Hvilken farve sælger bedst?
FORUNDERLIGE FORSØG: Farver påvirker os på måder, der ikke altid er helt nemme at gennemskue. For eksempel er det smart at have en rød baggrund, når man sælger ting på online-auktioner.

Det ser ud til, at mennesker reagerer lidt ligesom tyre på farven rød - i hvert fald når det kommer til online-auktioner. Hvordan kan det være, at farverne kan påvirke os så meget? (Foto: Colourbox)

Det ser ud til, at mennesker reagerer lidt ligesom tyre på farven rød - i hvert fald når det kommer til online-auktioner. Hvordan kan det være, at farverne kan påvirke os så meget? (Foto: Colourbox)

Vi påvirkes forskelligt af forskellige farver, og der er noget særligt ved rødt. Det er kærlighedens farve, og mænd foretrækker kvinder i rødt. Rødt forbindes også med mod og aggressivitet, og man taler for eksempel om at se rødt, når man er voldsomt ophidset. Desuden er rødt et signal om fare og dominans.

Rød er også en speciel farve, når vi skal købe noget. Det viser et forsøg, som Rajesh Bagchi og Amar Cheema fra henholdsvis Virginia Tech og University of Virginia udførte i 2011.

De undersøgte, hvordan farverne påvirker den måde, som vi byder på varer, der er sat til salg på internettet.

Rød giver højere bud

Hypotesen var, at den røde farve gør folk mere aggressive i købssituationen, og at denne aggressivitet påvirker, hvor meget man vil give for en vare.

Først kiggede forskerne på, hvordan folk havde budt på 28 ens Nintendo Wii spilkonsoller, der over en periode på to uger var blevet sat på auktion på onlinemarkedspladsen eBay.

I de 16 tilfælde blev spilkonsollen præsenteret på rød baggrund, i de 12 var baggrunden blå.

Det viste sig, at den røde baggrund fik folk til at byde højere, altså lidt mere aggressivt. Buddene blev gennemsnitligt forhøjet med 20,82 dollar, når baggrunden var rød, og med 19,22 dollar, når den var blå.

Gentaget i laboratoriet

For at tjekke resultatet under mere kontrollerede forhold blev 78 universitetsstuderende hevet ind i et laboratorium, hvor de blev præsenteret for en Wii-auktion med rød eller blå baggrund og bedt om et give et bud over de 225 dollar, der var startbuddet.

Her var resultatet endnu mere udtalt: Rød baggrund betød budhop på 63,17 dollar, mens blå baggrund kun gav hop på 35,13 dollar i gennemsnit.

Fakta

Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.

Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.

Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.

Dette er den 14. artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.

Baggrundsfarven ændrede vel at mærke ikke på bedømmelsen af produktet, men kun på den måde, forsøgspersonerne bød - hvor ivrige de var efter at få fingrene i produktet.

Rød gør også folk mere nærige

Nu er der jo forskel på en auktion og en typisk salgssituation, hvor man ikke dyster mod andre mennesker for at få lov til at købe varen. Når man køber en vare på onlinemarkedspladser er det ofte sådan, at sælgeren har foreslået en pris, men at man så kan foreslå en mindre pris, hvis man synes, at den er i overkanten.

Her vil den aggressivitet, som gav højere bud i auktionen, i stedet resultere i lavere prisforslag. Situationen er en anden, fordi man kun står over for sælgeren og ikke andre interesserede købere.

Et eksperiment, hvor 89 forsøgspersoner blev tilbudt en (imaginær) ferierejse for 790 dollar og fik muligheden for at give et lavere bud, gav en blå baggrundsfarve bud på 712 dollar i gennemsnit, mens de personer, der fik tilbuddet på rød baggrundsfarve, kun ville give 684 dollar i gennemsnit. En klar forskel.

Blå er bedst - undtagen ved auktion

Så hvis man som sælger vil af med en vare, skal man altså sørge for en rød baggrund, hvis man sætter varen på auktion, og blå baggrund, hvis man sælger til en pris, som der kan forhandles om.

Men hvad så, hvis prisen ligger fast? I et tredje eksperiment spurgte forskerne 512 forsøgspersoner om, hvor villige de var til at købe en Wii for 149,99 dollar. Spilkonsollen blev igen præsenteret på en computerskærm, og baggrunden varierede mellem rød, blå, grå og hvid.

Resultatet var stort set ens for blå, grå og hvid, men rød skilte sig ud - folk var mindre tilbøjelige til at ville købe produktet, når baggrunden var rød. Måske er det derfor, man sjældent ser varer præsenteret på rød baggrund i supermarkederne.

Forskerne ved ikke rigtig, hvorfor den røde farver påvirker os på den måde, men det ligger altså fast, at man som sælger skal holde sig fra den røde farve, hvis man vil sælge bedst muligt - med mindre man sætter varen på auktion, for så er det omvendt.

Den videnskabelige artikel publiceres i februar-udgaven af tidsskriftet Journal of Consumer Research.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk