Hvorfor er trafiklys ikke blå eller lilla?
Trafiklysets historie rummer spændende anekdoter, der er ukendte for de fleste. Tag med Spørg Videnskaben på en rejse, hvor vi løfter blikket og stiller skarpt på lysreguleringens farverige historie.
trafiklys rød mand grøn mand historie

Hvorfor er der grønne og røde mænd og ikke blå og lilla i vores trafiklys? Hvornår fik vi lysreguleringer i Danmark og hvor i verden startede det hele egentlig? Spørg Videnskaben giver jer svarene. (Foto: Shutterstock)

Hvorfor er der grønne og røde mænd og ikke blå og lilla i vores trafiklys? Hvornår fik vi lysreguleringer i Danmark og hvor i verden startede det hele egentlig? Spørg Videnskaben giver jer svarene. (Foto: Shutterstock)

Børn har ofte evnen til at opdage verden fra helt nye vinkler. Også i dette tilfælde:

Spørg Videnskaben har fået et spørgsmål fra fire-årige Eva, som de færreste nok tænker over:

»Hvorfor er den røde mand rød, og den grønne mand grøn?«

Godt spørgsmål - for ja, hvad er forklaringen bag, at de ikke er f.eks. blå eller lilla? 

Vi lader det være op til forskere i psykologi, kunst og adfærd at svare på mystikken om de røde og grønne mænd.

LÆS OGSÅ: Hvordan påvirker farver os?

Den røde farve får pulsen til at stige

Siden 1928 har der lyst grønt og rødt i de danske lysreguleringer, fortæller Steen Merlach Lauritzen, der er civilingeniør i Vejdirektoratet.

Men kunne mændene ikke lige så godt have været blå eller lilla, spørger Eva i sin mail til Videnskab.dk.

Trafiklys rød grøn farve

Der er forskel på, hvad rød og grøn gør ved vores kroppe. Når vi ser rødt, stiger vores puls og blodtryk, forklarer Henrik Høgh-Olesen. Den grønne farve gør os i stedet afslappede (Foto: Wkimedia)

Svaret handler om farvernes effekt på os som mennesker.

»Den røde farve forhøjer puls og blodtryk, og gør os mere spændte og opvakte i kroppen. Blå og grønne farver sænker spændingsniveauet, og får os til at slappe af. Derfor giver det god mening at bruge den røde farve i trafikken, fordi den fortæller os, at vi skal være opmærksomme,« forklarer Henrik Høgh Olesen, der er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Farver kan altså gøre os mere eller mindre opmærksomme. Men formen på lyset betyder faktisk også meget for, hvor opmærksomme vi er i trafikken.

»I trafikken er det vigtigt, at man laver kontraster i form og farve, for at få folk til at reagere. Farveforandring eller skift i toner og lydniveau betyder nemlig, at vi bliver mere opmærksomme,« fortæller Pelle Guldborg Hansen, der forsker i adfærd på Roskilde Universitet.

Formen på mændene i trafiklyset er med til at understrege farvernes betydning, fordi den røde mand står stille og afventer opmærksomt, men den grønne mand kan slappe af og gå afsted.

LÆS OGSÅ: Kvinder i rødt tænder mænd

Verdens første trafiklys eksploderede

En hestevogn klaprer tålmodigt forbi på de våde brosten. Damer med numsepuder i lange lyserøde kjoler, kigger forfærdet ud over kanten. En mand tager sig til hovedet og skriger af smerte.

  • Det første trafiklys blev lavet i England i januar 1869 og bestod af gaslamper. Men en aften gik det galt. Et brud på en slange fik gassen til at eksplodere i hovedet på manden, der med håndkraft styrede lyssignalet.

  • Det skræmte folk så meget, at trafiklyset først blev genindført, da elektriciteten var opfundet i 1900 tallet.

Kilde: Steen Merlach Lauritzen, civilingeniør i Vejdirektoratet.

Farver får deres betydning gennem kultur og historie

Men den røde farve kaldes også kærlighedens farve, så hvordan kan farver have så forskellige betydninger?

Farvernes betydning handler om kultur og historie, mener Anders Ib Michelsen, der er lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet:

»Her i Vesten har vi opdelt farverne i grundfarver, som er rød, gul og blå, og derefter lavet nuancer som eksempelvis grøn og lilla. De farver har vi knyttet til særlige følelser som for eksempel kærlighed, håb og sorg gennem vores kultur og historie,« siger han.

