Indkøring: Tredje uge er mest stressende for vuggestuebørn
Selvom personalet mente, at børnene begyndte at finde sig til rette, viste målinger af kortisol-niveauet, at børnene stadig var stressede.
Selvom personalet mente, at børnene begyndte at finde sig til rette, viste målinger af kortisol-niveauet, at børnene stadig var stressede.

Just ankommet til vuggestuen onsdag morgen må Tone Sæter vække sin søn, William. Han faldt nemlig i søvn på vej derhen.
Men den et-årige kvikker hurtigt op og kører afsted med en legetøjs-politibil.
»Han kan lide alt med hjul. Tog, biler, alt, der kan køre, er sjovt,« siger Tone til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
William er færdig med indkørings-ugen og er nu i gang med anden uge i Grefsenlyst Fus børnehave i Oslo. Tone Sæter er overrasket over, hvor godt det er gået.
»Det er meget rart som mor bare at kunne gå hjem og tænke, at han har det godt,« siger hun.

Forældrenes mavefornemmelse er ofte rigtig. Det indikerer et nyt norsk studie, der undersøgte indkøring i vuggestue.
Forskerne fulgte 113 et-årige børn i løbet af deres første tre måneder i vuggestuen, hvor de målte stresshormoner i spytprøver og interviewede såvel personalet i vuggestuen som forældrene.
Tilsammen fortæller det en interessant historie.
I de første dage, hvor forældrene er med i vuggestuen, har børnene kun et lavt niveau af stresshormoner, men i de efterfølgende dage stiger kortisol-niveauet støt hos mange af børnene.
Uge tre har de i gennemsnit flest stresshormoner i kroppen, hvilket første gang blev omtalt i en artikel hos det norske netmedie barnehage.no.
Men interviewene afslører, at personalet og forældrene oplever barnet forskelligt.
Vuggestuepersonalet beskriver, at de fleste af børnene har det bedre og bedre i vuggestuen, fortæller May Britt Drugli til forskning.no.
Hun er én af forskerne bag det nye studie og professor ved Norges Teknisk-naturvidenskabelige Universitet (NTNU) og Regionalt Videncenter for Børn og Unge - psykisk sundhed og børneværn.
Men interviews med forældrene tegner et lidt andet billede.
»Han vil sidde på skødet hele eftermiddagen, han virker meget træt,« siger en af fædrene i studiet i den tredje uge efter at have startet i institution.
Mange af forældrene beskrev børnene som trætte, klynkende og omklamrende i de første uger.
I den tredje uge i vuggestuen havde mere end halvdelen af børnene stadig sådanne reaktioner, efter de kom hjem.
Selvom børnene har det godt i vuggestuen, savner de deres forældre, skriver forskerne i det nye studie.
»Når de kommer hjem, slipper de deres reaktioner løs,« siger May Britt Drugli.
Men i uge fire observerede forskerne, at det vendte, og børnenes kortisol-niveauer begyndte at falde.
Personalet følte også, at de havde lært børnene endnu bedre at kende i den fjerde uge. Nu forstod de den enkeltes behov bedre.
May Britt Drugli mener, at der kan være flere grunde til, at den tredje uge er den mest stressende for børnene.
En af dem kan være, at de ikke får så meget én-til-én opfølgning fra de voksne, som de får de første to uger. I en del af de børnehaver, der deltog i forskningsprojektet, startede der også nye børn i denne uge.
»Budskabet er, at forældrene og personalet skal tale meget sammen,« siger May Britt Drugli.
Forældrene bør fortælle personalet, hvis barnet reagerer meget derhjemme. Det bør personalet også spørge ind til, mener professoren.
Tone Sæter har ikke mærket den store forskel på William, siden han startede i vuggestue.
»Han er mere træt om eftermiddagen, og det går hurtigere med at falde i søvn. Ellers er han den samme glade dreng,« siger hun.

Tone Sæter arbejder i sønnens vuggestue og har erfaring fra begge sider af bordet. Hun er derfor helt klar over, at ikke alle børn oplever overgangen lige så let.
»Der kan være kæmpe forskel på børnene,« siger Tone Sæter.
Og det er ikke kun børnene, der skal vænne sig til det.
»Det handler også lidt om forældrenes tryghed, ikke? Hvor tryg man er ved at overlade sit barn i andres varetægt.«
Som ansat i vuggestuen mener Tone Sæter, at det er vigtigt at tilpasse indkøringsperioden til hver enkelt familie.
Helst havde hun set, at forældrenes arbejdsgivere også havde tilrettelagt mere, for på den måde kunne de børn, der har brug for en længere indkøringsperiode, få det.
May Britt Drugli opfordrer også forældre til at give en masse kram og nærhed i de første uger efter start i børnehaven.
»Når de er omklamrende, så giv dem, hvad de har brug for. Giv mere, end du har tid og energi til i starten, for det går over,« siger hun.
Den finske forsker Katja Tervahartiala har gennem sin forskning fundet ud af, at børn, der var hjemme, var mere stressede end børnene, der var i institution.
I et interview præciserer Katja Tervahartiala, at børn, der starter i institution, er ekstra udsatte for stress, og at tidligere forskning på området har vist, at dette kan vare i flere uger.
»Det er meget normalt, at børn reagerer på noget nyt, forældrene også,« siger forskeren ved Universitetet i Turku.
Børnene i det nye norske studie havde besøgt vuggestuen regelmæssigt i løbet af foråret, inden de skulle starte. Vuggestuerne øvede sig også fem dage på indkøring i fællesskab med forældrene.
Det kan gøre overgangen lettere, mener May Britt Drugli.
»Når man har regelmæssige besøg, er det nemmere for personalet at opdage, hvilke børn der har brug for mere støtte,« siger hun.
Studiet er en del af forskningsprojektet 'Liten og ny i barnehagen'.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.