Hvorfor får vi mennesker lyst til at danse, når vi hører en bestemt slags musik, når andre dyr ikke får den samme trang til at bevæge sig?
Det er ét af de spørgsmål som Peter Vuust, professor ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, arbejder med at finde svar på.
Siden Peter Vuust hørte Beatles’ album Abbey Road med det ikoniske cover, har han været opslugt af musik. I dag leder han Center for Music in the Brain, hvor de skanner folks hjerner, imens de lytter til musik for at finde ud af, hvordan musik påvirker os.
\ Forskerens favorit
I ‘Forskerens favorit’ kan du se med, når forskellige forskere viser og fortæller om deres yndlingsgenstand fra deres forskning.
I dette afsnit kan du se Peter Vuust fortælle om, hvordan musikken påvirker den menneskelige hjerne.
I andre episoder fra ‘Forskerens favorit’ kan du bl.a. møde et spedalsk skelet, skydeskuret på Christiania, en bro ud af vand, en hebraisk bibel og de utrolige bjørnedyr. Se alle episoder her.
Både musik og eksistens hviler på forudsigelser
Musik opbygger forventninger i hjernen, som den kan lege med. Derfor er det også den del af hjernen, der forsøger at forudsige ting og sager, som Peter Vuust og forskningscentret er særligt interesserede i at undersøge.
Det at forudsige er nemlig hele grundlaget for vores eksistens, men også for musikken, mener Peter Vuust.
»På den måde kan man lave nogle utroligt simple eksperimenter med musik, som siger noget meget generelt og noget meget dybt om, hvad vores hjerne egentlig gør.«
Se videoen, og bliv klogere på, hvorfor synkoper (rytmiske brud) får os på dansegulvet, og hvorfor Peter Vuust også forsker i, hvad der sker, når mennesker, der har svært ved at bevæge sig, hører de samme rytmer.
LÆS OGSÅ: Gråd, latter og nostalgi: Hvorfor kan musik aktivere vores følelser?
