Det er sjældent nogen særlig hyggelig stemning, man mødes af, hvis man ryger en tur på hospitalet. Kliniske hvide vægge, glatte ståloverflader og industrielt design giver en stum velkomst for patienter og pårørende. Sådan har vi bygget i mange år.

Men investeringer i æstetiske elementer som kunst, farver, lys og lyd kan være givet godt ud. I de seneste år har den samfundspolitiske debat stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt æstetiske elementer kan tænkes ind i hospitalets rum som en del af en helende og lindrende indsats.

For hvad sker der egentlig, når æstetikken flytter ind på hospitalet?

Kunst på hjernen – og på hospitalet

Ifølge nye forskningsresultater fra mig og mine kolleger på Aalborg Universitet har æstetiske elementer på hospitalet en helt særlig betydning for patienter og personale.

Kunst har nemlig vist sig både at fremme patienters fornemmelse af sted, samvær med andre og oplevelsen af sig selv.

Forskningsprojektet, som blev afsluttet i 2017, handlede om kunstens potentiale i sundhedsvæsenet.

Over to år indsamlede vi forskere data gennem observationer, interviews, spørgeskemaer, termiske målinger og et psykofysiologisk studie af hjerneaktivitet med deltagelse fra i alt 290 patienter og testpersoner.

Undersøgelsens fokus var, hvordan og hvorvidt patienter oplever og anvender kunst på hospitaler, mens de er indlagt.

Hospitalskunst skaber god stemning

Undersøgelsen bestod primært af to eksperimenter. Det ene blev udført over to uger i fem opholds- og spiserum i Medicinerhuset på Hjørring Hospital.

I første uge blev rummene strippet for al udsmykning på væggene. Med termiske kameraer kunne forskerne observere, hvordan patienterne bevægede sig rundt i rummet, og hvor længe de opholdt sig der. Ved hjælp af interviews kunne forskerne finde ud af, hvad patienterne foretog sig, og hvordan de oplevede at være i rummet.

I ugen efter blev fem udvalgte kunstværker fra Kunsten, Museum for Moderne Kunst i Aalborg hængt op, og patienterne blev interviewet og observeret igen efter samme metode.

Det viste sig, at patienter i højere grad socialiserede i opholds- og spisestuen i ugen, hvor kunsten var til stede. Patienterne udtrykte en oplevelse af at blive budt velkommen og guidet i og af hospitalets rum.

Patienterne oplevede også i højere grad en fornemmelse af ro, tryghed og hygge, end i ugen med de bare hvide vægge. Samtidig oplevede patienter også i højere grad en stemning af liv, aktivitet og bevægelse, og at socialiseringen med andre patienter kunne lettes ved at tale om og i relation til kunsten.

Patienter på Hjørring Hospital oplevede i højere grad en fornemmelse af ro, tryghed og hygge, når de hvide vægge var pyntet med kunstværker. (Foto: Forskningsprojektet)

Rum til tanken og eftertænksomheden

Forskningsprojektets andet eksperiment blev udført på Respirationscenter Øst på Glostrup Hospital, hvor afdelingens 14 enmandssengestuer blev udsmykket med en plakat af et udvalgt kunstværk.

Over fire uger udfyldte 48 patienter et spørgeskema, og 68 indlagte patienter blev interviewet omkring deres oplevelse af ophold og anvendelse af sengestuen.

Som supplement til dette studie udførte vi et psykofysiologisk studie, hvor testpersoner blev vist de samme kunstværker, som hang på hospitalet, for på denne måde at afdække kunstens psykofysiologiske effekt nærmere – det vil sige samspillet mellem de fysiologiske reaktioner, som sker i hjernen, og menneskets psykologiske tilstand.

Sammen med dataene fra interviews og spørgeskemaer, viste dette studie tegn på, at både abstrakte og figurative kunstværker havde potentiale til at skabe en oplevelse af ro og tryghed.

Dataene fra interviews og spørgeskemaer viste derudover, ligesom i det første eksperiment, at patienter oplevede hospitalsrummet mere indbydende og imødekommende, når der var kunst til stede.

Kunsten blev en anledning for dem til at tale med personalet om noget andet og mere end sygdom. Flere af patienterne brugte også kunsten som et element til at komme i kontakt med dem selv ved at skabe mening med og åbne op for tanker og minder.

Nogle patienter satte spotlys på kunsten om aftenen og iagttog den nærmere. Andre satte musik i ørene, mens de med øjnene betragtede værkets former og farver. Med dette oplevede flere patienter en fornemmelse af ro, liv, tryghed, varme og glæde i og uden for sygdom samt oplevelsen af noget eksistentielt større.

Kan forskellige farver lys gøre en forskel?

Som en forlængelse af vores forskning i kunstens potentiale på hospitaler, har vi på Aalborg Universitet i København startet et nyt projekt op, der undersøger betydningen af farvet belysning i sundhedsmiljøer.

Hvor kunsten er ved at finde sin plads i hospitalets rum, hjulpet godt på vej af forskning og kunstbudgetter for Danmarks 16 nye kvalitetsfondsbyggerier, er lysteknologien så småt ved at følge trop.

Med den hastige udvikling inden for lysteknologi er mulighederne mange. For tiden forskes blandt andet i effekterne af døgnrytmebelysning, dobbeltdynamisk lys og optogenetik.

Det nye forskningsprojekt vil løbe over tre år og har til formål at undersøge, hvorvidt og hvordan farvet belysning kan bidrage til mødet med og opholdet i hospitalets rum.

Med udgangspunkt i farvet belysning som æstetisk element har projektet fokus på, hvordan mennesker oplever, praktiserer og sanser hospitalets rum i forskellige nuancer af farvet belysning.

Farvet lys på fødegangen

Som en del af projektet er et fire-måneders feltstudie på Rigshospitalets fødeafdeling lige nu i gang.

Studiet undersøger effekten af en nyinstalleret 'sansefødestue' med musik og farvet belysning, mens jordemødrene arbejder. Her observeres jordemødre på fødestuen og interviewes om deres oplevelser med at arbejde i et anderledes lys- og lydlandskab end normalt.

Et feltstudie på Rigshospitalets fødeafdeling skal undersøge effekten af en nyinstalleret 'sansefødestue' med musik og farvet belysning, mens jordemødrene arbejder. (Foto: Forskningsprojektet)

Det er endnu for tidligt at spore effekten af lysinstallationerne på fødestuen. Men noget tyder på, at jordemødre oplever at kunne understøtte en oplevelse af ro og skabe en anderledes stemning her.

De endelige resultater af projektet vil ligge klar i begyndelsen af 2020. Men der er ikke længere tvivl om, at æstetik betyder noget for, hvordan vi oplever at blive mødt af og befinde os på et hospital.