Mange synes, at politik kan være noget så kedeligt, men dyreverdenens politiske manøvrer er bestemt ikke kedelige. I naturen kan det dreje sig om liv eller død, om man får tiltusket sig et forspring eller en gode - enten bevidst eller automatisk.
Vores nærmeste slægtning, chimpansen, er i høj grad politisk anlagt. Chimpanser er kloge nok til at forstå, at man kun kan komme så langt med vold og magt. Det kræver politisk kløgt at nå og forblive helt i toppen af den sociale gruppe.
Det drejer sig om at skaffe venner og indflydelse. Chimpanser former alliancer og skaffer sig venner ved at soignere hinanden - en adfærd, der er særlig prominent blandt hanner, der gerne vil føre an i gruppen.
De opfordrer deres venner til at hjælpe dem, hvis der er konflikt eller strid, eller hvis de kan fornemme, at de har mulighed for at overtage magten gennem et kup. Enten bekræfter den herskende gruppe deres position eller magten overtages af en ny gruppe - men at have en stor skare bag sig har normalt en afgørende betydning for, om det lykkedes.
Politikere klør også hinanden på ryggen
I 80'erne tilbragte den hollandske adfærdsforsker, Frans de Waal, seks år på at studere en kæmpe flok chimpanser.
De levede i fangenskab og blev beskrevet i de Waals bog 'Politik blandt chimpanser'. Frans de Waal var ikke lang tid om at opdage, at chimpanse-politik drejer sig om klikedannelse og aggression.
I moderne samfund har mennesket erstattet de antagonistiske magtovertagelser med stemmeafgivning. Men chimpanser lever ikke i demokratiske samfund. For dem er den herskende gruppes sociale struktur almindeligvis baseret på hannernes hieraki. De mest dominerende hanner har adgang til ressourcerne - det vil sige føde og hunner.
Blandt mange primarter er medlemmerne af det regerende parti i familie med hinanden. Alternativt er magtalliancerne baseret på en indbyrdes altruisme - også kendt som at klø hinanden på ryggen. Lyder det bekendt?
Edderkopper socialiserer gennem deres mor
Men sociale skabninger behøver ikke altid et regeringsparti eller en karismatisk leder. Selv blandt sociale primarter findes der eksempler på organisationer uden ledere.
Uldedderkopaben (sapajuer, Cebidae, en gruppe af mellemstore aber) lever i store sociale grupper i det sydøstlige Brasilien, og alligevel er der ingen leder.
Hannerne kommanderer ikke rundt med hunnerne, og der findes intet dominans-hierarki - i sandhed et egalitært samfund. De er en meget fredsommelig primat. Hannerne står sågar i kø og venter på en mulighed for at parre sig med en villig hun.
I forhold til mange andre primater bruger uldedderkopaben ikke meget tid på at soignere hinanden. Det kan tolkes som et tegn på, at det politiske system ikke er særligt udviklet.
Men det ville være en generalisering, da uldedderkoppeaber omgås socialt gennem gruppeomfavnelser. Analyser af uldedderkopabens sociale netværk bekræfter visse individers vigtige roller. Jo længere en han holder til med sin mor, jo flere ubeslægtetede hunner bliver han 'introduceret' til, og jo flere unger bliver han far til.
Bakterier afholder også afstemninger
Selvom man kan forvente, at andre primater end mennesket til en vis grad udviser adfærd, der kan tolkes som politisk, er det meget overraskende at opdage, at denne adfærd findes over alt i dyreriget - og endda strækker sig endnu længere.
Bakterier er simple mikroskopiske organismer, men selv her forsøger individer at påvirke andre og gøre deres indflydelse gældende.
De har naturligvis ingen leder, men lever i et decentraliseret system, hvor beslutninger bliver taget gennem stimuli og respons i relation til bakteriekoloniens densitet. Denne form for bakteriekommunikation kaldes ‘quorum sensing’.
Bakterier afgiver deres stemmer ved at udsende små kemiske signalstoffer, der opfanges af de andre bakterier, som så registrerer antallet af kemiske signalstoffer (antallet af afgivne stemmer).
Sygdomsfremkaldende bakterier bruger eksempelvis signalerne til at koordinere, hvornår de er nok bakterier til at producere tilstrækkelig mange giftstoffer for at skabe en infektion. Når bakteriernes antal er stort nok, angriber de kroppen ved at udskille store mængder af skadelige stoffer på samme tid. Gennem samarbejde overvælder bakterierne immunforsvaret, før de indsætter et angreb mod kroppen for at kolonisere den.
Insekterne lever i politisk decentraliserede samfund
Der findes også decentraliserede 'politiske' systemer blandt sociale insekter som bier og myrer. Bier får til tider brug for at finde en ny placering af deres bo, og de benytter også quorum sensing for at træffe beslutningen om boets beliggenhed.
Bierne tager afsted for at lede efter potentielt egnede placeringer, og straks efter ankomsten tilbage i boet kommunikerer de det nye bos beliggenhed gennem den berømte svansedans.
Video: Bee Dance (Waggle Dance), Bienentanz GmbH
Hvis beliggenheden af det nye bo er dårlig, holder bien hurtigt op med at danse. De mest ihærdige bier - der råber højst og længst - vil opnå det største antal medfølgende bier til det nye bo. De bier, der følger med, bliver til politiske aktivister, som danser/stemmer, indtil de har opnået en overvældende sejr for det nye bo.
Så politik er overalt - fra bakterierne i vores kroppe til dyrene i verden omkring os. Om vi kan lide det eller ej - det er umuligt at slippe væk fra.
Robert John Young hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
