Hvorfor får du eksamensangst?
Forstå, hvad der sker indeni dig, når din krops alarmklokker begynder at bimle og bamle under eksamen.

Du har afleveret alle opgaver til tiden og forberedt dig grundigt, men så sidder du dér og klappen går ned med et brag. Svedige håndflader, hjertet galopperer - men hvorfor får vi egentlig eksamensangst? (Video: Tjek)

Du har afleveret alle opgaver til tiden og forberedt dig grundigt, men så sidder du dér og klappen går ned med et brag. Svedige håndflader, hjertet galopperer - men hvorfor får vi egentlig eksamensangst? (Video: Tjek)

Du vrider dine svedige hænder under den grønne eksamensdug og kigger stakåndet rundt i lokalet uden at få øjenkontakt med din lærer og censor. 

Dit hjerte banker så hårdt og hurtigt, at man skulle tro, at det var på vej ud af din brystkasse. Det sortner for dine øjne, og den sorte klap går ned, til trods for at du har forberedt dig til punkt og prikke. 

Eksamenstiden er over os endnu en gang, og hvis du kan spejle dig i beskrivelsen ovenfor, har du sandsynligvis oplevet eksamensangst. 

Se med i denne uges video fra Tjek, - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden - og bliv klogere på, hvad der helt konkret sker i din krop, når eksamensangsten sætter ind, og hvorfor vi får eksamensangst.  

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Angsten skal hjælpe dig med at overleve

Mange ville nok helst være eksamensangsten foruden. Men faktisk er angsten en naturlig og vigtig reaktion, der sætter ind for at gøre dig kampklar i en potentielt farlig situation. 

Men selvom der kan være meget på spil i en eksamenssituation, er en eksamen ikke en reel trussel mod dit fysiske ve og vel. 

Hvis din krop alligevel reagerer med decideret angst, når du sidder overfor din dansklærer i eksamenslokalet, er det, fordi din krop forbinder situationen med at være alvorlig og farlig - ja, potentielt livstruende. 

Den type angst hører altså ind under kategorien ‘situationsbestemt angst’ - altså en angst, der bliver udløst i helt specifikke situationer.

Når kroppen trykker på alarmklappen, bliver angsten udløst  

Det, der helt konkret sker, når din hjerne beslutter sig for, at det er farligt for dig at sidde overfor din lærer til eksamen, er, at hjernen starter med at sende et signal ned til binyrerne om at udskille såkaldte stresshormoner. 

Et eksempel er adrenalin, der gør kroppen klar til at reagere på en potentiel trussel.  

Dit hjerte begynder så at slå hurtigere og kraftigere, så din hjerne og dine muskler får ekstra blod og dermed energi. Du bliver altså klar til at forsvare dig, og samtidig bliver du bliver mere vågen og opmærksom. 

Herfra eskalerer det så ud af kontrol. Du kan opleve hjertebanken, sved, dårlig mave og vejrtrækningsbesvær, ligesom at du kan opleve svimmelhed, rystende hænder og at det sortner for dine øjne.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du vil blive endnu klogere på eksamensangst og de mekanismer, der ligger bag, kan du give videoen øverst i artiklen et kig. 

Her kan du også finde ud af, hvorfor det er umuligt at styre eksamensangsten, når først den kammer over, og hvornår du faktisk bør sætte ind, hvis du vil undgå, at din angst eskalerer. 

Informationerne fra videoen kommer fra følgende forskere: 

  • Annette Sofie Davidsen, professor emerita, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet 
  • Stefano De Dominicis, adjunkt, Sport, Individual & Society, København Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker