Hvorfor bliver vi vrede?

Hvad er vrede egentlig?

»Det er en emotion eller følelse, som vi psykologer regner som én af de grundlæggende menneskelige følelser,« forklarer Leo Kant, der er ph.d.-kandidat ved Instituttet for samfundspsykologi ved Universitetet i Bergen.

Han mener, at vi bør skelne mellem en tilstand og et karaktertræk; på engelsk 'state' eller 'trait'.

I sindssammenhæng indebærer en tilstand, at du føler dig vred, og at det koger indeni dig. Men som et karaktertræk er det mere stabilt, og for nogle mennesker skal der ikke så meget til, før det koger over indeni.

»Vrede er en distinkt og social følelse,« udtaler Leo Kant. I 2012 vandt han Bergen-finalen i 'Forsker grand prix'. Han forsker i destruktivt lederskab og ved mere om vrede end de fleste.

LÆS OGSÅ: Vrede voksne giver vrede børn

Derfor bliver vi vrede

Ifølge Leo Kant handler vrede ofte om provokation.

»Når vi bliver vrede, drejer det sig ofte om, at vi oplever noget som uretfærdigt - og det er ofte socialt. Vi oplever måske, at nogen har gjort noget uretfærdigt mod os; at nogen har set skævt til os. Men det behøver ikke engang være noget reelt,« fortæller forskeren.

Andre gange kan man blive vred, hvis man støder tåen på et stoleben. Det kan ske, at man retter vreden mod nogen, som gør et eller andet, der virker provokerende.

»Det hjælper jo ikke så meget, når vi råber ad en stol.«

LÆS OGSÅ: Vrede kvinder er svære at gennemskue

Vreden kan være nyttig

Vreden påvirker kroppen på forskellige måder.

Kroppen bliver aktiveret, andrenalin og noradrenalin (se faktaboks, red.) pumper, og blodet trækker sig væk fra fordøjelsessystemet og ud i lemmerne. Ifølge Leo Kant er vi nu parate til kamp eller til flugt.

Måden, vi tænker på, ændrer sig også. Vi er mere skarpe i den forstand at blodforsyningen bliver øget i frontallapperne, men hjernens følelsescenter går i selvsving. Med ét er vi handlingsorienterede.

Vreden kan faktisk være nyttig.

»Ja, man kan sige, at formålet med vreden er at rette op på det, som føles uretfærdigt. Og over tid og mod vanskelige odds kan det være en enorm drivkraft,« fortæller Leo Kant.

Et eksempel er det arabiske forår, hvor store grupper følte vrede og ville skabe retfærdighed.

LÆS OGSÅ: Islam er ikke et problem for demokratiet

Desuden skaber vreden fysisk energi, hvor der ikke findes noget.

»Prøv og spørg Northug (Petter Northug jr. er en norsk skiløber, som har opnået glimrende resultater ved World Cup og verdensmesterskaberne siden 2007, red.), når han er helt udkørt og har brug for energi til at en heftig spurt« siger Leo Kant og fortsætter:

»Jeg vil tro, at der er en hel del vrede med i billedet. Vrede handler om kommunikation. En alvorlig følelsesreaktion, der kommunikerer et behov. Det kan være positivt, men også negativt.«

Kulturelle forskelle på, hvornår man må være vred

Leo Kant mener ikke, at vreden nødvendigvis er et problem; den kan tværtimod være helt rimelig.

»Men hvis det fuldstændig klikker for én, og man råber og skriger af andre eller endda tyr til vold, så bliver det, hvad man på fagsproget kalder improper. Det er adfærd, som ikke skal tolereres; det skaber et dårligt miljø.

»Hvis man udviser en sådan adfærd i et arbejdsmiljø, skaber det mindre glæde og mindre produktivitet. Og kronisk vrede kan føre til sundhedsmæssige problemer.«

Hvad, der er over stregen, er forskellig for, hvem du er, og hvor du er. Der er store kulturelle forskelle.

Man råber ikke af sekretæren på kontoret, men det er noget helt andet, når sergenten råber af en rekrut i militæret.

LÆS OGSÅ: Vrede og følelsesudbrud mangedobler risikoen for ulykker

Vi undertrykker vores vrede

Leo Kant fortæller, at alle føler vrede, og at vreden har en evolutionær værdi.

»Vreden kan for eksempel aktivere status og dominans. Men i nutidens samfund har vi selvsagt andre udfordringer end for 150.000 år siden. Men alle kender til vrede, selvom nogle kender mindre til den end andre. Temperament er en af de mest stabile følelser og karaktertræk som vi har,« fortæller forskeren.

Han påpeger, at vi almindeligvis undertrykker vores vrede.

»Det kan jo være frygtelig frustrerende, særligt når det gælder noget, som vi har oplevet som værende uretfærdigt. Men det er på samme tid meget almindeligt; vi kan manipulere vores følelser. Man griner af chefens dårlige vittighed, selvom den overhovedet ikke var sjov. Det gør vi for at modificere os og for at overleve.«

»Vi er ikke dampkedler«

Men kan det virkelig koge over for os, hvis vi gennem længere tid undertrykker vores vrede?

»Det er altså lidt af en kliche. Vi er jo ikke dampkedler. Men det kan have en effekt; man går hjem og sparker til hunden eller lader det gå ud over familien, hvis man føler sig dårligt behandlet på arbejdet,« forklarer Kant.

Han understreger samtidigt, at det er en god idé at lære sig selv så godt at kende, så man forstår, hvilke faktorer, som gør, at man bliver vred.

»Man kan sammenligne det med at høre musikken fra 'Dødens gab'; vi ved, at noget skrækkeligt er ved at ske. Vi bør alle kende vores 'Dødens gab',« siger Leo Kant.

Det er ifølge ham muligt at holde igen, selvom man føler sig provokeret. Forskningen viser, at det koster både kalorier og energi at gøre det. For hver gang man holder sine impulser igen, bliver det vanskeligere næste gang.

»Og et lavt blodsukker gør det lettere at blive vred og gå adfærdsmæssigt over stregen. Det er måske ikke overraskende, at vi i situationer med mange hurtige oplevede provokationer kan føle, at vi mislykkes i at bevare roen - som i en småbørnsfamilie,« lyder det fra Leo Kant.

LÆS OGSÅ: Skoleelever lærer mindre, når læreren skælder ud

Spis en banan, og få masser af søvn

Så hvad er det bedste tip for at undgå vrede?

»Spis en banan, og få nok søvn!« råder Leo Kant.

Hvis man er udkørt, er man mindre tolerant. Man skal sørge for at være parat til at tackle en situation, som man ved kan vække vrede.

»Og prøv og forstå situationen lidt bedre før du ryger helt op i den røde felt. Har han eller hun egentlig gjort sit bedste?« slutter Leo Kant.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark