Keplers arvtager: TESS-teleskopet skal finde superjorde
Kepler-teleskopet har lært os, at vores solsystem ikke er unikt. I 2017 opsendes TESS, Keplers efterfølger, så vi kan lære vores naboer endnu bedre at kende.

TESS skal lede efter planeter, der krydser foran deres stjerne. Måske kan teleskopet være med til at afdække en del af mysteriet om 'superjorde', som Kepler har antydet, kunne være den mest talrige type planeter. (Foto: Shutterstock)

TESS skal lede efter planeter, der krydser foran deres stjerne. Måske kan teleskopet være med til at afdække en del af mysteriet om 'superjorde', som Kepler har antydet, kunne være den mest talrige type planeter. (Foto: Shutterstock)

Det totale antal af bekræftede exoplaneter er nu oppe på 1.795, med et svimlende antal af 4.000 muligheder - alle lokaliseret af Kepler-teleskopet.

For 20 år siden havde vi intet bevis på, at vores solsystem ikke var unikt i universet. Kepler har lært os, at vi er 1 ud af 1.000.

Men Kepler-teleskopet halter. Siden 2013 har det ikke været i stand til at sigte med tilstrækkelig nøjagtighed til at lede efter planeter i dets oprindelige område. Det forårsagede et midlertidigt stop for dataindsamling.

Keplers arvtager hedder TESS

Selvom Kepler nu er oppe i omdrejninger igen, holder alle nu øje med den næste store mission for planetopdagelse.

Denne mission er TESS: Transiting Exoplanet Survey Satellite. TESS er udvalgt af NASA til opsendelse i 2017 på en to år lang mission, og målet er mindre planeter i vores eget nabolag.

Ligesom Kepler vil TESS lede efter planeter, der krydser foran deres stjerne. Denne planetariske passage kaldes 'transit' og blokerer en del af stjernens lys. Dermed skabes et dyk i stjernens lysstyrke, som TESS kan registrere.

Mens Kepler fokuserer på et lille område af stjerner, vil TESS afsøge hele himlen for planeter omkring klare, nærliggende stjerner.

Opdagelserne vil afmærke de bedste kandidater til en detaljeret opfølgning for at definere planeternes masse og udforskningen af deres atmosfære.

Superjorde kan være de mest talrige

Det forventes, at TESS finder flere end 1.000 planeter mindre end Neptun, hundredvis af super-jorde og flere dusin på størrelse med vores egen planet.

Sådan et udvalg er særligt spændende, da vi ved meget lidt om super-jord-planeterne.

Uden et sidestykke i vores solsystem er det svært at gætte, om vi ser en gasholdig planet som Neptun eller en klippefyldt verden, der muligvis kan understøtte liv.

Det har været utroligt frustrerende, da resultaterne fra Kepler har antydet, at super-jorde kunne være den mest talrige type planeter.

TESS-lokaliseringen af disse verdener for fremtidige atmosfæriske undersøgelser kan måske endeligt afsløre disse gådefulde kloder.

LÆS OGSÅ: Forsker: Stor usikkerhed om ny jordlignende planet

TESS-forskere udvælger 200.000 kandidater

Da målet er at afmærke de mindre verdener i hele himmelrummet inden for to år, skal TESS kun fokusere på planeter med korte kredsløb, der er et par uger lange.

Det lyder meget kort sammenlignet med vores 52 uger lange år, men blandt de planeter som Kepler fandt, var den mest udbredte kredsløbsvarighed blot 10 dage.

Få at undgå udelukkende at åbenbare hede og ufrugtbare verdener i disse kredsløb, vil TESS fokusere på dværgstjerner af type M, som er Solens svagtlysende slægtninge.

Ikke alene er disse de mest talrige stjerner i vores nabolag, men deres køligere temperaturer muliggør eksistensen af beboelige planeter meget tættere på stjernen.

Opsendelsen er blot om to år, så TESS-forskerne ligger ikke på den lade side. En af de aktuelle opgaver er at skabe et omfattende register af 200.000 stjerner, som TESS kan gennemsøge.

Formålet er hovedsagligt at udvælge dværgstjerner af type M såvel som andre typer dværgstjerner, men det er ikke en ubetydelig opgave.

Da dværgstjerner af type M er forholdsvis svagtlysende, er der en risiko for at forveksle en fjernere gigantisk stjerne med en af nabolagets M-dværgstjerner.

Hurtige og langsomme stjerner kan lyse lige klart

Det er en opgave, som Nathan De Lee på Northern Kentucky University og TESS Target Selection Working Group har undersøgt.

»Giganter er ikke gode værtsplaneter for TESS,« fortalte De Lee mig.

»Men ved måling af deres bevægelse kan vi skelne mellem fjerne giganter fra en nærliggende stjerne, og fjerne dem fra registeret.«

På samme måde som en bil, der er tæt på, virker, som om den kører meget hurtigere end dem langt ude i horisonten, afhænger stjernernes hastighed over himlen af deres afstand til Jorden.

Ved at bruge registre, som sammenligner gamle fotografiske billedplader med den nutidige himmel, kan De Lee afgøre, om stjernen er en hurtigt bevægende M-dværgstjerne, der er tæt på, eller en fjern langsom gigant, selvom de to er lige strålende.

TESS hjælper os med at lære vores naboer at kende

Med så mange stjerner i sigte har TESS-holdet ingen intentioner om at beholde deres data for sig selv.

TESS blev erklæret for 'Folkets Teleskop' og vil begynde at frigive data seks måneder efter opsendelse og tilbyde nye resultater hver fjerde måned.

Det er en plan, der hjælper os med at finde ud af, hvem vores naboer virkelig er.

Elizabeth Tasker hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.