Kan vi få 'det gode liv' på skoleskemaet?
Ville det være ønskværdigt at give danske børn en ugentlig indføring i at vælge rigtigt i livet?
Platon Det Gode Liv filosofi filosof undervisning erkendelse dannelse skole folkeskole

Her ses værket 'Skolen i Athen', hvor matematikere, fysikere, metafysikere med flere diskuterer eller underviser. Platon står til venstre midt for. (Foto: Wikimedia)

»Børn af i dag kender ikke forskel på godt og skidt. Det ønsker jeg, at Platon skal hjælpe dem med.«

Så beskedent lyder juleønsket fra vores læser Frede. I en mail til Videnskab.dk har han skrevet, at hans ønske kort og godt går ud på, at skolen skal lære alle børn altid at vælge rigtigt i livet. I sidste ende vil det hjælpe dem med at få et godt liv, mener han.

Hvad ønsker du dig til jul?

På Videnskab.dk har vi opfordret læserne til at indsende deres største juleønsker.

Vi prøver så at finde ud af, om videnskaben kan opfylde ønsket – nu eller i fremtiden.

»Min tanke er, at Europas folkeskoler får ’det Gode’ på skemaet fra 1.-7. skoleår. En ugentlig time,« lyder Fredes ide.

Vi har ringet til to filosoffer og en skoleforsker for at finde ud af, hvad forskningen siger til Fredes juleønske. Men selvom alle forskerne bakker op om, at der i folkeskolen i dag er for lidt fokus på filosofi, dannelse og det hele menneske, møder Fredes forslag alligevel ikke ubetinget opbakning.

Platon var stor – men kan ikke stå alene

For det første fordi det vil være for snæversynet kun at undervise børnene i én filosof, mener Claus Strue Frederiksen. Han er ekstern lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Derudover synes han dog ret godt om Fredes forslag.

»Hvis man kun udvalgte én filosof og kørte ham for fulde hammer, ville det måske lugte lidt for meget af det gamle Sovjetunionen. Men det kunne være rigtig fint, hvis man allerede i skolen blev præsenteret for en masse forskellige kvalificerede bud på, hvad det gode liv er, og hvordan man bør opføre sig,« siger Claus Strue Frederiksen.

Platon er selvfølgelig ikke en hr. hvem som helst, og det er nok ikke tilfældigt, at det netop er ham, Frede fremhæver i sin mail. Platon var en græsk filosof, der boede i Athen fra 428 til 347 fvt., og han står den dag i dag stadig som en af den vestlige civilisations største tænkere.

Hvad er et godt argument?

En dyd at opnå erkendelse

Platons tanker om 'Det Gode' gik blandt andet ud på, at mennesker er nødt til at have en indsigt i deres eget væsen, hvis de ville kunne træffe rigtige og gode beslutninger i livet. Denne indsigt kaldte han for 'erkendelsens dyd'.

Læs mere boksen under artiklen.

Men der er mange andre filosoffer, der har gjort sig tanker om, hvad der giver mening i tilværelsen.

Og selvom Platon fortsat er en af de vigtigste, vil Claus Strue Frederiksen alligevel mene, at det vil være mest relevant at inddrage en god blanding, hvis filosofi skal på skoleskemaet, sådan som Frede drømmer om.

Det synes han i øvrigt gerne, at det må komme. Men som han selv tilføjer: »Jeg er selvfølgelig ekstremt biased (ensidig, red.) i dette spørgsmål. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg som filosof ikke fandt det relevant, at alle mennesker skulle præsenteres for filosofi.«

En tidlig indførelse i filosofi vil blandt andet kunne hjælpe børnene med at lære at skelne mellem gode og dårlige argumenter og gode og dårlige analogier, mener Claus Strue Frederiksen.

En analogi er, når man sammenligner én ting med noget andet for at understrege en pointe – men nogle gange kan en sådan bruges til at skabe falske billeder og følelser i hovedet på folk og skævvride en diskussion.

Som eksempelvis når muslimer sammenlignes med jøder under 2. Verdenskrig eller højreorienterede politikere med nazister.

Filosofi giver indsigt i at være menneske

Claus Strue Frederiksen understreger, at han ikke er ekspert i, hvordan skolernes undervisning er skruet sammen i dag. Men hans indtryk er, at undervisningen er meget rettet mod arbejdsmarkedet – det er i hvert fald det, vores diskussioner om skolen i dag er præget af. Og det er synd, synes han.

»Selvfølgelig er det vigtigt at lære at læse. Men for mig at se, er det kun vigtigt, hvis du læser noget interessant.«

Filosofi og stor litteratur kan ifølge Claus Strue Frederiksen betragtes som mål i sig selv, fordi de »giver en indsigt i, hvad det vil sige at være menneske.« Og det ville være sundt for alle mennesker at blive ansporet til at tænke over sådanne spørgsmål allerede fra barnsben, mener han.

