Kæmpestudie: Mindre forskerhold står bag de mest opsigtsvækkende gennembrud
Forskerne mener, vi bør værne om de små forskerhold, der er på vej væk.

Små forskerhold er mere tilbøjelige til at få vilde idéer, viser nyt stort studie. (Foto: Shutterstock)

Små forskerhold er mere tilbøjelige til at få vilde idéer, viser nyt stort studie. (Foto: Shutterstock)

Da danske Jens-Christian Skou i 1997 vandt nobelprisen i kemi for sin beskrivelse af natrium-kaliumpumpen var han den eneste forfatter på den videnskabelige artikel udgivet i 1957.

I 2017 gik nobelprisen i fysik til gengæld til tre forskere,der havde været centrale for opdagelsen af tyngdebølgerne, som tidligere var blevet forudsagt af selveste Albert Einstein. Bag sig havde de et forskerhold på mere end 1200 medlemmer.

Det er blot to enkelte eksempler på vidt forskellige tilgange til at bedrive videnskab, som er håndplukket på uforskammet vis. 

Men hvad der ikke er håndplukket er resultaterne af et nyt kæmpestudie, der har undersøgt intet mindre end 65 millioner studier, patenter og softwareproduktioner fra år 1954-2014.

»Vi viser, at små forskerhold oftere når frem til resultater, der ændrer forskningsfeltet markant, mens større grupper ofte bygger videre på allerede etableret forskning,« siger James A. Evans, der er professor i sociologi ved Chicago University i USA, til Videnskab.dk.

Han er en af tre forfattere på det nye studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

LÆS OGSÅ: Hvad skal vi med grundforskning?

Forskergrupper bliver større og større

Ifølge forskerne bag studiet er antallet af store forskerhold stigende. Og det kan være problematisk, hvis store forskerhold ikke udfordrer den videnskabelige dagsorden på samme måde, som de små.

»På områder, der ikke er så veletablerede, er det vigtigt, at vi har de små forskerhold, som tør tage chancer i forsøget på at opnå ny viden,« siger James Evans.

Ifølge det nye studie er det i gennemsnit sådan, at et forskerholds tilbøjelighed til at afprøve nye idéer falder for hvert ekstra medlem af gruppen.

»Store forskerhold er til gengæld gode til tværfaglige projekter, og det er mere sikkert, at de når frem til det resultat, som de sætter sig for. Men vi har brug for begge slags hold, og lige nu er de store på fremmarch,« siger James A. Evans.

LÆS OGSÅ: De største opdagelser får vi fra grundforskningen

Små forskerhold ryster posen, mens store forskerhold udvikler den

I studiets gennemgang af 65 millioner studier og patenter, har de sorteret projekterne, udfra hvilke studier de citerer, og hvordan andre siden har citeret dem og deres egne kilder.

De finder, at de små forskerhold oftere citerer forskning, der ligger langt tilbage, mens større forskerhold har en tendens til at citere nyere forskning.

»Store forskerhold bygger oftere på nyere værker, som har vundet anerkendelse, og som man kan regne med, der er en interesse for. Små hold er mere tilbøjelige til at kigge lidt dybere i bunken,« siger James A. Evans.

Forskerne har desuden set på ordvalgene i studiernes navne for at finde forskelle på ‘disruptive’, der altså bryder med den gængse opfattelse og kommer med noget helt nyt, og ‘developmental,’ hvilket hentyder til, at de bygger videre på allerede etableret forskning.

Du kan se, nogle af de ord, forskerne har brugt til inddelingen i faktaboksen

LÆS OGSÅ: Efter afsløring i Nature: Kan vi stole på videnskaben?

Nyskabende eller udviklende

Forskerne har kigget på, hvad studierne citerer for at bedømme, om de er henholdsvis nyskabende eller udviklende. Herefter fandt de en række ord, som kendetegner de to slags studier:

Disruptive eller nyskabende:

  • Introduce (introducere red.)
  • Measure (måle red.)
  • Change (ændre red.)
  • Advance (rykke, avancere red.)

Developing eller udviklende:

  • Endorse (godkende red.)
  • Confirm (bekræfte red.)
  • Demonstrate (demonstrere red.)
  • Theory (teori red.)
  • Model (model red.)

Danske forskere: En imponerende stor datamængde

Claus Emmeche, der er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, finder det nye studie meget interessant.

»Grundigt, stort og en helt ny måde at undersøge feltet på,« siger Claus Emmeche, der desuden bemærker, at der blot er tre forfattere på det nye studie, før han fortsætter:

»Det er i virkeligheden en gammel diskussion indenfor videnskabsteorien, hvilken balance der skal være mellem solid, beskrivende videnskab og den mere revolutionerende, innovative forskning. Det her studie tilfører et interessant kvantitativt mål til den diskussion.«

Jesper Wiborg Schneider, der er professor på Aarhus Universitet - Dansk Center for Forskningsanalyse, er ligeledes imponeret over størrelsen på studiet.

»Det er imponerende og overvældende. Det er godt tænkt, og det stemmer godt overens med den nuværende diskurs om diversitet i forskningen. Men det er også et Big Data-studie på godt og ondt,« siger Jesper Wiborg, der selv til dagligt forsker i bibliometri, der er brugen af tal og statistik i forbindelse med forskning.

»De inkluderer rigtig meget data, og jeg tror, at hvis man dykker ned i enkelte områder, vil man nok kunne se en større variation indenfor de enkelte forskningsområder. Men de overordnede konklusioner ser meget rigtige ud,« siger Jesper Wiborg Schneider.

LÆS OGSÅ: Europas bedste grundforskning kommer fra Danmark

Store forskerhold er generelt mindre risikovillige

Spørger man James A. Evans, hvorfor der tilsyneladende er forskel på, hvordan store og små forskerhold arbejder, er penge en del af svaret.

De store hold koster nemlig mere at støtte, og derfor er de ikke så tilbøjelige til at tage chancer, vurderer han og uddyber med et farverigt eksempel fra filmproduktionsverdenen:

»Når en fond skal investere i et forskerhold, så skal de vurdere lidt på samme præmisser, som når filmproducenter skal beslutte, om de vil investere i et nyt koncept som ‘’Slumdog Millionaire’ eller ‘Transformers 9’, hvor man stort set allerede ved, hvor mange biografgængere, der kommer,« siger han.

LÆS OGSÅ: BFI evalueret: Virker som »flammekastere til børn«

Gruppementalitet er både godt og skidt

Penge er dog ikke hele forklaringen på, at små og store forskerhold arbejder forskelligt, vurderer James A. Evans.

»En anden årsag kan være selve måden, man organiserer arbejdet på i små og store grupper. I Små grupper på to-tre stykker er det typisk nemmere at brainstorme mere vildt og bredt, mens større grupper på over 10 personer kræver, at man kan overbevise flere med sine forslag,« siger James A Evans.

Bjørn Schiermer, der er lektor ved Institutt for Sosiologi og Samfunnsgeografi på Universitetet i Oslo, forsker i netop kreativitet i grupper, og han er enig med James A. Evans vurdering:

»I en mindre gruppe er det lettere at skabe en fælles begejstring, hvor man giver hinanden energi og deler anstrengelserne. En større gruppe er ganske enkelt sværere at holde sammen på. Omvendt har de små grupper måske også en mindre interesse i at få afkræftet deres fælles projekt, og derfor kan de måske ende med at lukke sig om sig selv, og gå i en anden retning end andre,« siger han til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Humaniora-formænd: BFI er et dyrt system med »meget lidt samfundsnytte«

Amerikansk forsker: Vi er nødt til at værne om de små hold

Ifølge James A. Evans er vi nødt til at gøre noget aktivt, hvis vil sikre, at de små forskerhold består.

»Som det er lige nu, så er der et overvejende økonomisk incitament for, at forskere holder sig på en vej, hvor de ved, at der kommer et brugbart resultat, og som investor for at gå efter de sikre projekter, hvilket generelt set er de store,« siger James A. Evans og tilføjer:

»Forskerholdene bliver i øjeblikket større, og hvis vi vil bevare gevinsterne ved små forskerhold, så er vi nødt til at lave noget om i de strukturer.«

Claus Emmeche fortæller også, at universiteternes budgetter herhjemme er blevet mere afhængige af eksterne midler, men at universiteternes egne bevillinger stadig spiller en stor rolle.

»Fondene er selvfølgelig interesserede i, at der kommer noget ud af deres investering. For at bevare de mindre hold er vi nødt til hele tiden at minde om, at der altid skal være en hvis risiko i et forskningsprojekt,« siger Claus Emmeche.

»I den forskning der betales af universiteternes egne basisbevillinger kan der være plads til større risikovillighed, men det er svært for de unge forskere uden fast ansættelse, da de ofte må hægte sig på større forskergrupper for at få en chance, så man skal generelt sørge for at også mindre projekter kan få ekstern støtte,« siger Claus Emmeche.

Basisbevillinger er bevillinger, som universiteterne selv frit vælger hvordan skal fordeles.

Små forskerhold er vigtige, men store, tværfaglige forskerhold er nødvendige for at løfte store, moderne teknologiske projekter som f.eks. CERN, der har en 17 kilometer lang partikelaccelerator, fortæller forskerne. (Foto: CERN)

Danske forskere: Vi har brug for både små og store forskerhold

Ifølge det nye studie finder små forskerhold altså generelt på mere opfindsomme løsninger og opsigtsvækkende resultater end de store.

Men når det er sagt, så er alle forskerne enige om, at vi har brug for både små og store forskerhold.

»Det kan ikke nytte noget, at vi kun har forskere der kommer med nye idéer hver gang. Vi er også nødt til at undersøge, bekræfte og bygge videre på idéerne,« siger Jesper Wiborg Schneider.

Desuden er der brug for mange forskellige kompetencer i de store videnskabelige projekter, som vi kender fra blandt andet CERN i Schweiz og LIGO i USA, der ikke kan løftes af små grupper, fortæller han.

Forskere: forskning bør tage chancer

Hvordan den præcise balance mellem små og store grupper bør se ud, har forskerne endnu ikke svaret på. Men de understreger, at der er nødt til at være en vis risikovillighed til stede, når man investerer i forskning.

»Når vi begiver os ud i ny forskning, er der aldrig noget sikkert resultat. Der skal være plads til at tage chancer, og det vil gå ud over forskningen, hvis vi fortsat prioriterer sikkerhed for investeringer frem for nye opdagelser,« siger James A. Evans.

Jesper Wiborg Schneider er enig

»Det skal helst ikke være sådan, at fondene bryster sig af, at 95 procent af de projekter, de støtter, er en succes. For så er det et tegn på, at de ikke har nogen risikovillighed. De penge man giver til forskning bør have en hvis risiko,« siger han.

»Det nye studie understreger, at både den disruptive forskninger, der kridter nye baner op, og den forskning, der artikulerer og udvikler et allerede eksisterende paradigme, er begge vigtige og kan få stor betydning, omend på forskellig vis,« slutter Claus Emmeche.

LÆS OGSÅ: Nobelpagten er næppe den bedste vej til nyskabende forskning

LÆS OGSÅ: Nature og Science: Prestige ikke lig med troværdigt indhold

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.