Anders Ib Michelsen forklarer også, at vi gennem erfaringer har fundet ud af, hvad der er smart at gøre i trafikken:

»Hvis ikke man holder tilbage for andre og kører over for rødt, går det ofte galt. Og så lærer man på en hård måde, at man skal holde tilbage, når lampen lyser rødt,« siger han.

LÆS OGSÅ: Bycykler styrker folkesundheden

Farverne ændrer sig med tiden

Trafiklyset har ikke altid haft de farver, vi kender i dag.

I Danmark var lysene først hvide, men omkring 1928, fik vi de røde og grønne farver, som vi kender i dag, forklarer Sten Lauridsen var Vejdirektoratet.

Trafiklys rød grøn farver

Vores trafiklys har ikke altid været røde og grønne. De startede i Danmark med at være hvide, fortæller Steen Merlach Lauritzen. Og i USA havde man i starten en pil for kør, som vist på billedet. (Foto pixabay.com)

Og i USA havde man allerede i starten af 1900-tallet forskellige varianter af den røde og grønne mand, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

»Man startede med at have en pil for kør og et kryds for stop i USA. Senere kom der farver på, som for eksempel lilla og gul. Sådan bølgede farverne frem og tilbage helt frem til 1923, hvor man så lagde sig fast på rød og grøn,« siger han.

LÆS OGSÅ: Forurener trafikken mine æbler?

Vi læser hinandens tanker i trafikken

Farverne er med til at vise os, hvad vi skal gøre i trafikken, og faktisk er vi virkelig gode til at holde tilbage for hinanden, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

trafiklys rød grøn farver

I Danmark er vi meget dygtige til at holde tilbage for hinanden i trafikken, fortæller Pelle Guldborg Hansen. Det skyldes, at vi mennesker kan forudsige andres handlinger i trafikken. (Foto: www.geograph.org.uk).

Og det skyldes, at vi kan regne ud, hvad andre vil gøre.

»Vi har en idé om, at andre gør, det vi regner med, at de vil gøre. Vi tænker automatisk, at hvis moster Grethe overfor os lægger en bøf på den ene halvdel af sin burgerbolle, vil hun senere lægge den anden halvdel på. Det er det samme princip i trafikken, hvor vi regner med, at folk holder for rødt,« forklarer Pelle Guldborg Hansen.

På den måde er vi mennesker en slags tankelæsere i trafikken.

Pelle Guldborg Hansen fortæller også, at evnen til at forudse, hvad andre vil gøre, er særlig for mennesker:

»Kun få dyr som aber og hunde, kan forudse andres handlinger. I øvrigt er de farveblinde, så et lyskryds ville fungere rigtig dårligt for dem,« siger Pelle Guldborg Hansen.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med vores tanker, hvis vi mister sanserne?

Trafiklys handler om tillid

Vi stoler altså på hinanden i trafikken og holder for rødt, fordi vi regner med at andre gør det samme for os.

Tidslinje over trafiklysets historie
  • 1910: Den første trafikpost var en politimand, der dirigerede trafikken i krydset ved Amager Torv og Købmagergade.

  • 1921: Master med stop/kør-skilte blev sat op. De fik efterhånden grønt og rødt lys i toppen.

  • 1928: Den første automatiske lyskurv blev placeret i krydset mellem Farimagsgade og Frederiksborggade.

Kilde: Jørgen Aasberg, Politimuseet.

Men det er egentlig ikke naturligt, mener Pelle Guldborg Hansen.

»Det sjove er, at det ikke er rationelt at holde for hinanden. Hvis man skræller alt andet væk, så er det et vildt system bygget på tillid,« siger han.

LÆS OGSÅ: Hvilken farve sælger bedst?

Måske er der ingen røde og grønne mænd i 2050

Hvordan fremtiden for trafiklyset ser ud, kan kun tiden vise, mener kunsteksperten Anders Ib Michelsen:

»Hvis vi får intelligente biler med computerstyring, kan den type af bilkørsel, vi har i dag, måske forsvinde om 20-30 år. Hvem ved – så har vi måske ikke engang brug for den røde og grønne mand længere,« siger han.

LÆS OGSÅ: Forsker: Chimpanser kigger også til højre og venstre, før de krydser vejen

Videnskab.dk takker for det gode spørgsmål fra Eva - og tak til forskerne for de oplysende svar.

Hvis du har spørgsmål om fænomener omkring dig, så skriv til os på mailen sv@videnskab.dk.

Du kan også læse 77 svar på andre gode spørgsmål i Videnskab.dk’s nye bog: Ny bog fra Videnskab.dk fuldender trilogi

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk