Derfor kan du ikke stole på, hvad dit horoskop forudsiger

Hvad er dit stjernetegn? Hvis du kan svare på dette spørgsmål, er du blandt de 90 procent af voksne, der kender deres stjernetegn.

Det er ikke en overraskelse: Medierne, sociale netværk og digitale applikationer har alle givet astrologien et ordentligt skub frem i lyset for nylig.

Blot 57 procent af de adspurgte i en undersøgelse foretaget i USA kendte til sammenligning deres blodtype. Hvad gør astrologien så speciel?

Astrologi bygger på, at stjernernes position har betydning for os

Astrologi er defineret som studiet af stjernernes position og bevægelse som en måde til at forudsige fremtidige begivenheder på Jorden samt afdække et menneskes personlighed.

Astrologi opstod i Babylon omkring år 700-450 før vores tidsregning, hvor de 12 stjernetegn blev etableret – med deres fortolkning fokuseret på at forudsige begivenheder i befolkningen.

I det antikke Grækenland blev forudsigelserne overført til enkeltpersoner baseret på stjernernes relative position på fødslen.

For eksempel er en person er Tvilling, fordi Solen (projiceret på himlen) på tidspunktet for deres fødsel befandt sig i den position, der flugtede med Tvillingernes stjernebillede.

Astrologien kan hjælpe os, ifølge astrologer

Når Jorden kredser om Solen, baner den sig vej gennem de forskellige konstellationer. Denne bane kaldes ekliptika.

Soltegnet repræsenterer ifølge astrologer vores personlighed, selvopfattelse, kærlighedskompatibilitet og grundlæggende præferencer.

Studiet af himmellegemernes position kan altså ifølge astrologien hjælpe os med at vælge bedre venner, mere passende kærlighedsforhold og træffe bedre beslutninger både fagligt og økonomisk.

Stjernetegn har rykket sig gennem tiden

Der er mindst tre grunde til, at dit stjernetegn højst sandsynligt ikke er, det tegn du tror, det er:

• For 3.000 år siden besluttede man i oldtidens bystat Babylonien, at ignorere det 13. stjernetegn, da det ikke passede ind deres 12-måneders kalender dikteret af Månens faser. Derfor besluttede babylonerne at holde fast i dette tal og brugte 12 stjernebilleder til at navngive stjernetegnene. Babylonerne udelod bevidst én: Ophiuchus (slangeholderen).
• Alle stjernebillederne har forskellige længder; det vil sige, at de ikke befinder sig i Solens bane i lige lang tid. For eksempel strækker Løven sig over 37 dage, mens Skorpionen kun strækker sig over 7. Mange, der hævder at være Skorpion, er det angiveligt ikke, hvilket blot er én af flere uregelmæssigheder.
• Jorden er som følge af sin rotation ikke helt kuglerund, men lidt fladtrykt. Det bevirker, at Jorden påvirkes af et kraftmoment fra især Månen og Solen. Det kaldes præcession. En af konsekvenserne af præcessionen er, at forårspunktet ikke er fast i forhold til fiksstjernerne, men langsomt bevæger sig gennem de 12 stjernetegn i Ekliptika. Resultatet er en ændring i stjernebilledernes position. Siden stjernetegnene blev etableret for omkring 3.000 år siden, har de nu rykket sig omkring en måned.

For en person, der blev født 1. juni for 3.000 år siden, var Solen i stjernebilledet Tvillingerne. Men i dag, som følge af føromtalte præcession, er Solen 1. juni ikke i Tvillingerne, men i derimod i stjernebilledet Tyren.

Det mest berømte astrologi-eksperiment

1996 blev et eksperiment offentliggjort, hvor 44 astrologer forsøgte at matche fødselsdata (dato, tid og sted) for 7 anonyme personer ved hjælp af hver deres respektive personlighedsspørgeskemaer.

Spørgeskemaerne blev taget fra Berkeley University Personality Profile og indeholdt også andre spørgsmål foreslået af de 44 astrologer. Aspekter relateret til uddannelse, familie, erhverv, hobbyer, personlighed, parforhold, sundhed med videre blev afdækket.

Astrologen, der formåede at matche de 7 anonyme personers fødselsdata korrekt med deres respektive spørgeskemaer, stod til at vinde 2.500 dollars.

Resultaterne var dog skuffende for astrologerne: Den dygtigste astrolog havde 3 rigtige ud af 7, og halvdelen af deltagerne (22) havde ikke et eneste rigtigt svar.

Sætter astrologien på prøve

Adskillige artikler sætter astrologi og forudsigelsesevner på prøve. Spoiler-alert: Astrologien fejler hver eneste gang.

En astrolog har den samme sandsynlighed for at få ret om aspekter af vores fremtid som alle andre, der baserer deres svar på tilfældigheder.

Der er mennesker, der sætter deres lid til stjernetegnene, når de skal finde en partner. Men det ser ikke ud til, at kærligheden lader sig diktere af stjernerne.

Et studie udført med 10 millioner ægteskaber i England og Wales viste ikke tegn på hverken tiltrækning (eller afvisning) mellem de forskellige stjernetegn.

Derfor tror så mange på astrologi

Selvom det er bevist, at astrologien tager fejl, tror 27 procent af amerikanerne og 23 procent af franskmændene på astrologi, mens hele 46 procent af mexicanerne føler, at deres horoskop er vigtig for deres liv.

Hvorfor det? Astrologi er en yderst profitabel forretning. Alene i USA indbragte astrologiapps 40 millioner dollars til deres udviklere i 2019.

Det gør, at astrologi bliver promoveret endnu mere online, og flere og flere mennesker kommer ind på markedet.

Men det mest interessante i alt dette er, at vi mennesker er tilbøjelige til fejl og skævheder relateret til dømmekraft og ræsonnement.

Det betyder, at horoskoper passer ind i vores mentale mekanismer. Specifikt er de afhængige af noget, vi kalder bekræftelsesbias og Barnum-effekten:

Bekræftelsesbias viser, at tidligere overbevisninger og forventninger kan påvirke udvælgelsen, fastholdelsen og evalueringen af evidens; det vil sige, at vi leder efter information, der understøtter vores teorier, og ignorerer information, der modsiger dem.

Hvis vores horoskop eksempelvis hævder, at ’det bliver en dag med stærke kontraster’, og vi har en meget rolig dag, vil vi simpelthen ignorere den forudsigelse. Men hvis vi virkelig har en dag med kontraster, er det første, vi vil tænke: »Selvfølgelig advarede mit horoskop mig.«

Barnum-effekten er et psykologisk fænomen, der består i at opfatte generelle og tvetydige beskrivelser (der gælder for alle), som om de var meget præcise udsagn (lavet specifikt til os).

En seriemorders horoskop

I 1968 indrykkede den franske psykolog Michel Gauquelin en avisannonce. Til gengæld for navn, adresse, fødselsdato og fødselssted tilbød han et 10-siders personligt horoskop helt gratis. En rigtig god handel!

Efter at have modtaget horoskopet erklærede 94 procent af personerne, der havde indsendt deres oplysninger, at de var tilfredse med resultaterne, og 90 procent sagde endda, at deres pårørende havde fundet beskrivelserne af deres profil korrekte.

Der var bare en hage ved det. De havde alle fået den samme tekst! Michel Gauquelin havde sendt dem alle et horoskop, som egentlig tilhørte en seriemorder født i Frankrig den 17. januar 1897.

Ingen sammenhæng mellem stjernernes position og vores liv

Horoskoper lover sikkerhed ('vores skæbne er skrevet i stjernerne'). Derfor er det ikke overraskende, at folk normalt benytter sig af horoskoper i tider med stor usikkerhed. På højden af COVID-19-pandemien var der rekordmange søgninger relateret til horoskoper.

Formålet med denne artikel er ikke, at overbevise folk om stoppe med at læse horoskoper, fordi de kan være en fremragende kilde til underholdning og sjov.

Ikke desto mindre må vi understrege, at der ikke er nogen sammenhæng mellem stjernernes position og vores liv.

Og selvom horoskoper virker som harmløst sjov, skal vi huske på, at den tidligere franske præsident Charles de Gaulle, dronning Elizabeth 1. af Storbritannien og den indiske premierminister Indira Gandhi alle havde astrologer til at hjælpe dem med at træffe beslutninger i løbet af deres embedsperiode.

Vi må ikke glemme, hvad Cassius sagde til Brutus (i Julius Cæsar, af William Shakespeare):

»Fejlen, kære Brutus, findes ikke i stjernerne, men i os selv.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.