Som følge af landets unikke nationale sikkerhedsudfordringer har Israel længe udviklet yderst effektive, avancerede forsvarsteknologier og -kapaciteter.
Et godt eksempel på Israels militære styrke er luftforsvarssystemet 'Iron Dome' (Jernkuplen, red.), som er blevet udråbt som verdens bedste forsvar mod missiler og raketter.
Iron Dome skød næsten alle de iranske missiler og droner ned under store angreb i april og september 2024, men for et år siden formåede et langt mere ødelæggende missilangreb fra den palæstinensiske militante, islamistiske organisation Hamas at bane sig vej forbi Israels antiraketsystem.
Jeg er rumfartsingeniør, og jeg studerer rum- og forsvarssystemer. Der er en simpel grund til, at den israelske forsvarsstrategi ikke var fuldt ud effektiv mod Hamas-angrebet, og for at forstå hvorfor, skal man først forstå det grundlæggende ved luftforsvarssystemer.
Luftforsvarets tre hovedkomponenter
Et luftforsvarssystem består af tre hovedkomponenter, som vi gennemgår under grafikken:
1: Radar
Den første komponent er radarer til at detektere, identificere og spore indkommende missiler.
Rækkevidden af disse radarer varierer. Iron Domes radar kan effektivt identificere indkommende raketter og artillerigranater affyret fra mellem 4 og 70 kilometers afstand ifølge producenten Raytheon.
Når radaren har opsnappet et objekt, vurderer den objektet for at fastslå, om det udgør en trussel. Information som retning og hastighed bruges til at foretage denne beslutning.
Hvis et objekt ses som en trussel, fortsætter Iron Dome-operatører med at spore objektet ved hjælp af radar. Der er stor forskel på missilernes hastighed, men hvis vi antager en hastighed på 1 kilometer i sekundet, har forsvarssystemet højst et minut til at reagere på et angreb.
2: Kontrolcenter
Den anden vigtige komponent i et luftforsvarssystem er kontrolcentret, som fastslår et passende angreb på en bekræftet trussel.
Kontrolcentret bruger kontinuerligt opdaterede radarinformationer til at bestemme den optimale respons, med hensyn til hvor forsvarsmissilet skal affyres fra, og hvor mange forsvarsmissiler der skal affyres mod et indkommende missil.
3: Forsvarsmissil
Den tredje afgørende komponent er selve forsvarsmissilet. For Iron Dome er det et supersonisk missil med varmesøgende sensorer. Sensorerne giver opdateringer til missilet i løbet af flyvningen, så det kan styre mod og nærme sig truslen.
Forsvarsmissilet bruger et radiobrandrør, der aktiveres af en lille radar, og som får forsvarsmissilet til at eksplodere tæt på det angribende missil, så der ikke er behov for at ramme missilet direkte for at sætte det ud af funktion.
Iron Domes begrænsninger
Israel har mindst 10 Iron Dome-missilbatterier i drift, som hver indeholder 60 til 80 forsvarsmissiler. Hvert eneste af disse missiler koster omkring 400.000 kroner.
Ved tidligere angreb, der involverede et mindre antal missiler og raketter, var Iron Dome 90 procent effektiv mod en række trusler.
Men for et år siden – 7. oktober 2023 – blev Israel alligevel overrumplet af et massivt missil- og raketangreb fra Gaza. Derfra affyrede Hamas ifølge rapporter flere tusinde missiler mod en række mål på tværs af Israel.
Selvom nøjagtige tal ikke er tilgængelige, står det klart, at et stort antal af Hamas-missilerne banede sig vej forbi det israelske forsvar, hvor de forvoldte store ødelæggelser med tilskadekomne og dræbte til følge.
Så hvorfor var antiraketsystemet mindre effektivt mod Hamas-angrebet?
Det drejer sig ganske enkelt om antal. Hamas affyrede flere tusinde missiler, og Israel havde mindre end 1.000 forsvarsmissiler klar til at sætte dem ud af funktion.
Selv hvis Iron Dome var 100 procent effektiv mod de indkommende trusler, betød det meget store antal Hamas-missiler, at nogle af dem ville bane sig vej forsvarssystemet.
Hamas-angrebet illustrerer meget tydeligt, at selv det bedste luftforsvarssystem kan blive overbelastet, hvis det bliver overvældet af antallet af trusler, det skal deaktivere.
Det israelske missilforsvar blev bygget op over mange år med store økonomiske investeringer. Hvordan havde Hamas råd til at overmande det?
Igen drejer det sig om tal. De missiler, som Hamas affyrede, koster omkring 600 dollar stykket, så de er omkring 100 gange billigere end Iron Dome-forsvarsmissilerne.
Israels samlede omkostninger ved at affyre samtlige forsvarsmissiler er omkring 324 millioner kroner. Hvis Hamas affyrede 5.000 missiler, var omkostningerne kun 20 millioner kroner.
\ Læs også
Gennem en nøje planlagt og gennemført strategi akkumulerede Hamas over tid et stort antal relativt billige missiler, som de vidste ville overbelaste Iron Domes defensive kapaciteter.
Desværre for Israel repræsenterer Hamas-angrebet et meget tydeligt eksempel på militær asymmetri: En billig, mindre kompetent tilgang var i stand til at besejre et langt mere bekosteligt, højteknologisk system.
Fremtidige luftforsvarssystemer
Hamas-angrebet vil få konsekvenser for alle verdens store militærmagter. Det illustrerer tydeligt behovet for luftforsvarssystemer, der er langt mere effektive på to afgørende måder:
- For det første er der behov for et langt dybere arsenal af defensive våben, der kan adressere et meget stort antal missiltrusler.
- For det andet skal omkostningerne for hvert defensivt våben reduceres markant.
Det ødelæggende angreb vil sandsynligvis fremskynde udviklingen og implementeringen af luftforsvarssystemer baseret på lasere og mikrobølger ved høj effekt.
Disse enheder bliver nogle gange beskrevet som et 'uendeligt magasin', fordi de koster relativt lidt per affyret skud og kan blive ved med at skyde, så længe de bliver forsynet med elektricitet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
