Hvad sker der med vores tanker, hvis vi mister sanserne?
Vi bliver konstant bombarderet med sanseindtryk fra omgivelserne, og de fylder vores bevidsthed og følelsesliv. Men hvilken betydning har sanserne egentlig for vores tanker? Og hvad ville der ske, hvis vi mistede dem?
ADHD diagnose hjernen amygdala

ADHD kan ses i hjernens størrelse, viser ny forskning. Det er især følelsescentret, som er mindre hos folk med ADHD. (Foto: Shutterstock)

ADHD kan ses i hjernens størrelse, viser ny forskning. Det er især følelsescentret, som er mindre hos folk med ADHD. (Foto: Shutterstock)

 

Filosoffer har i mange hundrede år spekuleret over, hvilken rolle sanserne spiller for vores måde at forstå og erkende verden på. Men er videnskaben egentlig kommet tættere på at kunne svare på disse filosofiske spørgsmål?

Det har en af vores læsere undret sig over.

»Findes der studier af mennesker, som har mistet alle sanserne, men hvis tænkning er uskadt? Eller studier af menneskets reaktion ved at iføre sig en form for dragt, der kan sløre sanserne?« skriver Martin Bech Roesdahl i en mail til Spørg Videnskaben.

Vi har sendt de spændende spørgsmål videre til to eksperter i hjernen og sindet.

»Sanseberøvelse vil helt klart ændre vores måde at tænke og forstå verden på med tid, men det er svært at studere direkte,« siger Troels Wesenberg Kjær, hjerneforsker og overlæge på Neurologisk Afdeling ved Roskilde Sygehus.

»Man kan jo ikke kommunikere med en person, der har mistet alle sine sanser, og vi kan i øjeblikket ikke vide, hvad en person tænker og oplever uden at spørge vedkommende.«

Den melding stiller Spørg Videnskaben sig imidlertid ikke tilfreds med - videnskaben må da i det mindste have forsøgt sig med at undersøge, hvad der sker med et menneske, der bliver frataget sanserne? Og jo, ganske rigtigt; efter lidt gravearbejde når vi frem til navnet John C. Lilly.

Sanseberøvelse ændrer bevidstheden

Den amerikanske forsker og psykiater John C. Lilly udviklede en helt særlig tank designet til at undersøge, hvad der sker med sindet, når hjernen ikke får input fra sanserne.

På den måde kan man blive klogere på, hvilken betydning sanserne har for vores bevidsthed. Redskabet kaldes en isolationstank eller sanseberøvelsestank og er lyd- og lystæt. Samtidig flyder den person, der opholder sig i tanken, i vand med nøje afmålt kropstemperatur, så hjernen heller ikke modtager information om temperaturudsving.

Isolationstanken giver forsøgspersonerne et minimalt input fra sanserne, så vi kan få et indtryk af, hvad sanserne betyder for menneskers oplevelse af verden, forklarer Marc Nicklas Andersen, ph.d.-studerende på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

»Man kan ikke fjerne folks sanser, men man kan prøve at fjerne den information, som sanserne normalt vil samle op, og på den måde simulere at personen har mistet sine sanser. Når man gør det, sker der ofte noget helt særligt i individets bevidsthedsoplevelse,« siger Marc Nicklas Andersen, der selv har anvendt et 'deprivationskammer' i sin forskning.

Hjernen digter egne oplevelser

Uden sanserne pibler hallucinationerne frem i vores bevidsthed, fortæller Marc Nicklas Andersen.

»Vores oplevelse af virkeligheden er en blanding af det, hjernen forventer at opleve og de informationer, den får ind fra sanserne. Det betyder blandt andet, at vi nogle gange kan opleve at se noget, som ikke er der, fordi vi har så stærk en forventning til, at vi vil se det. Sansesystemet korrigerer normalt hjernens forventninger til verden, og vores oplevelse af verden stemmer derfor for det meste overens med det, der faktisk foregår omkring os. Men når sanserne ikke længere leverer information til at korrigere vores oplevelse, kan vores forventninger tage over, og vi kan komme til at hallucinere,« forklarer den ph.d.-studerende.

Undersøgelser, hvor man har haft forsøgspersoner i isolationstanken og derefter spurgt dem, hvad de oplevede, viser altså, at vores hjerner begynder at digte oplevelser, hvis den ikke får information fra sanserne.

Hvis man gerne vil hallucinere, er noget af det bedste, man kan gøre at afskære sanserne. Venter man lang nok tid, vil folk ofte begynde at hallucinere. Her kan der være tale om alt fra simple hallucinationer af geometriske former og farver til mere komplekse hallucinationer af velkendte objekter og væsner.

Marc Nicklas Andersen, Aarhus Universitet

Men det tager ofte lidt tid, inden det begynder, forklarer Marc Nicklas Andersen.

»Hvis man gerne vil hallucinere, er noget af det bedste, man kan gøre, at afskære sanserne. Venter man lang nok tid, vil folk ofte begynde at hallucinere. Her kan der være tale om alt fra simple hallucinationer af geometriske former og farver til mere komplekse hallucinationer af velkendte objekter og væsner. Typisk oplever folk visuelle hallucinationer, når de udsættes for sensorisk deprivation, men nogle oplever også berøringer, lyde og lugte,« siger Marc Nicklas Andersen.

Sanseberøvelse ændrer tankerne med tiden

Det er dog ikke påvist, at et ophold i isolationstanken ændrer tankerne på forsøgspersonerne.

Det ville kræve et længere ophold, end hvad man tillader at udsætte forsøgspersoner for, siger Troels Wesenberg Kjær.

»Vi er meget afhængige af vores omgivelser og forbindelsen til andre mennesker. Og hvis vi er i isolation i længere tid, kan det gøre os skøre eller mentalt underudviklede. Det er blandt andet set med omsorgsforsømte børn på østeuropæiske børnehjem. Så sanseberøvelse vil helt klart ændre vores måde at tænke og forstå verden på med tid,« vurderer Troels Wesenberg Kjær.

Guds stemme kan være en hallucination

Meditation og bøn har også en effekt på bevidstheden og kan forklare, hvorfor nogle oplever hallucinationer, når de mediterer eller er i bøn, forklarer Troels Wesenberg Kjær.

»Meditationsudøvere sætter sig ofte med lukkede øjne og i meget rolige og omgivelser. Samtidig er de trænet i at udelukke informationer fra deres omgivelser. Det skaber faktisk en lignende tilstand, som når en person befinder sig i en isolationstank. Derfor kan der også forekomme hallucinationer ved meditation,« siger Troels Wesenberg Kjær, der selv har forsket i meditationens effekt på hjernen.

Det samme gælder for folk, der har religiøse oplevelser, når de er i bøn, siger Troels Wesenberg Kjær.

»Religiøse folk fortæller ofte at have haft oplevelser af en guddommelig karakter, når de er fuldt koncentreret omkring bøn. For eksempel at de har hørt Guds stemme eller lignende. Det kan skyldes, at de faktisk hallucinerer, fordi de har lukkede øjne og sidder stille i et meget stille rum. Så begynder hjernen altså at skabe hallucinationer,« siger Troels Wesenberg Kjær. 

Det er altså ikke let at svare på, hvad sanserne har af betydning for vores måde at tænke omkring verden. Til gengæld lader det til, at sanseberøvelse kan ændre vores bevidste oplevelser.

Vi håber, at Martin Bech Roesdahl er nogenlunde tilfreds med svaret på sit gode spørgsmål. Som tak sender vi en meget sanselig Spørg Videnskaben-T-shirt. Vi takker også Marc Nicklas Andersen og Troels Wesenberg Kjær for deres ekspertise og svar.

Hvis du har et spørgsmål, som du gerne vil have hjælp fra videnskaben til at besvare, så send os endelig en mail med spørgsmålet til sv@videnskab.dk.

Hvis du bare ønsker at få fingrene i vores fede T-shirt, kan du gå ind og købe den her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.