Hvorfor får nogle hangxiety efter en vild bytur, mens andre går fri?

Du vågner efter en våd aften. Hovedet dunker, og en følelse af uro og ængstelse skyller ind over dig, allerede før du når at tjekke telefonen.

Rastløshed, selvkritik og små bobler af fortrydelse spirer, i takt med at gårsdagens samtaler dukker op i hukommelsen.

Hangxiety er ikke et klinisk begreb, men den ængstelige, ubehagelige følelse dagen derpå er alligevel velkendt. De fleste forventer hovedpine, men den følelsesmæssige nedtur kan være lige så hård.

Alkohol forstyrrer de hjernesystemer, der regulerer humør og stress.

Stoffet øger mængden af GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre), der virker beroligende, og dæmper glutamat, som holder os vågne og opmærksomme.

Selvtilliden stiger, og bekymringerne falder væk.

Når kroppen begynder at nedbryde alkoholen, vender balancen. De beroligende signaler falder, de stimulerende tager over, og nervesystemet kører på højtryk.

Alkohol forstyrrer også den HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen), et komplekst system, der styrer vores krops stressrespons, hvilket får niveauet af vores primære stresshormon, kortisol, til at stige.

Når det blandes med dårlig søvn, dehydrering og lavt blodsukker, har vi opskriften på en dag fyldt med uro og ængstelse.

For at få et klart billede af, hvor udbredt denne følelse er, gennemgik vi 22 studier fra de seneste 40 år med i alt over 6.000 voksne verden over.

Vores systematiske og for nylig offentliggjorte forskningsgennemgang omfatter laboratorieforsøg, spørgeskemaundersøgelser og interviews med oplevelser fra virkeligheden.

Selv om studierne var forskellige, og det kan være en udfordring at få tømmermændsramte deltagere til at huske præcist, var resultaterne bemærkelsesværdigt ens: Tømmermænd udløste højere niveauer af angst, stress, skyldfølelse, irritabilitet og tristhed.

Visse personlighedstræk gør hangxiety værre

Personer, der i forvejen er tilbøjelige til angst eller nedtrykthed – eller som drikker for at håndtere stress – oplever hangxiety mere intenst.

Det skyldes ikke, at tømmermænd skaber nye problemer, men at alkohol midlertidigt dæmper negative følelser.

Personer, der har svært ved at regulere deres følelser – altså at genkende og håndtere dem på en sund måde – står over for særlige udfordringer.

God følelsesmæssig regulering kan betyde, at man mærker stress og vælger at løbe en tur eller ringe til en ven i stedet for straks at række ud efter en drink. Det er evnen til at standse op og spørge: »Hvad har jeg egentlig brug for lige nu?«

Uden disse færdigheder kan man ende i en spiral af selvbebrejdelse, som forstærker det følelsesmæssige tilbageslag.

Ikke alle oplever hangxiety på samme måde. Personer med større følelsesmæssig robusthed – evnen til at tilpasse sig stress og bevare overblikket – håndterer det som regel bedre.

At gå fra at tænke: »Jeg er helt ude af den« til »min krop er i gang med at komme sig« kan forvandle hangxiety fra en krise til noget midlertidigt.

Social støtte hjælper også. Hvis vi får et godt grin over det, der skete i løbet af aftenen eller taler tingene igennem, mindsker vi følelsen af isolation og skam.

Når vi ved, at vi ikke er alene, bliver oplevelsen mindre overvældende.

Slem hangxiety afholder os ikke fra at drikke

Man skulle tro, at en brutal omgang tømmermænd ville afskrække os fra at drikke igen, men de fleste i vores gennemgang så tømmermænd som en rutinemæssig gene eller et slags overgangsritual.

I stedet for at skære ned på alkoholen tyede mange til kortsigtede løsninger som at drikke vand eller spise på forhånd for at mindske ubehaget dagen efter.

Når alkohol bliver et redskab til at håndtere stress, kan hangxiety faktisk forstærke spiralen. Alkohol dæmper ubehaget, men når virkningen forsvinder, vender de samme følelser tilbage – og de frister til endnu en drink for at få ro.

Denne cyklus er med til at forklare, hvorfor selv hyppige tømmermænd sjældent fører til reel adfærdsændring.

Hvis du oplever hangxiety, kan du (ud over at planlægge at drikke mindre næste gang) komme bedre gennem dagen ved at:

• drikke vand, hvile og spise ordentligt for at støtte kroppens restitution.
• springe 'reparationsbajeren' over – mere alkohol udsætter kun nedturen.
• finde ro med langsom vejrtrækning eller en kort gåtur for at dæmpe nervesystemet.
• række ud til venner eller familie – kontakt mindsker både skyld og uro.

På længere sigt kan det være værd at overveje, hvorfor du drikker, og om alkohol er blevet en måde at håndtere stress på.

Hvis du drikker dagligt for at styre dine følelser, hvis hangxiety går ud over arbejde eller relationer, eller hvis angsten bliver hængende længe efter tømmermændene er væk, er det tid til at søge professionel hjælp.

En læge eller psykolog kan vurdere, om der er bagvedliggende angst eller problematiske drikkemønstre, som kræver støtte.

Mere end blot at være i dårligt humør efter en bytur

Hangxiety er mere end blot at være i dårligt humør efter en bytur – det er hjernen og kroppen, der forsøger at finde i balance igen efter kemisk uro, hvor hjernens signalstoffer, personlighed og strategier for at håndtere stress spiller sammen.

Nogle af os mærker det ikke så meget, andre langt mere intenst, afhængigt af følelsesmæssig indsigt, robusthed og social støtte.

Forståelse af tilstanden kan hjælpe med at skifte selvkritik ud med selvmedfølelse – og måske give anledning til at genoverveje, hvad ‘dagen derpå’ egentlig betyder.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.