Intelligent software afslører politisk spin
En canadisk forsker har udviklet et intelligent computerprogram, der kan afsløre, om en politiker bruger spin i sine taler. Programmet er netop afprøvet på USA's præsidentkandidater Obama og McCain.

Obama bruger spin, når han er i knibe eller når der står meget på spil, som eksempel da han skulle holde tale for konventet.

Obama bruger spin, når han er i knibe eller når der står meget på spil, som eksempel da han skulle holde tale for konventet.

»Obama har vores fulde opbakning, vi vil gerne opfordre til at stemme på ham som USA's kommende præsident,« siger Bill Clinton med pondus fra talerstolen.

Det budskab køber publikummet i salen. Til gengæld kan han ikke snyde et nyt intelligent computer-program, der er udviklet af it-ekspert David Skillicom fra Queen's University i Kingston, Ontario i Canada. Ved alene at lytte til ordstrømmen fra Clintons mund, konstaterede programmet, at den tidligere præsident var fuld af afsky.

Programmet er designet til at kunne afsløre politisk spin ved at lytte til politikernes politiske taler og konversationer med eksempelvis journalister. Ud fra politikernes valg af ord og den måde, hvorpå ordene bliver sat sammen - og ikke mindst tonelejet - kan programmet med det samme gennemskue, om politikerne bluffer, eller om de mener hvert ord, de siger.

Faktisk er programmet så snedigt indrettet, at det regner sig frem til i hvor høj grad politikeren lyver, altså hvor meget et politisk budskab afviger fra sandheden.

»Generelt er politikerne rigtigt dårlige til at lyve. Til gengæld er de eksperter i at danse rundt om sandheden, men selv det er mit software-program i stand til at gennemskue,« siger David Skillicorn til New Scientist.

Igennem de sidste år har Skillicorn studeret og analyseret et hav af politiske taler og fundet frem til hvilke faktorer, der viser, at eksempelvis en tale er stopfyldt med politisk spin. Ud fra det har de udviklet et computerprogram, der vurderer om en politiker i en given sammenhæng taler med hjertet, eller om hvert af de fremsagte ord er blevet håndplukket og vejet på en guldvægt af en spindoktor.

What you see, is what you get. Mccain bruger ikke spin, men taler lige ud af posen.

'vi' = spin
Softwaren holder blandt andet øje med, hvor mange gange en politiker omtaler sig selv i første person. Vælger han generelt at bruge ordet »jeg«, taler han formentlig sandt, for ifølge psykologien har vi mennesker generelt svært ved at fremsige noget med reference til os selv, som vi ikke kan stå 100 procent inde for.

Fremsiger han derimod et politisk budskab med et »vi«, er der med stor sandsynlighed tale om spin, for her udtaler politikeren sig ikke på egne vegne, og kan derfor tillade sig at sige hvad som helst.

Det intelligente program kan også gennemskue, om politikerne underbygger deres generelle politiske standpunkter med uddybende argumenter og detaljerede forklaringer. Er talen blottet for argumenter, er det et tegn på, at politikeren bruger spin - for hvis ikke han selv har formuleret budskabet, er det også svært at forklare det overfor andre.

Sidst men ikke mindst tæller computerprogrammet, hvor mange gange en politiker bruger aktive ord som 'vil' og 'skal' og negativt ladede ord som 'had' og 'fjende'. Er en tale stopfyldt med sådanne ord, lugter det også langt væk af spin.

Selve programmet blev færdigt i foråret 2008, og siden da har Skillicorn haft travlt med at teste det af i virkeligheden. Og man må sige, at han har haft de optimale forhold, nu hvor det amerikanske præsidentvalg står for døren.

Obama spinner mere end McCainGennem hele sommeren har programmet lyttet til politiske taler og konversationer fra Obama, Clinton og McCain. I hovedtalen til det demokratisk partis konvent brugte Obama i høj grad spin i sin måde at aggere på. Clinton var meget gennemsnitlig i sin brug af spin, mens Mccains retorik - på det republikanske partis konvent - var helt blottet for spin.

Tal på spin

Obama var den absolutte topscorer i brugen af spin blandt talerne ved republikanernes og demokraternes nationale konventer i 2008. McCain's taler derimod brugte ikke spin til at give budskaberne mere pondus. Han talte lige ud af posen. Clinton var gennemsnitlig i sin brug af spin.

Værdierne på grafen er et gennemsnit af flere taler ved de to konventer. Da Obama holdt en del taler med lav spin-score er hans samlede, gennemsnitlige score meget lavere, end de 6,7, som han scorede for sin hovedtale ved konventet.

Den nye software vurderede politikernes brug af spin på en skala fra plus 10 til minus 10, hvor 0 var gennemsnitligt og 10 var det højeste. I talen til konventet scorede Obama 6,7, mens Clinton opnåede værdien 0.15. Mccain lå helt i bund med sine minus 7,58.

»Resultaterne bekræfter det, som Mccain altid har sagt, nemlig at han er en mand, der taler lige ud af posen,« siger David Skillicorn.

De færreste bryder sig om at blive taget ved næsen, og derfor har spin også generelt et blakket ry. Men selv om befolkningen tager afstand fra det, så falder de alligevel for det gang på gang, pointerer han.

»Obama er meget dygtig til at bruge spin i sin retorik, når han for alvor er presset. Det har hjulpet ham ud af fedtefadet mange gange. Så længe det går godt, bruger han det ikke udpræget. Men når der er problemer, så øger Obama automatisk sin brug af spin. Det er en smart strategi, som ingen opdager - med mindre man selvfølgelig har et computerprogram som dette.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.