Kultur har afgørende virkninger på hjernen
Mennesker har et medfødt instinkt til at koordinere med omgivelserne, så vi tillærer os sociale normer og sprog. Instinktet sammenfletter biologi og kultur på måder, som hjerneforskningen skal tage højde for, argumenterer professorer på ESOF14.

Vores hjerner former sig i høj grad efter omgivelser og personlige erfaringer. Det bliver hjerneforskere nødt til at tage højde for i deres forskning, argumenterer professorer på ESOF14.
(Foto: Shutterstock)

Vores hjerner former sig i høj grad efter omgivelser og personlige erfaringer. Det bliver hjerneforskere nødt til at tage højde for i deres forskning, argumenterer professorer på ESOF14. (Foto: Shutterstock)

En af de ting, der adskiller mennesker fra andre dyr, er evnen til at dele kompleks information. Det er evnen til at forstå hinanden og samtidig kommunikere, at vi forstår hinanden, siger Andreas Roepstorff, professor og leder af forskningscentret Interacting Minds på Aarhus Universitet.

»Vi koordinerer og lærer af hinandens adfærd meget tidligt i livet. Det er en medfødt egenskab, som gør, at vi tillærer os kulturelle normer og sprog. Koordinationen har gjort os i stand til at samarbejde og løse svære opgaver gennem udveksling af information. Men evnen er også med til at forme hjernen på individuelle måder,« siger Andreas Roepstorff.

Sammen med fire udenlandske professorer har han på ESOF2014, Europas største videnskabelige konference, diskuteret, hvordan kultur og biologi går hånd i hånd hos mennesker.

Hjerneforskere skal tage højde for kulturel påvirkning

Kultur og biologi er sammenflettet i langt højere grad, end man tidligere har troet, mener Andreas Roepstorff.

Tidligere havde man den forestilling, at hvis noget er forårsaget af hjernestrukturer, så kan det ikke laves om. Men i dag ved vi, at vores hjerne ændrer sig i takt med påvirkning fra vores omgivelser og erfaringer. Der er en gensidig vekselvirkning og sammenfletning mellem kultur og medfødte tilbøjeligheder.

Professor Andreas Roepstorff

»Tidligere havde man den forestilling, at hvis noget er forårsaget af hjernestrukturer, så kan det ikke laves om. Men i dag ved vi, at vores hjerne ændrer sig i takt med påvirkning fra vores omgivelser og erfaringer. Der er en gensidig vekselvirkning og sammenfletning mellem kultur og medfødte tilbøjeligheder,« siger Andreas Roepstorff og fortsætter:

»Vi kan ikke forstå vores hjerner, uden at tage højde for den kultur, der er med til at forme os. Men vi kan heller ikke forstå vores kultur, uden at forstå vores medfødte kognitive apparat og tilbøjeligheder.«

Overfortolk ikke hjerneforskningen

Det er vigtigt, at hjerneforskere og journalister er opmærksomme på, at sammenfletningen og den gensidige påvirkning mellem kultur og biologi påvirker videnskaben og resultaterne i hjernestudier. F.eks. kan hjernestudier finde fysiologiske forskelle på for eksempel kvinder og mænd, men spørgsmålet er, om det kulturen, der har skabt den biologiske forskel, eller om der rent faktisk er en medfødt forskel på kvinder og mænds hjerner? Det spørgsmål tager forskere sjældent højde for i deres undersøgelser, argumenterer Cordelia Fine, professor i psykologi på University of Melbourne.

»Man kan se, at nogle af de fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder varierer fra kultur til kultur. Man kan endda se, at hormonelle forskelle mellem mænd og kvinder varierer fra kultur til kultur. Så når man kigger på en hjerne, så kigger man i høj grad på et øjebliksbillede af sammenfletningen mellem kultur og biologi,« siger Cordelia Fine. Hun er på ESOF for at præsentere sin forskning og analyser af hjernestudier.

Vi kan ikke forstå vores hjerner, uden at tage højde for den kultur, der er med til at forme os. Men vi kan heller ikke forstå vores kultur, uden at forstå vores medfødte kognitive apparat og tilbøjeligheder

Professor Andreas Roepstorff

Der er kun få egenskaber, hvor mænd og kvinder generelt lader til at være forskellige på tværs af kulturer. Det er for eksempel aggressivitet, hvor mænd generelt er mere aggressive end kvinder.

»Men selv på disse områder kan man finde overlap. Det vil sige, at det er langt fra alle mænd, der er mere aggressive end kvinder. Forskellen i antal der er mere aggressive er meget lille. Både mænd og kvinder har en mosaik af feminine og maskuline værdier. I virkeligheden burde man ophøre med at kalde noget for maskulint og feminint,« siger Cordelia Fine og fortsætter med en konkluderende bemærkning:

»I hjerneforskning bliver man derfor nødt til at kigge på forsøgspersoner fra flere kulturer, hvis man ønsker at finde universelle træk hos mennesker, og det gør hjernestudier alt for sjældent.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk