Jobcentre bliver målt på det forkerte

Den stærkt omdiskuterede aktiveringsindsats i landets kommuner bliver vurderet på helt forkerte parametre.

I stedet for at måle, hvilken aktiveringsindsats der virker, bliver det målt om jobcentrene lever op til lovkrav og sørger for at arbejdsløse kommer i aktivering til tiden.

»Med vores model kan jobcentrene blive bevidste om, hvad der virker i stedet for bare at sende arbejdsløse i aktivering for at hjemtage refussion. Jeg vil mene man måler jobcentrene på det forkerte i øjeblikket.«

»Der foretages rigtig mange målinger omkring rettidig indsats og økonomien, men det viser ikke, om indsatsen virker i forhold til at få borgerne i arbejde efterfølgende,« siger lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

Han har sammen med kollegaer fra det forskningsbaserede rådgivningsfirma New Insight undersøgt aktiveringsindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland, for at regionen kan forbedre indsatsen for arbejdsløse og få en større bevidsthed om, hvad som virker.

»Vi har bevidst valgt at undersøge solstrålehistorierne. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor det, som virker, virker,« siger Thomas Bredgaard.

Unge skal støttes længe

Forskerne har undersøgt aktiveringsindsatsen for særligt to grupper af arbejdsløse: Unge kontanthjælpsmodtagere med en lang række problemer ud over arbejdsløshed, og kontant- og dagpengemodtagere i virksomhedsrettet aktivering.

»Vi har fundet ud af, at det er ret afgørende, at man fastholder unge i et realistisk valg af job og uddannelse. Mange dropper hurtigt ud igen.«

»Derfor er det vigtigt, at man også følger dem efter aktiveringen formelt er afsluttet og de er videre. Man skal forblive en form for tovholder på de unges liv, og tage telefonen på alle tidspunkter af døgnet,« siger Thomas Bredgaard.

Selv om det umiddelbart lyder kostbart, at det offentlige skal være til rådighed 24 timer i døgnet, så er de tre konkrete ungdomsprojekter, som forskerne har undersøgt, ikke dyrere end andre projekter.

Borger og virksomhed skal matches ordentligt

For de ældre arbejdsløse gælder, at det ikke er nok at sende dem i virksomhedsrettet aktivering, som kommunerne ellers har en tendens til, fordi kommunen så kun skal finansiere 50 procent af udgifterne.

Det er vigtigt, at de arbejdsløse kommer i den rette virksomhedsaktivering, og at der er perspektiv i den.

»Det hjælper ikke at lave en masseproduktion af virksomhedsaktivering, hvor man alene tænker på statslig refusion. Det er en tendens til, at jobcentrene er hårdt presset til at oprette så mange virksomhedsorienteret aktivering som muligt.«

»Men for at det skal være virkningsfuldt kræver det, at man arbejder intensivt med at matche borger og virksomhed,« siger Thomas Bredgaard.

Virksomhedsaktivering fører til karriereskift

I de brancher, der er hårdest ramt af globaliseringen, fordi arbejdspladserne er sendt ud af landet, kan virksomhedsaktivering bruges som en mulighed for de arbejdsløse til at blive afklaret om deres fremtid.

»Virksomhedsaktivering er velegnet til, at ressoucestærke borgere kommer ind og snuser til andre brancher end deres egen.«

»Vi ved, at der kommer jobåbninger indenfor omsorgssektoren, og når den arbejdsløse slagteriarbejder prøver det arbejde, kan det føre til, at den arbejdsløse bliver afklaret om et karriereskift,« siger Thomas Bredgaard.

En del ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere bliver aktiveret i kunstige kommunale aktiveringsprojekter, og det mener Thomas Bredgaard ikke virker nær så godt som, at blive aktiveret på en rigtig arbejdsplads.

Ny analysemodel

Forskerne har udviklet en analysemodel, så jobcentrene bedre kan se hvorfor det, som virker, virker.

»Vi ved en del om, hvilke aktiviteter man sætter i værk, om aktivering sker rettidigt og om arbejdsløse kommer ud af arbejdsløshed. Men vi har svært ved at forbinde tingene.«

»Vi ved ikke, hvorfor nogle arbejdsløse kommer videre og andre hænger fast. Men med det værktøj vi har udviklet, kan man så at sige spole båndet tilbage, og se hvad der virkede for hvem og hvornår,« siger Thomas Bredgaard.

Forskerne har interviewet medabejdere på jobcentre, arbejdsløse og virksomhedsejere i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen er lavet for Beskæftigelsesregion Nordjylland.