Karakterræs: Er du på skideren, hvis du får et lavt gennemsnit i gymnasiet?

Stresser du over dit karaktergennemsnit? Frygter du, at du er dømt til at mislykkes, hvis du ikke får 10 eller 12?

Ikke underligt, hvis karaktererne tynger. Dit gennemsnit betyder noget for, hvilken uddannelse du kan komme ind på. Og der er mere:

»Dit karaktergennemsnit kan forudsige, om du får job efter studiet,« skriver Universitetsavisen på baggrund af en analyse fra EVA - Danmarks Evalueringsinstitut.

Men stop lige: Kan det virkelig være rigtigt, at dine karakterer i gymnasiet bestemmer, hvordan din fremtid former sig?

Ikke nødvendigvis. Hæng på og find ud af, at det godt kan lade sig gøre at få en lang uddannelse, selv om du har fået møgkarakterer i gymnasiet.

Læs i denne artikel, at:

• Gymnasieelever med lave snit har gode muligheder for at få en videregående uddannelse.
• Personlighed har indflydelse på dine karakterer og din fremtid.
• Familieforhold kan også have betydning.

Mange med lave snit gennemfører uni

Allerførst skal vi slå fast: Det betaler sig at knokle. Gymnasieelever med høje karakterer får statistisk set oftere en uddannelse og oftere et job end dem med lave snit.

Men selv om dit snit er en bundskraber i 3.g., er du ikke dømt til at gå gennem livet uden en videregående uddannelse og et job.

»Det er ikke sådan, at man har tabt på forhånd, hvis man får lave karakter,« siger Lars Ulriksen, der er professor på Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

»Langt de fleste af dem, der kommer ind på universitetet med et lavt gennemsnit, gennemfører faktisk,« fortsætter han.

To tredjedele med lave snit gennemførte

Lars Ulriksen og kolleger har analyseret oplysninger om 22.993 studenter, der afsluttede gymnasiet mellem 2000 og 2004.

De 22.993 studenter startede på en naturvidenskabelig eller en teknisk universitetsuddannelse.

Forskerne undersøgte, om deres karaktergennemsnit i 3.g. havde betydning for, om de senere droppede ud.

»Overordnet var der flest med høje karaktergennemsnit, som gennemførte, men det er vigtigt at lægge mærke til, at mange med lave gennemsnit også blev færdige med uddannelsen,« siger Lars Ulriksen. Se hvor mange i boksen herunder:

»To tredjedele af dem med lave gennemsnit (under 6 på 7-trinsskalaen) gennemførte. Så det er ikke sådan, at man ikke kan blive til noget, hvis man får lave karakterer i gymnasiet,« siger Lars Ulriksen.

Karakterer determinerer ikke fremtiden

Men hvad med førnævnte EVA-analyse, der udkom i 2018? Den er nyere og bygger på data om hele 124.000 studerende, der er optaget på alle fag på universitetet mellem fra 2004 og 2010. (Se undersøgelsens resultater i boks længere nede.)

Seniorkonsulent Bjarke T. Hartkopf fra EVA sagde, da rapporten udkom:

»Der tegner sig overordnet set et tydeligt billede af, at dem med høje karakterer nok skal klare sig. Dem, der har et snit over ti, har lavere risiko for at falde fra (med visse undtagelser),« fremgik det i en pressemeddelelse.

Det kunne lyde, som om man er på skideren, hvis man får under ti.

Men bare roligt: Sådan skal det ikke forstås, siger seniorkonsulenten til Videnskab.dk.

»Det er helt klart en vigtigt pointe, at man godt kan klare sig, selv om man ikke får høje karakterer i gymnasiet. For det første behøver man ikke et højt snit for at komme ind på langt de fleste uddannelser. For det andet er der fortsat en stor andel blandt studerende med lave karakterer, som gennemfører den uddannelse, de er blevet optaget på,« siger Bjarke T. Hartkopf.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, viser:

• Kun 10 procent af de videregående uddannelser i Danmark kræver et snit over 9.
• 50 procent af uddannelserne har ikke noget karakterkrav.
• Fik du 7 i snit, kunne du i 2018 komme ind på 70 procent af alle uddannelser.
• 8 ud af 10 af de optagne kom ind på deres 1. prioritet.

