Kan farver manipulere din psyke?

»On Wednesdays we wear pink.«

Sådan lyder en ikonisk linje fra filmen Mean Girls.

Men pink er faktisk ikke bare pink. Der findes nemlig en helt specifik, yderst hypet nuance af pink kendt under navnet Baker-Miller Pink, der i særdeleshed har bredt sig vidt og bredt. Farven har nemlig ry for at gøre os mennesker mere afslappede og mindre sultne.

Sågar har fængsler i både USA og Schweitz på uortodoks vis givet deres celler en ordentlig omgang af mirakelfarven i håbet om, at det ville gøre deres indsatte mindre aggressive.

Men kan det virkelig passe, at farver påvirker din måde at være på, eller er det bare fup og fidus? Og er Baker-Miller Pink al hypen værd?

Det får du svar på i denne uges video fra Tjek, Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden.

Fængsler blev malet pink i forskningens navn

Forskeren Alexander Schauss blev inspireret af idéen om, at din yndlingsfarve former din psyke. Han brugte den som springbræt til at undersøge, om farver kan påvirke vores måde at være på.

Alexander Schauss lavede derfor et forsøg, hvor forsøgspersonerne skulle sidde med udstrakte arme og enten kigge på en blå eller en pink plakat.

Når forsøgslederen så forsøgte at skubbe en forsøgsdeltagers armene ned, viste det sig, at de, der havde set på en pink plakat, havde sværere ved at gøre modstand end de, der havde set på en blå plakat.

Umiddelbart lignede det altså, at pink havde en svækkende effekt. Det fik Schauss til at overveje, om pink måske kunne bruges til at dæmpe aggressivitet.

Derfor lavede han et forskningsforsøg i samarbejde med to ledere i et militærfængsel i Seattle, Gene Baker og Ron Miller. De malede to fængselsceller i den pink farve P-618, der senere fik tilnavnet Baker-Miller Pink, fra top til tå.

Forsøget blev startskuddet til den bølge, der skyllede ind over USA, hvor fængselsceller blev malet pink.

Hvad studiet rent faktisk kunne konkludere – og hvad andre studier på området viser – kan du finde ud af i videoen øverst i artiklen.

Helende arkitektur bliver brugt i dansk fængsel

En ting, man med sikkerhed ved, er, at vores omgivelser påvirker os. Det giver måske intuitivt sig selv.

Meget af vores viden på området kommer fra forskning i såkaldt helende arkitektur, der i dag bliver brugt, når der skal bygges nye hospitaler, der skal danne de mest gunstige rammer om patienterne.

Målet er at designe omgivelser, som kan understøtte behandlingen, og der bliver både arbejdet med farver, naturligt og kunstigt lys, akustik og luftkvalitet.

Helt konkret har forskere indenfor feltet for eksempel undersøgt, om farvevalget på hospitalsstuer kan nedsætte forbruget af medicin.

Også i fængsler har nogle af de grundtanker, man kender fra helende arkitektur, sneget sig ind.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du vil finde ud af, om vi kan manipulere mennesker med farver, eller om Baker-Miller Pinks effekt bare er overhypet hokus pokus, kan du give videoen øverst i artiklen et kig.

Her kan du også finde ud af, hvilken amerikansk stjernekendis, der har taget Baker-Miller Pink til sig i sin boligindretning, og du kan se videoklip fra et dansk fængsel, der har indrettet sig efter helende arkitekturs principper for bedst muligt at rehabilitere de indsatte.

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:

• Kirsten Kaya Roessler, professor på Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
• Linda Kjær Minke, professor MSO på Juridisk Institut, Syddansk Universitet