Autentisk og selvoptaget: Ungdomsserien SKAM hitter

Den nye norske ungdomsserie SKAM (NRK) tager fat på skildringen af teenagelivet i en anderledes og komprimeret form.

Serien er klart inspireret af nye komplekse tv-serier som The Wire (HBO), Sherlock (BBC) og House of Cards (Netflix).

Samtidig har serien brugt selvironi og leg med klichéerne fra ungdomsfilm-genren til at skabe et autentisk og indlevet portræt af en onlinegeneration .

Samme univers – forskellige hovedpersoner

Fortællestrukturen i SKAM er tydeligvis inspireret af The Wire, som er en amerikansk tv-dramaserie, der realistisk skildrer livet i forskellige områder i Baltimore.

I SKAM befinder vi os i ét univers, en gymnasieskole i Oslo, men følger forskellige hovedpersoner fra sæson til sæson:

• I den første sæson er det Eva.
• I anden sæson er det Noora fra den samme pigegruppe.
• I den igangværende sæson 3 er det Isak, som er hovedperson, og også han er en del af Eva og Nooras omgangskreds.

Daglige kapitler på nettet

SKAM kalder sig selv en net-dramaserie og har også en anderledes struktur end de gængse tv-serier, fordi hvert afsnit er opdelt i fire kapitler med angivelse af dag og tidspunkt.

Disse kapitler er der adgang til på nettet dagligt i ugens første fire dage. Det samlede afsnit kan man se om fredagen både på tv og på nettet.

Nu er der adgang til begge de to første sæsoners samlede afsnit på NRK, mens tredje sæson er gået i gang.

Sms-feed og Instagram gør universet genkendeligt

Samtidig med de daglige kapitler er der et tilhørende sms-feed på samme platform, hvor der bliver suppleret med en sms-udveksling mellem de fiktive karakterer. Den kan også findes på Instagram.

Når seriens fortællemodus, som vi allerede har set det i Sherlock og House of Cards, også integrerer sms og mobile interfaces i fiktionsuniverset, skabes der en tværmedial sammenhæng. Den udfolder et genkendeligt teenageunivers, hvor mobilen og de sociale medier er livliner.

De sociale medier er i fokus

SKAM er også anderledes end f.eks. BBC-serien Sherlocks brug af sociale medier, fordi Facebook, Instagram og sms-kommunikation næsten konstant er integreret i handlingen i SKAM.

Og det er signifikant, at flere af de alvorligste kriser i SKAM opstår, når batteriet er dødt eller opladeren uden for rækkevidde, og kommunikation er umulig.

Samtidig er seriens pointe også, at problemerne kun for alvor kan løses face-to-face. Nærheden, øjenkontakten og det kropslige udtryk er væsentlig her.

På den måde bliver SKAM en ny måde at vise serier på online, fordi de korte kapitler, som varer fra 5-10 minutter, passer til det korte format, som målgruppen kender fra Youtube-serier.

Men samtidig har SKAM en stærk føljeton-struktur, når der f.eks. sluttes med cliff-hanger i hvert afsnit, hvilket skaber en traditionel seriespændingskurve.

Ungdomsserie med melodrama og realisme

SKAM trækker på en realistisk æstetisk tradition, som viser nutidens unge i genkendelige omgivelser, hvor de slås med problemer, der er typiske for teenagere i gymnasiet.

Samtidig trækkes der også på melodramatiske virkemidler med de mange vedholdende nærbilleder af hovedpersonernes højspændte og følelsesmæssige ansigtsudtryk, hvormed seriens fokus bliver skildringen af dette følelsernes rum.

Refererer til de amerikanske klicheer

Intertekstualitet, hvor serien refererer til andre film og serier, er et andet vigtigt virkemiddel i SKAM.

De unge bruger referencer til at forklare og præcisere pointerne med. Som da Noora er på den første date med William og gør grin med ham, fordi hun synes, han er uoriginal.

William har medbragt tæpper og kakao, så de sammen kan sidde på en bænk og nyde udsigten over byen, hvor han går i gang med at udpege det overklasse-palæ, hvor han havde det svært som barn.

Her bliver Noora forarget og driller ham med, at han må have set for mange amerikanske highschool-film, hvis han tror, at han kan vinde hendes sympati på denne kliché-agtige måde.

Samme Noora har dog også selv lært nogle brugbare tricks af de amerikanske tv-serier. F.eks. hvordan man viser overlegenhed over for en modstander, hvilket, hun betror Eva, hun har lært fra advokat-serien Suits.

Og som en del af den indledende flirten med William kalder hun ham konsekvent for Wilhelm. Dermed viser sig hun for cool til at huske hans navn.

Musik fra teenageuniverset

Musikken i SKAM er primært nyere popmusik, som understøtter og kommenterer handlingen med både humor og ironi, men som også er med til at skabe et troværdigt soundtrack for teenageuniverset.

Musikken bidrager også til en leg med klichéer om køn og iscenesættelse på film. F.eks. da skolens cool kid, den førnævnte William, introduceres.

Her ser vi ham komme gående med sit slæng, på samme manér, som vi kender det fra Tarantino-filmen Reservoir Dogs. Det vises i slowmotion, real-lyden falder væk, og sangteksten lyder »I’m a beast«.

Så er scenen sat. Klichéerne bliver leget med både i fortællingens stil og som referencer, karaktererne selv bruger og er bevidste om.

Forældrene er irrelevante

I SKAM er det vennekredsen, som består af Noora, Vilde, Chris, Sana og Eva, som er de væsentlige karakterer.

Og vennekredsen er det vigtigste parameter i den udvikling, som skal føre selvstændighed og ansvarlighed med sig.

Det er forældrene ikke. De får en mere distanceret rolle i serien som katalysatorer for konflikter, fordi både Eva og Noora har forældre, som enten bor langt væk eller rejser meget, og pigerne derved er overladt til sig selv.

Skam, skyld og ansvar

Det er ellers dette møde med autoriteter, som plejer at være et fast element i ungdomsfilm samt serier fra Rebel without a Cause til Beverly Hills 90210. Beverly Hills 90210 havde også som kendetegn, at der var en tydeligt formuleret morale i hvert afsnit.

I SKAM er der også en morale, men den er mere subtil og knyttet til karaktererne - både Noora, Jonas, Eva og William.

Moralen synes at være, at det er via samtaler med hinanden og vennekredsen, at de unge i sidste ende tør tage ansvar for deres handlinger, tage skyld på sig og gå til bekendelse.