Folkeskolelærere diskriminerer drenge med mellemøstlige navne
Mathias er mere velkommen i lærernes klasser end Yousef.
diskrimination minoriteter mellemøstlig drenge skoler elever klasse folkeskolen

Lærere har fordomme mod drenge med mellemøstlige navne, indikerer ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Lærere har fordomme mod drenge med mellemøstlige navne, indikerer ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Når folkeskolelærere skal vurdere, om de har plads til en ekstra elev i klassen, betyder det noget, om eleven hedder Yousef eller Mathias.

Hvis eleven hedder Yousef, vurderer lærerne oftere, at de ikke har plads til ham, end hvis han hedder Mathias.

Det viser et nyt dansk studie, hvor forskerne har testet, om lærere diskriminerer drengebørn på baggrund af deres navne.

»I den offentlige sektor er der et ideal om, at alle borgere skal behandles ens. Så der burde være lige meget plads til alle elever i folkeskolen,« siger en af forskerne bag studiet, Simon Calmar Andersen, der er professor på Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Men vores studie viser, at børn med mellemøstlige navne er bagud på point. Fra starten bliver de mødt med større skepsis af læreren,« fortsætter han.

Bedre plads til drenge med danske navne

I det nye studie deltog 1.264 lærere fra 329 danske folkeskoler i et forsøg.

Lærerne blev tilfældigt inddelt i to grupper. De fik hver især beskrivelser af en dreng, der i et tænkt scenarie skulle starte på deres skole.

I beskrivelsen stod, at drengen havde socio-emotionelle vanskeligheder og derfor kunne have svært ved at lære.

En gruppe lærere fik at vide, at drengen hed Yousef. Andre fik at vide, at han hed Mathias.

Hvis drengen havde det mellemøstlige navn Yousef, afviste lærerne oftere at have plads til ham i klassen, end hvis han hed Mathias. 

9,6 procent flere lærere vurderede, at de havde plads til drengen, når han hed Mathias, end når han hed Yousef, viser forskernes beregningerne. Det betyder, at der var en forskel på 10 procentpoint. Ifølge Simon Calmar Andersen er det statistisk signifikant. 

Studiet blev for nyligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research and Theory.

Anden forskning understøtter fundet

Laura Gilliam, der er lektor på Danmarks Pædagogisk Universitet (DPU), har læst det nye studie, som måler lærernes statistiske tendens til at diskriminere.

»Det overrasker mig ikke, at der er en tendens blandt lærerne til at diskriminere drengebørn med mellemøstlige navne. Det stemmer overens med den forskning, jeg har lavet,« siger Laura Gilliam.

Laura Gilliam har netop udgivet bogen ‘Minoritetsdanske drenge i skolen - modvilje og forskelsbehandling’. I bogen beskriver hun, hvordan drenge med minoritetsbaggrund oplever diskrimination i løbet af deres skoletid.

ForskerZonen bragte for nyligt et uddrag af bogen under titlen ‘Minoritetsdrenge føler sig forskelsbehandlet i skolen

Også i hverdagen er der diskrimination

I sin forskning har Laura Gilliam lavet månedlange observationsstudier på danske folkeskoler, og hun har interviewet drenge med minoritetsbaggrund.  

Drenge med en mellemøstlig familiebaggrund bliver ikke kun diskrimineret på baggrund af deres navne, viser hendes forskning: Nogle steder er der også forskelsbehandling i den daglige undervisning - altså, efter at lærerne har lært drengene at kende.

»I min forskning har jeg observeret en tendens til, at nogle lærere slår hårdere ned på minoritetsdanske drenge, skælder dem mere ud og forventer mindre af dem fagligt end drenge med majoritetsdanske drenge,« siger Laura Gilliam og fortsætter:

»Problemet er, at der over tid er skabt et negativt billede af indvandrerdrenge, som påvirker en del læreres syn på de enkelte minoritetsdanske drenge. Det betyder, at nogle lærere - ofte helt ubevidst - møder drengene, som i virkeligheden er meget forskellige, med stereotype, negative og lave forventninger.«

I de interviews, Laura Gilliam har lavet, siger drengene, at de også har lærere, der behandler dem retfærdigt: 

»Men de oplever, at en del lærere sætter dem i bås med 'hårde typer', som de ikke selv synes, de har noget tilfælles med,« siger Laura Gilliam.

Drengene giver op 

Diskriminationen påvirker drengenes selvopfattelse. Når læreren ikke tror på deres evner, mister drengene troen på, at de kan noget, siger Laura Gilliam. Lærernes forestillinger om drengene med minoritetsbaggrund bliver på den måde en selvopfyldende profeti.

»De drenge, jeg har interviewet, siger, at de opgiver at klare sig godt i det fag, hvor de oplever, at lærerne ser negativt på dem. Til sidst gider de ikke række fingeren op, for de føler ikke, at de kan gøre noget for at forbedre lærernes forventninger til dem,« siger Laura Gilliam.

Lærerne er ikke racister

Det nye studie, som Simon Calmar Andersen fra Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet har lavet sammen med kollegaen Thorbjørn Sejr Guul, indikerer, at lærerne diskriminerer ubevidst.

Det vil sige, at de ikke forskelsbehandler, fordi de er racister, men fordi de ubevidst er præget af forestillinger om, at drenge med mellemøstlige navne opfører sig på en bestemt måde.  

Forskellige typer diskrimination

Forskere arbejder med tre forskellige typer diskrimination:

Racistisk baseret diskrimination: Bevidst forskelsbehandling af en bestemt befolkningsgruppe, som man mener er mindre værd end andre.

Statistisk diskrimination: Forskelsbehandling, der bunder i erfaringer eller undersøgelser, som viser, at personer, der tilhører en bestemt minoritetsgruppe, opfører sig på en bestemt måde.

Ubevidst diskrimination: Bunder i stereotyper og fordomme, som florerer i samfundet. Stereotyperne kan have et sagligt grundlag eller være helt ubegrundede. 

Lærernes tendens til at diskriminere er betinget af, hvor stor deres arbejdsbyrde er, viser studiet: Når deres arbejdsbyrde reduceres, forsvinder diskriminationen. Den del af forskningen vender vi tilbage til i en opfølgende artikel her på Videnskab.dk.

Diskrimination er et strukturelt problem

Det nye danske studie bygger ovenpå anden diskriminationsforskning hovedsaglig fra USA, der viser, at ikke bare lærere, men også andre faggrupper i den offentlige sektor diskriminerer personer fra bestemte befolkningsgrupper på baggrund af deres navne. For eksempel viser et amerikansk studie fra 2016, at personer med latinamerikanske navne bliver diskrimineret, når myndighederne vurderer ansøgninger om boligstøtte.

»Det er nok en grundlæggende menneskelig mekanisme, at man lader sig påvirke og kan komme til at forskelsbehandle på baggrund af forestillinger, der opstår udfra de få bidder af information, man får, i dette tilfælde et navn,« siger Simon Calmar Andersen.  

Laura Gilliam advarer også mod at udpege de danske lærere som syndebukke.

»Det er vigtigt, at vi ikke bare giver lærerne skylden, for ubevidst diskrimination er meget udbredt, ikke kun blandt lærere, men i hele samfundet. Diskriminationen kan ikke individualiseres. Det er et strukturelt problem,« siger hun.

I en opfølgende artikel her på Videnskab.dk kan du læse forskernes bud på, hvad man kan gøre for at mindske lærernes tendens til at diskriminere.

LÆS OGSÅ: Hvordan hjælper vi bedst de skoletrætte drenge?

LÆS OGSÅ: Farveblind folkeskole kan gøre livet svært for minoritetsbørn

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk