Du kender sikkert nogle, som abonnerer på idéen om, at ens stjernetegn eller planeternes bevægelse har indflydelse på menneskers fremtid og skæbne. En lignende overbevisning eksisterer i Japan og Sydkorea.

Her går teorien på, at din blodtype har betydning for, hvordan du er som person, og idéen lever i japansk og sydkoreansk populærkultur:

I sydkoreanske og japanske dameblade, tegneserier og morgen-tv-show støder man for eksempel ofte på blodtypehoroskoper, der proklamerer, at mennesker med blodtype A er følsomme perfektionister med tendens til at bekymre sig, mens type AB-mennesker er kunstneriske og mystiske. 

Ovre i den mere bizarre afdeling findes der datingfirmaer, der matcher singler ud fra deres blodtype, samt en hel produktindustri, der spænder over alt fra badesalt til kondomer særligt tilpasset til din blodtype. Det stod du sikkert lige og manglede …

Vores læser Emma har rejst i Japan og Sydkorea, hvor hun er stødt på den pudsige blodtype-trend. Derfor har hun skrevet ind til Spørg Videnskaben.

For at finde svar tager vi dig med på en rejse op gennem historien, hvor vi både havner i antikkens Grækenland, i kolonitidens Japan og på briksen hos en personlighedspsykolog. 

Du får også en forskers bud på, hvorfor medierne i det hele taget altid er smækfulde af underlige historier fra Japan, såsom japanske sexdukker og robotbryllupper.

Automat i Japan med kondomer målrettet de fire blodtyper. Blodtype-kondomer kommer ofte med en indlægsseddel med råd til, hvordan du skal enes med din partners blodtype. (Foto: Sian Thatcher)

En modedille, der af og til blusser op

Før vi rejser tilbage i historien og udforsker, hvor blodtypeteorien stammer fra, må vi hellere slå fast, at Japan og Sydkorea ikke er to nationer af pseudovidenskabs-entusiaster, som aldrig kunne drømme om at vælge en kæreste med en ’forkert’ blodtype. 

For selvom du knapt kan åbne et japansk dameblad uden at blive bombarderet med info om, hvordan din blodtype påvirker dit liv, tager de fleste det som ren underholdning. 

»Det er lidt ligesom astrologi i Danmark. Vi kan godt lide at læse vores horoskop, men hvor mange, der faktisk tror på forudsigelserne, er en anden sag,« forklarer Marie Højlund Roesgaard, som forsker i Japans samfund og populærkultur på Københavns Universitet.

Japanere kan godt finde på at forklare deres adfærd med, at de har en bestemt blodtype, »men når man så spørger dem, om de faktisk mener det, nedtroner de det,« uddyber hun. 

Det korte af det lange er, at blodtypeteorien i Japan er en modedille, der blusser op en gang imellem. Det skete for eksempel i 2008, da fire bøger med titlen ’Instruction Manual for People With Blood Type A, B, O og AB’ sammenlagt solgte fem millioner eksemplarer. 

De fleste japanere ved dog godt, at der ikke er hold i teorien, fortæller Marie Højlund Roesgaard, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier under Københavns Universitet.

I 2008 blev en serie af selvhjælpsbøger om de fire blodtyper storsellerter i Japan (Foto: Matthew Jones)

De fleste koreanere og japanere kender deres blodtype

Ligesom japanere betragter sydkoreanere blodtypeteorien som underholdning på linje med stjernetegn, men idéen træder tydeligt frem i populærkulturen, fortæller en Korea-forsker.

»Jeg boede i Japan og Sydkorea i mange år og var overrasket over, at alle kendte deres blodtype, når jeg ikke fik kendskab til min, før jeg fik børn,« siger Barbara Wall, som er adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. 

Japanerne og koreanernes udbredte kendskab til, hvad deres egen blodtype er, kan være en del af forklaringen på, hvorfor fænomenet bliver ved med at overleve i ellers moderne og højteknologiske samfund, mener hun.

Hvor idéen om blodtyper har en lang forhistorie i Japan, slog den først for alvor rod i den koreanske populærkultur ved årtusindskiftet, fortæller Barbara Wall. En mulig forklaring på teoriens popularitet i Sydkorea er, at den passer godt ind i det koreanske samfunds konkurrenceprægede natur.

»Blodtypeteoriens popularitet i Korea er båret af et generelt ønske om at lære mere om sine egne og andre menneskers personlighedstræk med henblik på selvudvikling,« udtalte den koreanske professor i global kommunikation Lee Taek-gwang til den koreanske avis The Korea Herald i 2018.

De gamle grækere ville løse personlighedens gåde

Lad os nu vende tilbage til spørgsmålet om blodtypeteoriens ophav. Det er en jagt, der fører os væk fra Asien og enormt langt tilbage i historiebøgerne.

»Op igennem historien har der altid været idéer om, at blodet og kroppens væsker har betydning for, hvem vi er. Det ser vi hos de gamle grækere, Hippokrates og Galen. Jeg tror, det afspejler håndgribeligheden i at tro, at vores biologi er koblet med, hvem vi er som mennesker. Det er den også på sin vis, men ikke ud fra blodtyper,« siger Anna Vedel, som forsker i personlighedspsykologi.

Den græsk-romerske læge Klaudios Galenos (Galen), der levede i antikkens Grækenland, var den første til at koble menneskets biologi sammen med vores personlighed. Han opfandt humoralpatologien, som gik på, at folks temperament kunne forklares med ubalancer i forholdet mellem kroppens såkaldte kardinalvæsker, som var galde, blod og slim.

Hvis du for eksempel var en eftertænksom og indadvendt type, ville du blive kaldt en ’melankoliker’, og din personlighed ville blive forklaret med, at du var født med for meget sort galde i kroppen. 

Teorien om kropsvæsker og personlighed har altså eksisteret længe, og derfor er det måske ikke så underligt, at den har overlevet i forskellige former i forskellige kulturer, heriblandt som den østasiatiske blodtypeteori.

»Men det er alligevel pudsigt, at denne idé har overlevet i så oplyste samfund som det japanske og koreanske,« mener Anna Vedel, som er postdoc på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. 

For at få en forklaring på, hvordan det har kunnet lade sig gøre, spoler vi frem til begyndelsen af 1900-tallet. 

Uvidenskabelige forsøg blev populære i Japans kolonitid 

Teorien om kardinalvæsker levede videre inden for lægevidenskaben helt indtil 1800-tallet, og vejen blev først banet for den japanske blodtypeteori, da den østrigske forsker Karl Landsteiner i 1901 opdagede ABO-blodgruppesystemet.

Nogenlunde samtidig med at Nazityskland i 20’erne og 30’erne brugte Landsteiners forskning til at bevise, at forskellige blodtyper kunne knyttes til forskellige menneskeracer, udgav den japanske professor Takeji Furukawa en videnskabelig artikel, der koblede blodtype og personlighed. 

Furukawas studie landede midt i en tid, hvor japanske forskere, ligesom vestlige, interesserede sig for at koble menneskets biologi med andre faktorer, såsom race og mentalitet.

Idéen om, at blodtype og personlighed hænger sammen, virkede derfor dengang nok knapt så fjern som i dag, vurderer Annette Skovsted Hansen, som forsker i Japans historie på Aarhus Universitet.

Den japanske militærregering brugte blodtypeteorien

Furukawas idéer blev hurtigt populære, på trods af at han kun observerede 11 af sine egne familiemedlemmer, og hans studie derfor var alt for lille til at kunne drage solide konklusioner.

Faktisk blev idéerne så populære, at den japanske militærregering brugte hans forskning til at gruppere soldater efter blodtype, og i bogen ’Criminals and their Scientists’ beskrives det, hvordan Furukawa i et af sine senere studier brugte blodtype til at forklare, hvorfor taiwanerne havde gjort oprør mod den japanske besættelsesmagt i 1930-31. På den måde talte Furukawas idéer også til den japanske regerings militærstrategi og raceideologi, mener Annette Skovsted Hansen.

Efter Anden Verdenskrig gik idéen om blodtype og personlighed officielt i glemmebogen i nogle årtier, men spørgsmålet er, om den nu også blev helt glemt.

»Under Anden Verdenskrig var alle japanske mænd i militæret, så derfor må mange have været bekendt med blodtypeteorien. Hvis teorien ikke er blevet modbevist efter krigen, kan soldaterne have ført den videre til næste generation,« siger Annette Skovsted Hansen, lektor på Institut for Kultur og Samfund under Aarhus Universitet.

Blodtypeteoriens endelige form stammer fra pseudovidenskab

Blodtypeteorien vendte tilbage for fuldt knald, da den japanske journalist Masahiko Nomi i 1970’erne udgav flere bøger, hvor han på baggrund af sine egne analyser konkluderede, at blodtype kunne kobles med personlighed. Bøgerne blev en svimlende succes.

Selvom Nomi ikke havde nogen videnskabelig baggrund, og andre forskere kritiserede hans forsøg for at være ukontrollerede og metoderne uklare, blev hans bøger om blodtype og personlighed solgt i store oplag. 

Efter Nomis død fortsatte hans søn med at promovere blodtypeteorien og stiftede både Institute of Blood Type Humanics og Human Science ABO Center, så han kunne udgive endnu flere studier om emnet. På den måde holdt han liv i troen på blodtypeteorien.

Endnu en gang landede blodtypeteorien på det helt rette tidspunkt, og forklaringen på, hvorfor Nomis bøger blev så populære, kan handle om, at Japans økonomi oplevede et kraftigt opsving i 70’erne, som affødte ’nihonjinron’-bevægelsen.

’Nihonjinron’ var et forsøg på at afdække, hvad der gjorde japanere til japanere, og byggede på grundantagelsen, at der fandtes en unik japansk mentalitet og kultur. Den idé blev blandt andet brugt af forskere og politikere til at forklare, hvorfor den japanske økonomi var så stærk, og her passer blodtypeteorien godt ind, vurderer Annette Skovsted Hansen.

»I 70’erne tænkte japanerne: ’Vi kan noget særligt’, og det er netop i den her søgen efter, hvad der gør japanerne specielle, at idéen om blodtyper passer ind. Idéen blev opfundet af en japansk forsker, og det var ikke en idé, folk var flove over at genoplive i 70’erne,« Annette Skovsted Hansen,

Japan har aldrig gjort endeligt op med fortiden

Selvom japanerne havde fået et selvtillidsboost og måske var blevet ekstra kække af det økonomiske opsving i 70’erne, vil de fleste nok stadig undre sig over, hvordan en teori, der har rødder i Japans militære fortid, kunne blive så populær.

Hvis en forfatter havde forsøgt at genoplive nazisternes idéer om rent blod i Tyskland efter Anden Verdenskrig i en bog, var den næppe blevet en bestseller, men at Nomis teori fik så stor tilslutning, kan skyldes, at Japan aldrig rigtig har gjort op med fortidens raceideologi, mener den japanske sociolog Kosaku Yoshino.

»Efterkrigstidens Japan har manglet en bevidst forkastelse af genetisk determinisme (opfattelsen af at menneskelig adfærd er bestemt af ens gener), som man har haft i Vesten,« skriver han i bogen ’Cultural Nationalism in Contemporary Japan: A Sociological Enquiry’, hvor han også vurderer, at den bevidste forkastelse kan have virket mindre påtrængende i Japan, fordi Japans raceideologi omkring Anden Verdenskrig ikke var lige så eksplicit som i Vesten. 

Annette Skovsted Hansen er enig i, at Japan ikke har gjort op med sin fortid på samme måde som for eksempel Tyskland, men hun forklarer det ikke med, at japanerne ikke var bevidste om deres raceideologi.

»Japanerne havde et klart racehieraki i 1920’erne og 1930’erne, men i krigens retlige efterspil blev de ikke stillet til ansvar for det, men snarere for de krigsforbrydelser, de havde begået mod USA. Derfor kan raceforståelsen være trådt i baggrunden,« mener hun.

Hvad siger nutidens forskning?

Det store spørgsmål, der står tilbage, er, om nutidens forskere har kunnet finde bevis for, at din blodtype forudsiger, hvem du er som person.

»Det er typisk i gamle studier med få forsøgspersoner, at man finder sammenhænge mellem personlighedstræk og blodtype, og det er ikke de samme sammenhænge, de forskellige studier finder,« fortæller personlighedsforskeren Anna Vedel.

»Men når vi undersøger det i dag, hvor vi har meget stabile personlighedstest og data om mange personer, er der ikke meget, der peger på en sammenhæng mellem personlighedstræk og blodtype. Alle større, nyere studier afviser teorien,« fortsætter hun.

Når blodtypeteorien alligevel i et vist omfang har formået at hænge ved i Korea og Japan, selvom det videnskabelige samfund afviser den, kan det skyldes et grundlæggende menneskeligt behov for at have en form for kontrol over vores liv, vurderer Anna Vedel.

»Hvis man kan lægge ansvaret for sit partnervalg over på et datingbureau, der matcher en udfra blodtype, kan det give en følelse af kontrol, orden og systematik i livet,« siger Anna Vedel, og faktisk er danskere og asiater slet ikke så forskellige på det punkt, mener hun.

»I Danmark laver vi masser af datingprofiler, som i stedet matcher os på baggrund af personlighedstest og lignende, men af samme grund. Vi søger regularitet og systematik. Det har vi valgt at gøre på forskellige måder i forskellige samfund, men grundbehovet er det samme,« siger Anna Vedel.

Tak for spørgsmålet

Så Emma, for at svare kort på dit spørgsmål, kommer koreanerne og japanernes blodtypeteori fra et sammensurium af steder. 

Idéen har udviklet sig op igennem historien og er genopstået på tidspunkter, hvor historiens vingesus har givet den ekstra luft under vingerne. Samtidig kommer idéen fra os selv, fordi den tilfredsstiller et almenmenneskeligt behov for systematik. 

Hvis du også går rundt med en undren, som videnskaben kan svare på, så tøv ikke med at skrive ind med et spørgsmål til Spørg Videnskaben.

Det kan du gøre på sv@videnskab.dk, og hvis vi tager dit spørgsmål op, bliver du belønnet med en flot Videnskab.dk-T-shirt.