I de senere år har blandt andet USA, Kina, Rusland og Nordkorea testet og udviklet såkaldte hypersoniske våben.
18. marts blev det meldt ud, at Rusland angiveligt har brugt hypersoniske missiler i den igangværende krig i Ukraine, ifølge BBC.
Missilet, kaldet Kinzhal, affyres fra fly og kan have en rækkevidde på op til 2.000 kilometer, rapporterer BBC.
Tidligere har især to kinesiske test i 2021 vakt opmærksomhed, oplyser kilder i amerikanske efterretningstjenester, som avisen Financial Times har været i kontakt med.
Amerikanske militærmyndigheder har peget på hypersoniske våben som et fokusområde, og de har ifølge avisen været overrasket over, hvor langt udviklingen i Kina er kommet.
Rusland siges at have testet flere forskellige typer hypersoniske våben i de senere år. En af disse test fandt sted 23. februar i år i farvandet mellem Norge og Svalbard, ifølge Barents Observer.
Stor forskel på våbnene
Men der er stor forskel på disse forskellige våbensystemer. Nogle har lang rækkevidde og nogle kortere, men alle omtales som hypersoniske våben.
Nogle kan bruges til at levere atomvåben, mens andre bruger konventionelt sprængstof. Og hvad menes der egentlig med hypersoniske våben?
Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, har talt med Halvor Kippe ved Forsvarets Forskningsinstitutt om netop denne type våben.
»Fællesnævneren er, at det er våben, som er svære at beskytte sig imod,« forklarer Halvor Kippe.
I teorien kan hypersoniske våben omgå forsvar, styre i luften og gøre sig svære at opdage med radar og advarselssystemer. Men hvordan virker de?
Hurtigt, hurtigt – og styrbart
»Der er tale om våben, der bevæger sig hurtigere end fem gange lydens hastighed,« siger Halvor Kippe til forskning.no. Han har specialiseret sig i atomvåben og lande med et atomvåbenarsenal.
Lydens hastighed omtales ofte som Mach 1. Det svarer til omkring 1.200 kilometer i timen.
Ordet 'hypersonisk' betyder, at våbnet bevæger sig hurtigere end Mach 5, men det er ikke noget nyt i sig selv. Mach 5 svarer til omkring 6.000 kilometer i timen.
Traditionelle ballistiske missiler kan bevæge sig meget hurtigere, og de har været i brug i mere end 60 år.
For eksempel opsendes de fra ubåde og sendes langt ud over atmosfæren, ud i rummet, inden de igen falder ned mod Jorden – i det, man kalder en ballistisk bane.
Disse våben kaldes interkontinentale ballistiske missiler (ICBM'er) og har ifølge Encyclopedia Britannica en rækkevidde på mere end 5.500 kilometer.
Når selve sprænghovedet er på vej ned gennem atmosfæren, kan det have enorme hastigheder, langt over 20.000 kilometer i timen eller op til Mach 20, men så kommer det ind i en forudsigelig bane.
Forudsige, hvor de ballistiske missiler vil falde
Henover flere årtier har blandt andet Israel, USA, Rusland og Storbritannien udviklet missilforsvar.
Disse systemer består af raketter, der kan affyres for at stoppe ballistiske missiler i luften.
Man kan også forsøge at forudsige, hvor de ballistiske missiler vil falde og dermed opsnappe missilerne, når de nærmer sig og så prøve at ramme missilet med et andet missil.
Tanken bag hypersoniske våben er, at de bevæger sig meget hurtigt – samtidig med at de kan styres som en slags fly i atmosfæren. De har muligvis samme rækkevidde som mere traditionelle ICBM-raketter, men de forbliver i atmosfæren hele tiden.
Dermed kan de være uforudsigelige og svære at overvåge, og i teorien kan hypersoniske våben styre udenom forsvarsmissilerne. Halvor Kippe forklarer, at denne kontrol i luften, kombineret med den høje hastighed, er afgørende.
Forskellige varianter af våben
Ifølge nonprofitorganisatioen National Public Radio (NPR) kan hypersoniske våben placeres i tre forskellige kategorier. Det er enten:
- Ballistiske missiler, der kan styres, når de vender tilbage til atmosfæren
- Fyvende krydsermissiler med egen motor
- Hypersoniske svævefly, der altid er ubemandede
Forskellene handler blandt andet om rækkevidde, egenskaber og hvordan de når de høje hastigheder.
Når det kommer til hypersoniske våben, er det ofte hypersoniske svævefly, der refereres til, ifølge Halvor Kippe. De hypersoniske svævefly kan også bruges til at sende atomvåben mod mål rundt omkring i verden.
Det er altså noget andet end det omtalte hypersoniske missil, som Rusland siges at have brugt i Ukraine.
Glider gennem luften med tusindvis af kilometer i timen
Hypersoniske svævefly er flylignende missiler, der først accelereres op til en enorm hastighed ved hjælp af raketter, før de kan glide mange tusinde kilometer i timen gennem atmosfæren i en flad bane. Her kan de styres mod et mål.
»De er også sværere at følge med radar,« siger Halvor Kippe.
I teorien kan disse våben bevæge sig hurtigt, flyve lavt, manøvrere udenom potentielle forsvar og ramme et mål med atomvåben.
Kina har angiveligt udført flere tests af mulige hypersoniske våben, selvom de ifølge BBC afviser, at der er tale om våben. Én af disse test er angiveligt opsendelse af et raketdrevet svævefly rundt om kloden, før det sigtede mod et mål på Jorden.
Våbnet siges at have misset sit mål med mange kilometer, men ifølge Financial Times mener amerikanske efterretningtjenester, at testen viser, at Kina har langt mere avancerede våben end hidtil antaget.
'Meget destabiliserende'
Halvor Kippe peger også på en anden test omtalt i Financial Times. Kina skulle nemlig ifølge avisen at have testet en variant kaldet FOBS (Fractional Orbital Bombardment System). Det er en idé, som først blev udviklet i Sovjetunionen, som består af flere dele, som Kina muligvis har videreudviklet.
En raket med hypersoniske missiler bliver sendt i kredsløb omkring Jorden. Våbnet kan derefter bremses op i rummet for at ramme et mål langs en bane, som giver våbnet næsten ubegrænset rækkevidde, ifølge Space.com. Det gør våbnet mere uforudsigeligt og kan give en meget kort varslingstid.
»Man sigter et missilforsvar i den retning, hvor man tror, der kan være noget på vej, men det kan jo komme fra alle retninger,« siger Halvor Kippe.
Kippe beskriver sådan et våbensystem som 'meget destabiliserende'.
Men disse våbensystemer er ifølge The Guardian ikke blevet bekræftet af Kina selv.
USA arbejder på at udvikle sine egne hypersoniske våben og planlægger blandt andet at have en fungerende, hypersonisk våbenvariant klar til brug i 2022, oplyser Bloomberg.
Tekniske udfordringer
Når noget bevæger sig med mange tusinde kilometer i timen gennem luften i atmosfæren, er der tale om en ekstrem belastning af flyet eller våbene.
Den amerikanske militærforskningsorganisation DARPA testede konceptet med det hypersoniske svævefly HTV-2 i begyndelsen af 2010'erne - det er det, der er afbilledet på det øverste billede i artiklen.
Den gled gennem luften med 20.000 kilometer i timen i atmosfæren og måtte modstå temperaturer op til 2.000 grader som følge af den ekstreme friktion mod luften.
Modstanden i luften gør også, at disse svævefly skal bruge mange kræfter på at dreje og manøvrere, når de flyver så stærkt – hvilket også er deres store fordel. De kan miste meget fart i manøvreringen som følge af friktionen i luften.
»Pointen er, at når man flyver hypersonisk i atmosfæren og begynder at manøvrere, er man ikke længere hypersonisk. Så er det måske heller ikke helt umuligt at forsvare sig imod eller afskære det,« siger Halvor Kippe til forskning.no.
Hypersoniske svævefly er måske ikke så effektive, som stormagterne hævder, skriver forskerne David Wright og Cameron Tracy fra Scientific American.
De peger på flere mulige problemområder for hypersoniske svævefly - for eksempel er de ikke er umulige at opdage for missilvarslingssystemer.
Når missilerne flyver gennem atmosfæren, bliver de så varme, at eksisterende missilvarslingssatellitter kan opdage dem, hævder David Wright og Cameron Tracy.
Et skræmmebillede?
Den amerikanske journalist og forfatter Fred Kaplan har specialiseret sig i krigs- og krigshistorie. Han forsøger at afdramatisere hypersoniske våben i denne artikel hos Slate Magazine.
Han spekulerer på, om Pentagon har en interesse i at skabe et skræmmebillede af hypersoniske våben for at retfærdiggøre store forsvarsbudgetter.
Fred Kaplan hævder, at et avanceret hypersonisk våben i teorien kan omgå missilforsvaret i USA, og at de kinesiske våben endnu ikke er gode nok til at udgøre en trussel.
Samtidig hævder han, at missilforsvaret aldrig har vist sig at virke mod to samtidige ballistiske missiler mod det samme mål, hvilket Fred Kaplan hævder potentielt er en langt mere enkel vej uden om missilforsvaret.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