»Noget af det, filosofien kan bidrage med, er at diskutere, hvad der er rigtigt og forkert. Ikke ved at give et facit, men ved at anspore til dialog. Filosofi kan give en fornemmelse for substans, så det ikke bare handler om at få flest muligt til at synes det samme, men om at synes det på et velovervejet grundlag.«

det gode liv platon skolen skema opdragelse dannelse folkeskolen

Bør børn lære mere filosofi i skolen? (Foto: Shutterstock)

»Tiden taler for det«

Dannelse

Begrebet dannelse dækker både over opdragelse og undervisning, som udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden.

Dannelse refererer både til :

1. Den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger.

2. Og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning.

Fredes ønske er både realistisk og ønskværdigt, hvis man spørger Claus Strue Frederiksen. Hvad mere er: Han er helt på linje med en generel trend i samfundet.

Det mener i al fald en anden filosof, nemlig ph.d.-fellow Brian Degn Mårtensson, som arbejder ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i forholdet mellem fornuft og følelse.

»Tiden taler for det med Trump, populisme, fake news med videre, som alt sammen fylder meget i debatten. Mange vil helt sikkert se sådan en indførelse som et quickfix på den slags udfordringer,« siger forskeren, der selv har udgivet en række bøger og artikler om pædagogik, undervisning og læring.

»Jeg tror faktisk, at det politisk ville være realistisk at indføre sådan en ugentlig time i børnenes undervisning i dag,« siger Brian Degn Mårtensson.

Akademiske overvejelser kan ikke stå alene

Spørgsmålet er, om det nødvendigvis betyder, at idéen i realiteten er værd at stræbe efter. Det mener Brian Degn Mårtensson faktisk ikke.

»Min umiddelbare tanke er, at det er en dårlig ide. Det, man gør i filosofien, er, at man skiller alt det, man har lært, ad og tænker forfra. Og det kan man først, når man har lært noget på en mere umiddelbar måde. Det er selvfølgelig naturligt, at børn gør sig nogle filosofiske overvejelser, men at gøre det til et særegent mål, at børn så tidligt danner sig en færdig holdning til livet, skal skolen efter min mening være ret varsom med,« siger han.

Han tilføjer, at skolen med fag, viden og samvær skal sætte børn i stand til at danne sig velbegrundede holdninger i livet, men må »for alt i verden ikke afslutte denne proces, før den reelt er begyndt.«

Et fag med titlen ’Det Gode Liv’ ville have svært ved at komme udenom, at børnene skulle tage etiske standpunkter om rigtigt og forkert, mener han. Og det ville de skulle gøre på et ikke-solidt grundlag.

»Man er nødt til at have den følelsesmæssige og umiddelbare erfaring med verden og livet, før man med udbytte kan forholde sig til noget akademisk.«

Børn presses ud i konkurrence

Brian Degn Mårtensson er dog ikke afvisende for, at filosofi skal tænkes ind i undervisningen på andre, mere subtile måder. Intentionen bag Fredes ønske er rigtig god, understreger han; det er bare løsningen, han finder problematisk.

Filosofi er ikke egnet til små børn

Al filosofi har et negativistisk element, forklarer Brian Degn Mårtensson. Enkelt forklaret betyder det, at man teoretisk starter med at frasige sig al erhvervet erkendelse, for derpå at starte forfra med at undersøge verdens fænomener.

Det kan være en meget rystende oplevelse.

»Mange af de klassiske filosoffer anbefaler af samme grund, at man først begynder at beskæftige sig med filosofien for alvor, når man er fyldt 12 år. Det, tror jeg, er meget rigtigt, og derfor vil jeg da også være mere imødekommende for forslaget i slutningen i folkeskolen,« lyder det fra Brian Degn Mårtensson.

»Det er fuldstændig rigtigt, at der mangler dannelse i folkeskolen,« siger Brian Degn Mårtensson, som tilføjer, at skolen anno 2017 er alt for fokuseret på målstyring og produktivitet.

Det presser børnene til at være konkurrenceorienterede, mener han.

»Men det med dannelse og det gode liv er noget, man skal angribe langt mere diskret. Man skal være bevidst om det, men man skal gøre det indirekte. Det er nøjagtigt det samme, når man opdrager sine egne børn. Det er ikke nok at sætte dem ned ved et bord og sige, hvad de skal gøre. Børn gør ikke nødvendigvis, hvad man siger. De gør i langt højere grad, som man gør,« tilføjer han.

Skolen skal skabe hele mennesker

Her er Brian Degn Mårtensson helt på linje med den sidste forsker, som i denne omgang får lov at komme til orde: Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College og samtidig en af landets førende eksperter i folkeskolen.

Skolen skal skabe hele mennesker. Men ikke gennem et enkeltstående fag, mener han.

