I mit liv har jeg set mange mærkværdige ting gøre sig ud som kunst. Jeg mindes stadig de oversavne hajer og køer i Damien Hirsts 'Sensation'-udstilling. Skønhed og kunst afhænger af øjnene, der ser.
Hvad jeg anser som kunst, anses måske af andre som en omgang møg, og det er aldeles muligt, at det rent faktisk er andres affald.
Antropologer anser kunst som værende en menneskelig aktivitet, hvor en person skaber noget, som andre kan påskønne på et æstetisk plan. Men menneskets motiver er sjældent så ligetil.
Nutidens kunstnere er både bevidste om deres produkts kommercielle værdi og de frynsegoder en succesfuld kunstner har, som for eksempel berømmelse og at kunne tiltrække det modsatte (eller samme) køn. Jeg har en snigende mistanke om, at kunst ikke bare handler om æstetisk påskønnelse.
Fuglens sang er medfødt og instinktiv
Den antropologiske definition af kunst udelukker muligheden for, at dyr kan være kunstnere. Eksempelvis synes vi, at paradisfuglehannerne er utroligt smukke, men ikke at fuglen i sig selv er kunst. Fuglesang beskrives ofte som musik, og nogle dyr udfører noget, der kan beskrives som en dans. Men er det kunst?
Selvom fuglens sang bliver bedre med øvelse, er den medfødt og instinktiv - fuglen komponerer ikke noget nyt. Og det samme ser ud til at være gældende for dyrenes dans eller konstruktioner.
Væverfuglens kunstfærdige, vævede reder kunne ligne et kunstværk, men det er et design, som er evolutionært forprogrammeret - og så er reden selvfølgelig bygget, så æggene ikke triller ud - ikke for, på kunstnerisk vis, at blive påskønnet.
Vores beskrivelser antyder, at dyrene har kunsteriske kvaliteter, men i virkeligheden er det meget mere enkelt. For nogle personer er lyden af min milde røst smuk, men den er en følge af min opvækst og omgivelser og ikke et kunstnerisk værk.
Eksempler på kunst i dyrenes verden
Der findes eksempler på kunstnerisk udfoldelse i dyreverdenen, der møder antropologiens betingelser for kunst. Et eksempel er han-lyrehalens sang (Memura novae-hollandiae, Australiens nationalfugl).
I modsætning til de fleste andre fugle lærer lyrehalen ikke at synge af sin far. I stedet sætter den små stykker af andre fugles sang sammen til en kontinuerlig tonerække på samme måde, som en DJ arrangerer stykker og loops fra gamle plader, så det bliver en helt ny sang.
Formålet med han-lyrehalens sang er at tiltrække hunnerne. Det ser også ud til at være tilfældet for menneskelige musikere. Hvis fuglene lever i fangenskab, er der eksempler på, at de har efterlignet lydene af en kædesav, som fælder træer eller den musik, som skovhuggerne hørte, mens de arbejdede.
Video: David Attenborough - BBC wildlife BBCWorldwide
(Foto: Harald Süpfle / Wikimedia Commons)
Fuglen skabte ikke-medfødt eller instinktiv musik, som andre kan påskønne - i dette tilfælde hunnerne af samme art.
Undersøgelser har vist, at fuglesang ikke kan anses for at være musik, om det er medfødt eller ej, fordi den ikke følger den samme skala som menneskeskabt musik. Jeg synes personligt, at det er et svagt argument, da der findes et utal af musikskalaer, der bliver brugt af mennesker. Hvad jeg opfatter som støj, er måske musik i dine ører.
Væverfuglens 'kunstværk' er del af parringsritualet
Væverfugl-hannerne skaber og dekorerer, hvad er i bund og grund en skulptur ud af kviste for at imponere hunnerne. Hunnerne kommer forbi, inspicerer kunstværkerne, og hannerne står foran dem og faldbyder deres kunstneriske formåen.
Væverfugle hannerne gør brug af optiske illusioner, som forvirrer perspektivet. De skaber en gårdsplads fyldt med ting og sager foran deres rede, hvor det største objekt er placeret længst tilbage.
Det skaber et forskruet perspektiv, så reden ser større ud, end den egentlig er. Hvis hunnen er imponeret over hannens kunstneriske talenter, parrer hun sig med ham.
Teorien går på, at hendes afkom vil arve hannens kunsteriske talent. Når de har parret sig, går de hvert til sit, og hunnen opdrætter afkommet alene.
Der findes uopdagede kunstnere i dyreverden
Der findes dyr i fangenskab som katte eller chimpanser, der er opdrættet i en zoologisk have, som har fået mulighed af mennesker til at udtrykke sig kunstnerisk. De kan skabe værker, der er Jackson Pollock værdige, men det er ikke en spontan aktivitet, og det står ikke klart, om det har en kunstnerisk hensigt - også selvom den berømte chimpanse Washoe - som kunne kommunikere på tegnsprog - sommetider beskrev, hvad hendes malerier forestillede.
Væverfugle og lyrehaler er bare to eksempler på vilde dyr, der skaber noget, som kan beskrives som kunst ud fra en menneskelig definition. Jeg er sikker på, at der findes mange kunstnere, vi endnu ikke har opdaget i dyreverden.
Men jeg stille spørgsmålstegn ved at adskille ting, som er smukke, fra ting som er kunstneriske. Det må være den æstetiske påskønnelse, der er det vigtigste. Om det så er et smukt bjerg, der er formet af gletsjere, en skulptur skabt af væverfugle eller Michelangelos David.
Jeg påskønner skønheden i dem alle tre, fordi de vækker den samme følelse i mig - nemlig beundring.
Video: The Sultry Dance of the Bowerbird (Smithsonian Channel)
Robert John Young hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
