Islandske sagaer var både underholdning og lærdom

De gamle islandske riddersagaer skulle både underholde og formidle viden. Og det drejede sig ikke kun om Island, fortæller norsk ph.d. i nordisk litteratur.

»De giver formentlig et typisk europæisk verdensbillede,« siger Karoline Kjesrud.

I sin ph.d.-afhandling har hun analyseret det islandske manuskript ‘Holm Perg 7 fol.’.

Den håndskrevne bog fra slutningen af 1400-tallet befinder sig i dag i Stockholm. Den stammer imidlertid fra en storgård på Island og indeholder ikke mindre end elleve forskellige riddersagaer.

»Det, der først slog mig, var, at disse sagaer er så forskellige,« siger Kjesrud.

Hun har blandt andet set på alle de motiver og elementer, som giver hver enkelt saga et særpræg.

Sagerne er nedskrevet på samme gård i samme tidsperiode.

Men, påpeger Kjesrud, de spænder fra de helt enkle eventyr, som synes at være ren underholdning, til de meget mere komplekse og indholdsrige fortællinger.

»Denne litteratur havde helt klart flere funktioner. Den skulle ikke bare underholde, den skulle blandt andet også formidle viden,« siger hun.

»Det skal ses i sammenhæng med, at bøger i senmiddelalderen er blevet mere tilgængelige i samfundet. Flere mennesker læser og har behov for at vide mere om verden,« siger hun.

Populære riddersagaer

Det er svært at sige med sikkerhed, hvem læserne af riddersagaerne var.

»I og med at disse sagaer er produceret på en storgård, kan man forestille sig, at det primært var magtfulde bønder. I senmiddelalderen var det ikke længere kun kirkens folk, der læste, men også mere generelt bare mennesker i magtpositioner,« siger Karoline Kjesrud.

At sagaerne var populære, er Kjesrud ikke i tvivl om. Antallet af riddersagaer er blandt andet betydeligt større end antallet af islændingesagaer. Alligevel er det islændingesagaerne, som har været tillagt størst betydning og har fået mest opmærksomhed. Indtil for nylig.

Ifølge Kjesrud viser det sig nu, at der er en sammenhæng mellem de elleve sagaers narrative struktur og tekstens funktion.

»De sagaer, som har en forholdsvis enkelt struktur, har også en enkel funktion. De skal stort set bare underholde, og handlingen foregår inden for et begrænset rum med aktører, som mest forholder sig i ro.«

De sagaer, som har en mere avanceret struktur, tager derimod læseren med rundt i verden og er spækket med viden, påpeger hun.

»Strukturen bevæger sig med helten i historien, og sagaen får et helt lærd præg,« siger hun.

For Kjesrud er det vigtigt at belyse sagaernes forhold til den tid og det miljø, de blev skrevet ned i. Hun har derfor valgt at sammenligne dem med andre lærde tekster fra samtiden i stedet for andre sagaer.

»Jeg mener at have fundet, at sagaerne på mange måder spejler et verdensbillede. De ideer og forestillinger, man havde på denne tid, afspejles i det, der fortælles om helten og hans rejse. Sagaerne er udtryk for datidens mentalitet,« siger hun.

Jagten på det gode

Kristendommen gennemsyrede datidens samfund, påpeger Kjesrud, og den kristne moral står centralt i sagaerne. Men det gælder også interessen for kundskab og lærdom. Det overnaturlige hører naturligt med, så længe det tjener det gode.

Helten foretager altid en rejse. Ser du dette som vejen til det gode live – en slags selvudvikling?

»Ja. Jeg mener godt, at man kan se det sådan, at sagaerne også afspejler en interesse for, hvordan man skal opnå det gode liv. Ikke bare rigdom, men også personlig udvikling.«

De gængse senmiddelalderlige ideer og forestillinger, som riddersagaerne repræsenterer, var islændingene næppe alene om, mener Karoline Kjesrud.

»Vi kan godt lide at præsentere det som værende typisk nordisk og i dette tilfælde typisk islandsk. Men jeg tror, at det verdensbillede, som træder frem i de islandske riddersagaer, i højere grad var typisk europæisk. Det er først og fremmest en europæisk mentalitet, vi bliver præsenteret for,« mener Kjesrud.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm