Du vrider dine svedige hænder under den grønne eksamensdug og kigger stakåndet rundt i lokalet uden at få øjenkontakt med din lærer og censor.
Dit hjerte banker så hårdt og hurtigt, at man skulle tro, at det var på vej ud af din brystkasse. Det sortner for dine øjne, og den sorte klap går ned, til trods for at du har forberedt dig til punkt og prikke.
Eksamenstiden er over os endnu en gang, og hvis du kan spejle dig i beskrivelsen ovenfor, har du sandsynligvis oplevet eksamensangst.
Se med i denne uges video fra Tjek, - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden - og bliv klogere på, hvad der helt konkret sker i din krop, når eksamensangsten sætter ind, og hvorfor vi får eksamensangst.
Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.
Angsten skal hjælpe dig med at overleve
Mange ville nok helst være eksamensangsten foruden. Men faktisk er angsten en naturlig og vigtig reaktion, der sætter ind for at gøre dig kampklar i en potentielt farlig situation.
Men selvom der kan være meget på spil i en eksamenssituation, er en eksamen ikke en reel trussel mod dit fysiske ve og vel.
Hvis din krop alligevel reagerer med decideret angst, når du sidder overfor din dansklærer i eksamenslokalet, er det, fordi din krop forbinder situationen med at være alvorlig og farlig - ja, potentielt livstruende.
Den type angst hører altså ind under kategorien ‘situationsbestemt angst’ - altså en angst, der bliver udløst i helt specifikke situationer.
Når kroppen trykker på alarmklappen, bliver angsten udløst
Det, der helt konkret sker, når din hjerne beslutter sig for, at det er farligt for dig at sidde overfor din lærer til eksamen, er, at hjernen starter med at sende et signal ned til binyrerne om at udskille såkaldte stresshormoner.
Et eksempel er adrenalin, der gør kroppen klar til at reagere på en potentiel trussel.
Dit hjerte begynder så at slå hurtigere og kraftigere, så din hjerne og dine muskler får ekstra blod og dermed energi. Du bliver altså klar til at forsvare dig, og samtidig bliver du bliver mere vågen og opmærksom.
Herfra eskalerer det så ud af kontrol. Du kan opleve hjertebanken, sved, dårlig mave og vejrtrækningsbesvær, ligesom at du kan opleve svimmelhed, rystende hænder og at det sortner for dine øjne.
Viden fra forskere og fagfolk
Hvis du vil blive endnu klogere på eksamensangst og de mekanismer, der ligger bag, kan du give videoen øverst i artiklen et kig.
Her kan du også finde ud af, hvorfor det er umuligt at styre eksamensangsten, når først den kammer over, og hvornår du faktisk bør sætte ind, hvis du vil undgå, at din angst eskalerer.
Informationerne fra videoen kommer fra følgende forskere:
- Annette Sofie Davidsen, professor emerita, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet
- Stefano De Dominicis, adjunkt, Sport, Individual & Society, København Universitet