Hot forskningsområde: Personlighed påvirker helbred

Kyniske og mistroiske mennesker bliver oftere demente end andre, tyder en ny finsk-svensk befolkningsundersøgelse på.

Undersøgelsen kommer efter en række forskningsresultater, der i de seneste årtier har påvist forskellige sammenhænge mellem bestemte personlighedstræk og dårligt helbred.

»Den finske artikel passer ind i en efterhånden lang og omfattende forskningstradition, som er vokset i løbet af i 1980erne og 1990erne, efterhånden som psykologiske forskere er nået til større enighed om, hvad personlighed er,« siger Erik Mortensen, der er professor i psykologi på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

»Man er blevet enige om de vigtigste personlighedsdimensioner og får derfor efterhånden mere og mere kumulativ viden om personlighedens betydning for livsforløb og helbred,« fortsætter han.

Vrede og fjendtlighed skader helbredet

Udviklingen indenfor psykologisk forskning i personlighed har ført til, at man er i stigende grad er begyndt at interessere sig for, om særlige karaktertræk giver anlæg for at udvikle forskellige sygdomme, forklarer Erik Mortensen.

I 2012 var han selv med til at publicere en omfattende undersøgelse om sammenhængen mellem fjendtlige personlighedstræk og aldersbetinget intelligenstab.

Allerede i 1983 viste et amerikansk studie, at fjendtlighed kan øge risikoen for at få hjertekarsygdomme, og flere andre har sidenhen bekræftet resultatet. Fjendtlighed, vrede og kynisme kan tilmed øge risikoen for kræft og dødelighed.

Forskere har også fundet ud af, at depressive og ængstelige mennesker oftere får demens end andre.

Personlighedstests giver muligheder

Når forskerne på den måde finder ud af, at bestemte personlighedstræk kan påvirke helbredet i en uheldig retning, bruger de tests til at vurdere, hvordan folk scorer på personlighedsdimensioner som eksempelvis:

• Introvert eller ekstrovert
• Stabil eller ustabil
• Kynisk, fjendtlig og vredladen eller venlig, optimistisk og omgængelig.

»Ligesom man i det forrige århundrede blev enige om, hvordan intelligenstests skulle opstilles, har vi nu fået personlighedstests. Man kan selvfølgelig ikke måle personlighed helt så præcist som man kan måle intelligens, men der er nogle personlighedsdimensioner, som er ret sikre, og som altid dukker op. For eksempel introvert/ekstrovert og stabil/ustabil,« siger Erik Mortensen.

Kynisme og paranoia giver stress

Efter personlighedstestenes indtog har forskere fundet ud af, at nogle personlighedstyper er mere tilbøjelige til at få stress end andre. Det kan forklare, hvorfor et karaktertræk som kynisme hænger sammen med dårligt helbred, mener Erik Mortensen.

»Mennesker, der har en kynisk, negativ og småparanoid opfattelse af andre, er tilbøjelige til at få konflikter. Vi ved, at konflikter og dårlige netværk kan være stressfaktorer. Stress er forbundet med forskellige helbredsskadende virkninger. For eksempel tyder forskning på, at hjernens kognitive funktioner kan tage skade af stress og belastninger,« siger professoren.

Og hvad kan man så bruge den viden til, hvis man gennem hele livet har været kynisk eller ængstelig og anspændt? Kan man ændre sin personlighed?

»Mange terapeuter siger, at de kan ændre folks personlighed, men efter min mening lover de lidt for meget. Overordnet set er personligheden temmelig stabil, og grundlæggende tror jeg ikke, at man kan ændre den. Men man kan måske lære at leve mere hensigtsmæssigt med de træk, man har,« siger Erik Mortensen.

Selvopfattelsen ændrer sig

Selv om man selv synes, at man forandrer sig grundlæggende, efterhånden som man får mere livserfaring og måske arbejder med sig selv, er det ret usandsynligt, at de basale karaktertræk, som man har haft, siden man var helt lille, er forsvundet:

»En masse mennesker synes, at de har ændret sig, men man har lavet studier, hvor man med års mellemrum har undersøgt personligheden hos folk og samtidig har spurgt, om de har ændret sig. Testresultaterne viser, at folk ikke har ændret sig, selv om de selv siger, at de har,« siger Erik Mortensen.

»Selvopfattelsen ændrer sig gennem livet. Identitet, roller og holdninger kan ændre sig. Men det er ikke det samme, som at den basale personlighed ændrer sig,« fortsætter han.

Selverkendelse er første skridt

Hvis man er tilbøjelig til at være kynisk og tænke negativt om andre mennesker, er der dog mulighed for, at man kan blive bedre til at få det godt med andre mennesker og tænke mere positivt.

Man kan overveje at gå i terapi for at ændre sit tankemønster, men første skridt mod et mere positivt, afbalanceret og sundt syn på tilværelsen er at blive bevidst om de potentielt helbredsskadelige personlighedstræk, man har, siger Erik Mortensen.

»Alene det at få den viden gør, at man kan begynde at ændre sin tankegang. Hvis man bliver bevidst om, at man har tendens til at blive meget vred og mistroisk, så ved man, at man skal passe på med at reagere på bestemte måder i bestemte situationer,« siger Erik Mortensen.

»I USA begyndte man at lave kurser, hvor folk kunne slippe af med deres vrede, da man blev opmærksom på, at vrede og fjendtlighed kunne udgøre en helbredsrisiko. Herhjemme har jeg ikke set, at man har interesseret sig for det aspekt i forebyggelsesøjemed, men det er nu også en problematisk sag, hvis man siger til folk, at de er blevet syge på grund af deres personlighed, for sådan kan man jo ikke stille det op: Sammenhængen er ikke vanvittig stærk, og det kan være alt muligt andet, der spiller ind,« fortsætter han.