Herunder kan du se resultater fra EVA's undersøgelse:

Og herunder kan du se, hvordan dit karaktergennemsnit spiller ind på den statistiske sandsynlighed for, at du kommer igennem det første år, når du starter på universitetet. X-aksen er karakterer. Y-aksen er sandsynlighed for at gennemføre første år angivet i procent:

Opvækst har betydning

Risikoen for ikke at gennemføre sin uddannelse, stiger i statistikkerne, jo lavere gymnasiekaraktererne er. Men det er næppe lave karakterer i sig selv, der medfører, at nogle oftere dropper ud end andre, siger Lars Ulriksen:

»Frafald skyldes et samspil af forskellige faktorer. Noget, vi ved, har stor betydning for, om man gennemfører en lang uddannelse, er, om man føler, at man hører til på universitetet socialt og fagligt.«

Nogle studerende har nemmere ved at føle sig hjemme, fordi de har højtuddannede forældre og derfor på forhånd kender omgangstonen på uni.

»Karakterer siger noget, men ikke alt, om, hvordan man er klædt på til at klare universitetet. Der er flere andre faktorer i spil. Man falder ikke bare fra, fordi man har et lavt gennemsnit fra studentereksamen. Ligesom man ikke bare gennemfører, fordi man har over 10,« siger Lars Ulriksen.

Er der en årsagssammenhæng?

Så langt så godt. Et andet spørgsmål rejser sig.

Unge med høje karakterer klarer sig statistisk set bedre i livet: Jo højere karakterer, desto mere uddannelse, bedre jobs og højere løn.

Men betyder det, at der også er en årsagssammenhæng?

Baner høje karakterer vejen til succes, eller er det noget andet, der medfører, at nogle unge både får høje karakterer og en god karriere?

Kan det tænkes, at unge med høje karakterer har rige og omsorgsfulde forældre, der curler dem gennem uddannelsessystemet? Måske er det ikke karakterer, men deres opvækstkår, der medfører, at de skøjter gennem livet.

»Det kan sagtens være, at de personer, der får høje karakterer, har karakteristika, der gør, at de generelt har det nemmere,« siger Lars Ulriksen.

Familiebaggrund betyder noget

Nogle kan have bedre muligheder, ikke på grund af deres gymnasiekarakterer, men fordi de er kommet godt fra start.

De kan have gode gener fra deres forældre eller vokse op i miljøer, hvor de fede jobs hænger på træerne, fordi venner ansætter venners børn.

Et det gunstige kår i barndommen, ikke karakterer, der giver succes?

»Familiebaggrund betyder rigtig meget. Børn af højtuddannede klarer sig statistisk set væsentligt bedre end børn af lavtuddannede,« siger Mads Meier Jæger, der er professor på Københavns Universitets Sociologiske Institut, til Videnskab.dk.

Familiebaggrund er ikke hele forklaringen

Familieforhold og en gunstig opvækst kan dog ikke alene forklare, at børn og unge med høje karakterer oftest har succes i livet.

Unge med høje gennemsnit har mere succes, ligegyldigt hvilken familiebaggrund de har, viser undersøgelser, hvor tallene er renset for fejlkilder - såkaldte konfounders.

Du kan læse om, hvordan man renser statistikker for fejlkilder i artiklen ‘Korrelation og kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng.’

Tvillingestudier giver viden om karakterer

Mads Meier Jæger har også lavet forskning, der viser, at karakterer spiller en rolle for voksenlivet, uanset hvilke forældre man har.

Sammen med kollegaer har han i et studie fulgt 3.000 enæggede tvillinger - 1.500 tvillingepar - og analyseret data om deres karakterer og uddannelse.

Den tvilling i et par, der fik det højeste gennemsnit i 9. klasse, havde størst sandsynlighed for at begynde på gymnasiet og blive student, viser studiet.

»Det er tvillinger, der er vokset op hos den samme familie, så vi kan udelukke, at det er deres familiemæssige baggrund, der medfører, at dem med højest karakterer klarer sig bedst,« siger Mads Meier Jæger.

Særlige egenskaber forbundet med et højt snit

Men der er stadig ikke bevis for, at karaktererne bestemmer, hvor meget succes du får i livet: Andre ting spiller ind på dine odds for succes på studie og job. Din personlighed for eksempel.

Mennesker med bestemte personlighedstræk får oftest høje karakterer og klarer sig godt. Det kan tænkes, at det er deres personlighed, ikke karaktererne, der øger deres chance for at få en god karriere.

»Vi ved, at unge, der får høje karakterer, typisk er mere omhyggelige og samvittighedsfulde, end dem, der får lavere karakterer,« siger Mads Meier Jæger.

»Deres slid var exceptionelt«

Tesen er blevet testet i et berømt amerikansk studie.

Den amerikanske forsker Karen Arnold har i 14 år fulgt 80 børn, der alle var topscorere af karakterer i deres klasser. Børnene fik topkarakterer i alle fag, da de gik i de klasser, der svarer til 6., 7., 8. og 9. i Danmark.

De 80 amerikanske børn med de høje karakterer havde nogle helt særlige personlige egenskaber, viser Karen Arnolds forskning, som hun beskriver i sin bog 'Lives of Promise: What Becomes of High School Valedictorians - A Fourteen-year Study of Achievement and Life Choices.'

»De var hårdtarbejdende og motiverende i skolen. Deres slid var exceptionelt. De var ikke involveret i usunde sociale cirkler. De drak ikke for meget. De holdt sig i det hele taget væk fra problemer,« siger Karen Arnold til Videnskab.dk.

Samarbejdsvilige og autoritetstro

De 80 børn med høje karakterer var også samarbejdsvillige og autoritetstro.

»Det var ikke dem, der gjorde oprør mod læreren. De var orienterede mod gode resultater og rakte hånden op, når læreren stillede spørgsmål,« siger Karen Arnold, der er ph.d. på Lynch School of Education and Human Development, Boston College i USA.

»De var glade for skolen og afbalancerede. Selv i de fag, de brød sig mindst om, var de villige til at arbejde hårdt,« fortsætter hun.

Egenskaber gør det nemmere at få job

Netop de egenskaber, som kendetegner de 80 unge karakter-slugere, sætter arbejdsgivere pris på.

Det kan altså være egenskaber som arbejdsomhed, autoritetstro og samarbejdsvilje, der har medført, at langt de fleste af de 80 amerikanere i dag - 15 år senere - har fået en lang uddannelse og en god karriere.

»De personlige egenskaber, der gav dem evnerne til at få topkarakterer, er de samme egenskaber, som medfører, at de klarer sig godt i livet,« siger Karen Arnold og tilføjer, at anden forskning har vist det samme.

Så altså: Måske betyder det ikke alverden for dine fremtidsudsigter, om du får 12 eller 7, hvis du arbejder hårdt, er samvittighedsfuld, omhyggelig og glad for at lære.

Og en sidste ting: Det er uvist, om folk, der får høje karakterer i gymnasiet, statistisk set oftest scorer de fedeste jobs, fordi de har fået høje karakterer, eller om de bliver ansat af andre grunde.

Giv ikke op

Stresser du stadig over dit gennemsnit? Så får du lige et par ord med på vejen fra Mads Meier Jæger - professor og internationalt anerkendt sociolog:

»Der er mange ruter, der fører til et fint livsforløb,« siger han.

Så klø på. Gør det så godt du kan. Og giv ikke fortabt, selv om dit karaktergennemsnit er middelmådigt. Du klarer den nok alligevel.