Kan kropskameraer på kontrollører betyde færre overfald?

For billetkontrollører er risikoen for vold en del af hverdagen.

Tidligere i år viste en undersøgelse fra Dansk Jernbaneforbund, at knap hver femte af deres frontpersonale havde oplevet mindst ét fysisk overfald inden for de seneste tre måneder, hvoraf over halvdelen af dem skete i forbindelse med kontrol af billetter.

Dertil havde tre ud af fire været udsat for ét eller flere verbale overfald, det vil sige en overfusning, og over halvdelen mente, at tonen er blevet hårdere efter corona-pandemien.

Nu vil danske forskere undersøge et simpelt tiltag, der måske kan afhjælpe problemet: et lille, sort kamera på personalets uniformer, der kan tændes, hvis det pludselig brænder på.

»Idéen er, at kameraerne vil have en afskrækkende effekt, og at folk måske vil tænke sig om en ekstra gang, før de overfuser en kontrollør, hvis de ved, de bliver filmet,« fortæller Camilla Bank Friis, der er postdoc på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Hun har netop gennemført et såkaldt pilotprojekt med kropskameraer i samarbejde med trafikselskabet Arriva - det vil sige en mindre undersøgelse, der skal vise, om et stort interventionsstudie kan gennemføres. Pilotprojektet viste, at der var grundlag for et større studie, som forventes at blive sat i gang inden 2025, hvis fondsmidlerne findes.

Forsøg sænkede konfliktniveauet »betragteligt«

Det betyder altså, at der endnu ikke ligger konkrete forskningsresultater klar. Men udsigterne er lovende.

Idéen med kropskameraer er nemlig ikke ny, og flere steder i Danmark har man allerede forsøgt sig med at gøre dem til en fast del af personalets uniformer.

Blandt andet fik en strøm af møgfald mod deres kontrollører Fynbus til at udstyre deres personale med et kropskamera tilbage i 2021, hvilket ifølge Fynbus’ direktør sænkede konfliktniveauet »betragteligt«. Særligt deres kvindelige buskontrollører var glade for at have fået den ekstra hjælp ved hånden, tilføjede han.

I Aarhus forsøgte man sig også med at give parkeringsvagter kropskameraer på, som ifølge en arbejdsmiljørepræsentant gav vagterne »en mere betryggende hverdag«.

»Det virker til, at de får folk til at tælle til ti, inden de går grassat,« sagde han til TV2 ØSTJYLLAND.

Kropskamera halverede overfaldsrisiko i Storbritannien

Studier fra Wales og England har også vist positive resultater.

Her gav britiske forskere kropskameraer til personalet på perroner (og altså ikke billetkontrollører som i Camilla Bank Friis’ projekt), hvor der var flest registrerede overfald mod frontpersonale.

De kunne konkludere, at dem, der bar kameraerne, havde cirka en halveret risiko for at blive udsat for overfald sammenlignet med dem, der ikke bar kamera.

Forskerne vurderer i studiet, at en national implementering af de kropsbårne kameraer ville spare de britiske togbaner mindst 3.000 arbejdsdage, der ellers ville have været tabt på grund af overfaldene.

Overvågningsforsker: Godt at undersøge effekten i farlige situationer

Lykkes det Camilla Bank Friis at finde økonomisk støtte til projektet, vil det langt hen ad vejen foregå på samme måde som i pilotprojektet, fortæller hun:

På tilfældigt udvalgte arbejdsdage vil kontrollører få at vide, at de skal tage kameraet på, når de møder på arbejde, for at se effekterne med og uden kameraet.

Derudover vil forskerne nogle dage følge kontrollørerne på arbejdet og observere, hvordan kameraerne bliver brugt og registreret.

Og det er en god idé at blive klogere på kameraernes effekt, hvis man spørger Peter Ejbye-Ernst, der forsker i overvågningsmateriale ved Hollands Institut for studier af kriminalitet og lovhåndhævelse (NSCR), og som er i forskningsnetværk med Camilla Bank Friis, men som ikke er med i projektet.

»Jeg synes, der er et potentiale i kropskameraer, men der er stadig brug for mere forskning, før vi endeligt kan sige, hvilken effekt de har i potentielt farlige interaktioner,« fortæller han til Videnskab.dk.

Overvågning i offentligheden er en del af diskussionen

Kropskameraer kan være en spændende tilføjelse til et arsenal af teknologier, som kan øge trygheden og sikkerheden for kontrollørerne, siger Peter Ejbye-Ernst - men det er »også endnu en overvågningsteknologi, som potentielt kan føre til mistrivsel, stress eller modstand,« påpeger han.

»Jeg kan forestille mig, at de forskellige fagforeninger og forbund er kritiske overfor den type af teknologi, som i udgangspunkt kan virke som en øget overvågning af medarbejdere eller borgere,« siger Peter Ejbye-Ernst.

Det kræver altså grundig refleksion over, hvad kropskameraer kan bidrage med, og hvilke bivirkninger de kan have, og »derfor synes jeg, Camillas arbejde er så vigtigt, fordi hun undersøger kameraerne i dialog med de mennesker, som bruger dem,« siger Peter Ejbye-Ernst.

»Hun er derfor i gang med at lægge fundamentet til en ansvarlig brug af kropskameraerne,« fortsætter forskeren.

Camilla Bank Friis tilføjer, at en øget overvågning i offentligheden selvfølgelig er en vigtig diskussion, og her kan projektet forhåbentligt give et videnskabeligt grundlag at diskutere ud fra. Det er værd at tilføje, at det ikke er planen, at kameraerne skal være tændt hele tiden i Camilla Bank Friis’ studie.

»Kameraerne vil kun blive brugt, når der er behov for det, og kontrollørerne skal som udgangspunkt kun tænde for det, hvis de føler, det er nødvendigt,« siger hun.