet gentages i flere studier, før man kan være sikker på, at det holder stik.

Studiet peger måske på en bredere tendens

Laura Gilliam, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, har i en årrække lavet kvalitativ forskning om minoritetsdanske skoledrenge og er aktuel med bogen ‘ ‘Minoritetsdanske drenge i skolen – modvilje og forskelsbehandling’.

LÆS OGSÅ: Minoritetsdanske drenge føler sig forskelsbehandlet i skolen

Resultatet af Simon Calmar Andersens nye studie fortæller ikke kun noget om lærerne, mener hun – det peger også på en bredere tendens: Mennesker er mere tilbøjelige til ubevidst at ty til stereotyper og diskrimination af minoritetsgrupper, når de er pressede.

»Forsøget viser, at tid og ressourcer giver rum til en mere inklusiv praksis: Når lærerne er pressede på grund af høj arbejdsbelastning, tyer de hurtigere til stereotype fortolkninger og handler på dem,« siger Laura Gilliam.

»Det samme gælder sandsynligvis for samfundet i bred forstand: Når samfundet er presset, tyr folk til fremmedfjendskhed,« fortsætter hun.

Roden til diskrimination er der stadig

Selv om det altså kunne se ud til, at man kan reducere læreres tendens til at diskriminere ved at lette deres arbejdspres, løser det dog ikke det grundlæggende problem, understreger Laura Gilliam.

»Lærernes tendens til ubevidst diskrimination ligger der stadig latent, selv om de får bedre arbejdsvilkår. De forestillinger om minoritetsdanske drenge, der ligger bag diskriminationen, er der stadig, selvom lærerne ikke handler så eksplicit på dem, når de har mere tid i samme klasse,« siger hun.

Under feltarbejde på folkeskoler har Laura Gilliam set tegn på ubevidst forskelsbehandling i den daglige undervisning, også i perioder hvor lærerne ikke er pressede.

»Det kan være i form af lavere faglige forventninger, forestillinger om at drengene er indblandet i noget kriminelt og en større parathed til at se det, drengene gør, som regelbrud. Det gælder bestemt ikke alle lærere, men nok til, at en stor del af de drenge, jeg har talt med, har oplevet, at det skabte problemer for deres skolegang.«

»Der ligger et pædagogisk arbejde i at reflektere over, hvordan vi ubevidst tillægger børn karaktertræk, der kommer fra stereotyper. Men det kan ikke kun gøres på det pædagogiske plan. Det er hele diskurser i samfundet, der skal ændres,« siger Laura Gilliam.

Diskrimination er dyrt for samfundet

Mira Skadegård, der er postdoc på Aalborg Universitets Institut for Læring og Filosofi, forsker også i strukturel diskrimination. Hun bifalder den nye forskning, der giver et bud på, hvordan man kan mindske diskrimination.

Det kan betale sig at gøre noget ved diskrimination af minoriteter, mener hun:

»I Danmark har vi ikke målt konsekvenserne af diskrimination, men vi ved fra international forskning, at det er virkelig dyrt for samfundet. Rigtig meget international forskning viser, at diskrimination har konsekvenser for borgernes performance, velfærd og helbred,« siger Mira Skadegård og fortsætter:

»Diskrimination har for eksempel den konsekvens, at børn præsterer dårligere i skolen, og at voksne ikke er i stand til at fungere på fuld blus i arbejdslivet.«

I boksen under artiklen kan du læse om, hvorfor forskerne bag det nye studie mener, at lærernes diskrimination er ubevidst.

LÆS OGSÅ: Skoleforsker: Derfor klarer indvandrer-drenge sig dårligt i skolen

LÆS OGSÅ: Er diskrimination altid moralsk forkert?