Har du en chef, der koster dig rundt og slet ikke giver dig indflydelse på, hvordan og hvornår dine opgaver skal løses?
Så er der videnskabeligt belæg for, at du har højere risiko for at få et dårligt mentalt helbred, være sygemeldt i lange perioder og gå på førtidspension.
Men er der mon en grænse for, hvor meget medbestemmelse man kan håndtere uden at blive stresset?
Nej, man kan næppe få for meget indflydelse på, hvordan man løser sine opgaver, og i hvilken rækkefølge man gør det, indikerer et dansk studie.
I studiet har forskerne undersøgt, om medarbejdere på en række arbejdspladser kan få så meget selvbestemmelse, at det bliver stressende i stedet for gavnligt. Det har de gjort ved at sammenholde graden af trivsel med, hvor meget indflydelse 4.340 ansatte fra 14 arbejdspladser i fire forskellige brancher selv vurderer, at de har.
»Vores resultater tyder ikke på, at man kan få for meget, men at mere indflydelse bliver ved med at være en ressource og øge trivslen, uanset hvilken branche man arbejder i,« siger Ida E.H. Madsen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Kan det kamme over?
I arbejdsmarkedsforskningen har der ellers floreret en hypotese om, at konstant medbestemmelse i det moderne arbejdsliv kan blive for meget af det gode for medarbejderne.
Hypotesen kaldes vitamin-modellen, fordi den går ud fra, at indflydelse, ligesom vitaminer, er sundt, men at begge dele kan blive helbredsskadeligt, hvis man får for meget af det.
»Betydningen af indflydelse har været en hjørnesten i psykosocial arbejdsmarkedsforskning siden 1970’erne. Men den forskning, der er lavet, som viser, at manglende indflydelse fører til mistrivsel, har taget udgangspunkt i jobtyper, hvor man traditionelt ikke har haft ret meget indflydelse. For eksempel industri- og samlebåndsarbejde,« fortæller Ida E.H. Madsen og fortsætter:
»Udgangspunktet i vores studie er, at der er mange ting i det moderne arbejdsliv, som er anderledes end i 1970’erne. Vi har også hørt fra praksis, at nogle i dag oplever, at de kan få for meget indflydelse - at indflydelse bliver en belastning og et krav i stedet for en styrke.«
\ Læs mere
Nej, mere indflydelse er næppe skadeligt
I det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Work and Organizational Psychology, har forskerne testet hypotesen om, at indflydelse kun er godt til en vis grænse, hvorefter det kammer over og bliver skadeligt.
Det har de gjort ved at stille tilfældigt udvalgte danskere med korte og lange uddannelser følgende spørgsmål:
- Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
- Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde?
- Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde?
- Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver?
Derudover har forskerne stillet en række spørgsmål, som de har brugt til at måle medarbejdernes trivsel på en anerkendt skala.
Kurven knækker ikke
De adspurgte er for eksempel postbude, smede, folkeskolelærere, politibetjente, læger, butiksansatte og bankrådgivere, som arbejder inden for følgende fire jobgrupper:
- Produktion og transport
- Salg og marketing
- Kundekontakt
- Vidensbearbejdning (for eksempel undervisning)
Forskernes graf herunder illustrerer, at medarbejdernes trivsel stiger med graden af indflydelse i alle de undersøgte brancher.
Studiet finder ikke en årsagssammenhæng
De adspurgte trives i gennemsnit bedre, jo mere indflydelse de selv vurderer, at de har. Men det pågældende studie fortæller ikke noget om, hvad årsagen er - det giver ikke svar på, om det er medarbejdernes oplevelse af at have meget indflydelse, der i sig selv øger deres trivslen.
Måske er der en bagvedliggende årsag til, at folk, der har jobs, hvor de oplever, at de har meget indflydelse, trives bedre end andre. For eksempel kan det være, at chefer, der giver medarbejderne meget indflydelse, også på andre områder er gode til styrke de ansattes trivsel.
Måske er det derfor, at medarbejdere med meget indflydelse trives mere. Eller der kan være andre årsager til den sammenhæng, forskerne har fundet.
Alle kan ikke få deres ønsker opfyldt
Lektor Christine Ipsen, der forsker i trivsel og produktivitet på vidensarbejdspladser, har læst det nye studie, men hun har ikke været involveret i det. Grundlæggende synes hun, at det er vigtigt at blive ved med at forske i indflydelse og trivsel.
»Det er prisværdigt, at forskere bliver ved med at holde fast i at undersøge, hvordan indflydelse er forbundet med trivsel, for arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden,« siger Christine Ipsen, der er lektor på Danmarks Tekniske Universitet.
Når det er sagt, har Christine Ipsen et par indvendinger mod undersøgelsens fokus og spørgsmål.
Forskerne fra NFA fokuserer på, hvad indflydelse betyder for den enkeltes trivsel. Men det fremgår ikke, hvad det betyder for fællesskabet og samarbejdet på en arbejdsplads, hvis den enkelte får ultimativ medbestemmelse.
»Hvis man kører argumentet helt ud, så betyder resultatet, at alle på en arbejdsplads skal have maks indflydelse eksempelvis på, hvordan arbejdet skal udføres. I disse hybrid-tider vil nogle måske møde sent, andre tidligt. Nogle vil arbejde hjemme, andre inde på arbejdspladsen,« siger Christine Ipsen og fortsætter:
»Men hvis opgaveløsningen kræver samarbejde, kan alle jo ikke få opfyldt deres behov. Og hvem skal så være den, der prioriterer og bestemmer over de andre? Hvis man er afhængig af hinanden for at kunne løse opgaverne, er der jo nogle, der skal bøje sig, med mindre alle har samme præferencer til alle tider.«
Individet er for meget i fokus
For tiden er der en tendens til, at individets præferencer er i centrum, også på arbejdsmarkedet, pointerer hun.
»Studiet er endnu et eksempel på, at man trækker jeg’ets præferencer frem på bekostning af vi’ets. Det handler kun om den enkeltes trivsel. Men hvis alting konstant skal forhandles, eller hvis medarbejdere handler helt på egen hånd og har fuld medbestemmelse, så kan det godt være, at de selv trives, men der er risiko for, at det går ud over andre,« mener hun.
Ida E.H. Madsen kalder kritikken »vældig interessant« og fortæller, at hun og kollegerne fra NFA faktisk også har forsket i, hvordan den enkeltes indflydelse kommer i spil på arbejdspladser, hvor medarbejderne er indbyrdes afhængige af hinanden for at kunne løse opgaverne:
I et kvalitativt studie, som endnu ikke er udkommet, undersøger forskerne, hvordan folk, der arbejder med viden og relationer, oplever både deres egen indflydelse og relationerne til kollegaerne.
Hvad med lederne?
Christine Ipsen peger på endnu et dilemma i debatten om medarbejdernes trivsel: Der er risiko for, at det kan være på bekostning af ledernes trivsel og opgaveløsning, hvis medarbejderne får ultimativ indflydelse, pointerer hun.
»Ledere har opgaver som at koordinere, planlægge og følge op. De skal levere på mål, ressourcer og budget. Og hvis medarbejderne samtidig skal have mere indflydelse og medbestemmelse, så skal lederne samtidig afgive mere magt. Men i det øjeblik, de afgiver magt, så afgiver de jo også noget af deres egen indflydelse,« siger Christine Ipsen og spørger:
»Og hvad sker der så med deres trivsel og muligheder for at løse deres opgaver? Men ledernes trivsel er selvfølgelig ikke en del af det pågældende studies fokus.«
Et større forskningsprojekt
Studiet om indflydelse er en del af et større forskningsprojekt på NFA, hvor forskerne både laver spørgeskemaundersøgelser og mere dybdegående, kvalitative interviews.
Forskerne har tidligere publiceret en interviewundersøgelse, hvor de har talt med ansatte i psykiatrien om, hvordan de oplever, at de mangler indflydelse til at kunne bruge deres professionelle dømmekraft til at løse deres arbejdsopgaver.
28. februar 2022 debatterer og fremlægger forskerne deres resultater på et webinar.