»Jeg er helt enig i præmissen om, at dannelse er blevet klemt i vores diskussioner om skolen de senere år. Jeg er også enig i vigtigheden af at beskæftige sig med filosofi og inddrage det i drøftelser med børnene. Men jeg tror ikke, at vi styrker det ved at indramme det skematisk,« siger han og fortsætter:

»Hver gang vi vil sætte fokus på noget i skolen, angriber vi det strukturelt og prøver at lægge det ind i skemaet. Jeg tror, at det er en helt forkert vej at gå, og jeg tror faktisk, at vi svækker det på den måde.«

I stedet, mener Andreas Rasch-Christensen, skal man tænke filosofi og dannelse ind som et grundlæggende element i skolens eksisterende fag helt fra start.

Skoleforsker: Vi har allerede de rigtige fag

Platon er eksempelvis en historisk kilde og kunne snildt inddrages i historieundervisningen. I samfundsfag kunne man tale om, hvornår man har ret til at eje noget, og hvordan vi fordeler goderne i vores samfund. Om det nogensinde er okay at lyve, og om en krig kan være rimelig.

En filosofisk overvejelse som ’Hvornår er man en god ven?’ er samtidig et praktisk spørgsmål, som kunne tages op af klasselæreren i Klassens Time.

»Diskussionen om skolen i dag er meget fokuseret på nationaltests og PISA-undersøgelser, og testene er ikke forkerte, vi misser bare så store sider af elevernes udvikling og skolens betydning. Men det er ikke fagenes skyld,« siger Andreas Rasch-Christensen, som er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag ved Aarhus Universitet.

Hvis man læser skolens formålsparagraf, kan man se, at dannelse og social udvikling allerede ér tænkt ind, pointerer han.

»Det siger jeg velvidende, at både formålsparagraf og dannelse kan blive presset, og det bliver de. Jeg tror bare på, at vi allerede har den rette sammensætning af fag og en skole, hvis afgørende omdrejningspunkt er faglige, sociale fællesskaber med fokus på fag, dannelse og læring. Vi skal bare have alle de sider i spil.«

det gode liv platon skolen skema opdragelse dannelse folkeskolen

Hvornår er man en god ven? Det er et eksempel på en filosofisk diskussion, man kan have i klassens time. (Foto: Shutterstock)

Konklusion: Dannelse burde fylde meget i skolen

Det er altså, ifølge forskerne, ikke urealistisk at få 'Det Gode' på skoleskemaet – men måske ville det være bedre, om man kunne integrere det i den allerede eksisterende undervisning. Det burde det faktisk allerede være, og er det muligvis også mange steder, i hvert fald hvis man kigger på folkeskolelovens formålsparagraf.

Forskerne er dog allesammen enige i, at filosofi og dannelse – herunder en indførelse i, hvad der er gode og dårlige beslutninger i livet – er områder, som fylder for lidt i vores diskussioner om folkeskolen i dag. Og det er i øvrigt det helt rigtige tidspunkt at tage debatten op på, hvis man er fortaler for at få mere af det ind i undervisningen.

Vi siger tak til Frede for det gode ønske, som satte mange gode overvejelser i gang og kastede en række relevante informationer af sig. Også tak til de tre forskere for at hjælpe os med at undersøge, hvad forskningen sagde til Fredes juleønske.

'Det Gode' hører til den åndelige verden
Platon Det Gode Liv filosofi filosof undervisning erkendelse dannelse skole folkeskole

Nederst ses fænomenernes verden, hvor mennesker kun ser og opfatter skygger af virkeligheden, øverst ideernes verden, som er den højeste form for erkendelse. (Illustration: Charlotte Price Persson)

Ligesom Sokrates opdeler Platon sit verdenssyn i to:

  1. Fænomenernes verden, som er det umiddelbart synlige, det foranderlige og forgængelige. Det er den del af virkeligheden, som vi kan se og føle gennem vores sanser.
  2. Ideernes verden, som er det virkelige, det sande, det uforanderlige, det uforgængelige og – det gode. Det er den åndelige del af virkeligheden, som, ifølge Platon, kan lære os at være gode mennesker.

Det er altså den åndelige verden, vi beskæftiger os med, når vi taler om 'det Gode'. Det Godes ide var for Platon det højeste, samlende princip for alle mennesker. Faktisk for alt 'værende'.

For at nå hen til Det Gode – hvor man træffer gode og rigtige beslutninger – er man nødt til at have en indsigt i eget væsen, altså i sig selv, mente Platon. Han kaldte denne indsigt for 'erkendelsens dyd'.

Mennesker, som har opnået denne indsigt, er for eksempel mere egnede til at regere, lyder et af budskaberne i Platons mest berømte dialog 'Staten'.

Du kan læse meget mere om Platon på hjemmesiden religion.dk, som udgives af Kristeligt Dagblad.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.