Fra et 16 meter bredt og mindst 21 meter langt hus i Sem i Norge har en høvding eller konge, om man vil, muligvis styret forsøget på at erobre Jylland i det tredje århundrede.
Det hævder norske arkæologer, der står bag udgravningen af et meget stort hus fra den ældre jernalder, i hvert fald.
»Gennem historien er mægtige og imponerende bygninger blevet brugt systematisk til at synliggøre magten. Ligesom det store hus i Sem. Det er derfor en sandsynlig teori, at Sem var det kongesæde, der forsøgte at samle det sydlige Skandinavien til ét kongerige under romertiden,« siger Jes Martens, lektor i arkæologi og projektleder for udgravningen, i en pressemeddelelse.
Huset er da også helt særligt og adskiller sig markant fra, hvordan huse ellers så ud dengang, fortæller Xenia Pauli Jensen, der er seniorforsker og arkæolog på Moesgaard Museum.
»Det er meget usædvanligt at se et hus, der er så bredt. Normalt har husene været fem-seks meter brede, hvor taget har været holdt oppe af to rækker stolper ned gennem huset,« siger hun til Videnskab.dk
»Store opdagelser som denne bryder med den viden, vi har. Det er interessant, hvad bygningen har været brugt til,« siger Thomas Grane, der er forskningskoordinator og arkæolog på Nationalmuseet.
Usædvanligt fund
Resterne af bygningen blev fundet på en mark ved Sem Gård i Øvre Eiker uden for Drammen i Norge, og arkæologerne har indtil videre afdækket 21 meter af bygningens længde, men de antager, at den har været dobbelt så lang.
Husets tag har haft en spændvidde på ni meter og været bygget med metoder, som først har været almindelig anvendt og kendt 1.000 år senere. Selv i dag er det udfordrende at bygge tag med den spændvidde, forklarer Jes Martens.
Omkring år 200 e.v.t. ser vi, at magt centraliseres i Danmark. Det viser blandt andet fund af større centrale bygninger, forklarer Thomas Grane.
Et eksempel på det er den store gudmehal fra cirka 300 år e.v.t., som målte 47 gange 10 meter. Men en bygning af den størrelse i Norge er et helt exceptionelt fund.
»Den er et godt tegn på, at vi ser en centralisering i Norge,« siger Thomas Grane.
Arkæologerne spekulerer i, at den må have været opført til og brugt af nogle særligt magtfulde personer.
»En bygning, der er så stor og anderledes, må have repræsenteret noget helt særligt. Kunne det være en tidlig kongesal? Det er ikke utænkeligt med en så central placering i landskabet og rig adgang til ressourcer fra både land og vand,« siger Jes Martens.
Xenia Pauli Jensen forstår godt den udlægning.
»Når man finder noget usædvanligt, tænker man også, at brugen har været usædvanlig. At bygningen har været brugt af nogen med en særligt magt,« siger hun.
Forsøg på at erobre Jylland?
Hypotesen om, at forsøget på at erobre Jylland har været styret fra den formodede kongehal, baserer sig på fund af ofringer af tusindvis af våben i Jylland. Blandt andet i Illerup Ådal, som, man har antaget, stammer fra norske angreb på eller konflikter med Jylland.
Og man ved, at det sydlige Norge har været hjemsted for flere magtfulde høvdinge, men man har ikke vidst, hvor de har haft hovedsæde, forklarer Xenia Pauli Jensen.
Det har de norske arkæologer fundet et eksempel på her, og derfor er det ikke utænkeligt, at man har været en del af de kampe, som i sidste ende har ført til de store våbenofringer i Jylland og på Fyn, forklarer hun videre.
»Men det har næppe kun foregået ét sted fra,« siger hun.
For cirka 20 år siden under udstillingen ‘Sejrens Triumf’ på Nationalmuseet blev en alternativ tolkning af våbenfundene præsenteret, fortæller Thomas Grane. Nemlig at man ofrede hjembragt krigsbytte fra togter mod Norge.
»Billedet er mere nuanceret end som så, men hvis der er tale om store centralangreb fra Norge mod Jylland, er det ikke en urimelig tanke, at det er foregået herfra,« siger han.
Ikke en konge, som vi kender det i dag
At man tilsyneladende har haft kongedømmer tilbage i 200-tallet er ikke overraskende, mener Thomas Grane.
»Det er et definitionsspørgsmål, hvad man mener med ‘konge’. Man har ikke haft en konge over Norge, men man har sandsynligvis haft konger over mindre områder,« siger han.
»Med ‘konge’ skal man snarere forstå det som høvdingen over dem alle og ikke som en konge, der har en administration og kræver skatter ind,« istemmer Xenia Pauli Jensen.
»Men det har helt sikkert ikke været en helt almindelig høvding, der har holdt til her (i Sem, red.),« afslutter hun.
Rettelse 14. februar 2025: Den oprindelige formulering 'det er ikke almindeligt at finde store bygninger i Norge fra den tid' er ændret til 'en bygning af den størrelse i Norge er et helt exceptionelt fund'.
