Hvorfor bliver man(d) mere gnaven, når man bliver ældre?

I TV 2-serien ‘De Bedste År’ spiller Lars Brygmann en mand, der hele tiden og ud af det blå vrisser af sin kone, sin datter og svigersøn.

Karakteren fungerer som en stereotyp på den pensionsmodne, danske mand, der hele tiden er gnaven og irritabel over andre menneskers ageren.

Måske er det på grund af Lars Brygmanns karakter i TV 2-serien, at Laura begyndte at undre sig.

For hun har i hvert fald skrevet til Spørg Videnskaben med et spørgsmål, der lyder:

»Hvorfor bliver man(d) gnaven, når man bliver gammel?«

Til at besvare spørgsmålet har vi taget kontakt til forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der har forsket meget i – og skrevet mange bøger om – netop mænd og deres mentale velvære.

Stereotypen har – til dels – noget på sig

Det er ikke første gang, at ældre mænd bliver portrætteret som værende gnavne.

For eksempel handler filmen ‘Grumpy Old Men’ fra starten af 90’erne om to gnavne, pensionerede og enlige mænds – til tider smålige – nabostrid.

Men i virkeligheden ligger der noget andet bag deres gnavenhed end faktummet, at de er blevet ældre, pointerer Svend Aage Madsen:

»Deres gnavenhed handler om mistrivsel, og man kan sige, at det er en af de typiske reaktioner, vi ser, når mænd er i mistrivsel, det er, at de bliver udadreagerende og er vrede og kritiserer andre.«

»Men det er jo ikke alle gamle mænd, der mistrives,« indskyder psykologen og mandeforskeren.

Tidligere har der været spekuleret i, om årsagen til, at mænd blev mere gnavne med alderen, hang sammen med hormoner, såsom et dalende testosteronniveau.

Selv tror Svend Aage Madsen, at stereotypen om de gamle, gnavne mænd kommer, når de ældre mænd enten er alene eller kun har deres partner som den eneste fortrolige i deres liv uden at have andre at snakke med.

På den måde bliver deres omgangsform ikke evalueret eller reflekteret gennem andre mennesker.

Til sidst bliver de gnavne.

Kvinder har ofte mere indadvendte reaktioner som selvbebrejdelse og skyldfølelse, når de mistrives og bliver deprimerede.

Det samme har mænd også. Men studier viser også, at mænd også bliver mere udadreagerende, når de mistrives, og det er altså det, som fører til, at de bliver gnavne og sure.

Og for at det ikke skal være nok, så har mænd, der mistrives, samtidig en tilbøjelighed til at trække sig væk fra andre mennesker.

For mange af de udadreagerende reaktioner, som mænd, der mistrives, udviser, er samtidig noget, de af omverden bliver bedt om at holde inde med.

Gnavenheden. Surmuleriet. Vreden.

Artiklen fortsætter under afstemningen:

Hvis man græder, får man omsorg.

»Men hvis man er gnaven, så bliver man set som en idiot. Særligt hvis man siger, at alle andre er idioter,« forklarer Svend Aage Madsen.

»Det er det, som gør, at mange mænd bliver mere isoleret med deres reaktionsmønstre. De kan meget let reagere på at være uden relationer, men når de så reagerer på den måde, trækker de sig ofte endnu længere væk fra at få hjælp, kontakt og relationer til andre.«

»Derfor er det så vigtigt, at når vi taler om gnavne, gamle mænd, så skal vi tale om mænd, der har det skidt. Om mænd, som mistrives.«

Nære relationer på recepten

»Men har du set filmen Grumpy Old Men?« spørger Svend Aage Madsen.

I filmen bliver de to gnavne, ældre mænd til sidst gode venner. Og det løsner op i deres gnavne adfærd. For i virkeligheden var de kun sure og tvære, fordi de bare havde brug for nære relationer i deres liv.

»Jeg synes, det er meget imponerende, at en så gammel film har set det. At det handler om at have en god ven, der kan opløse den her gnavenhed og skabe en fortrolighed,« uddyber han.

For vejen ud af gnavenhed er at finde fællesskaber og få nære relationer.

Men mænd er generelt anderledes end kvinder på det punkt, forklarer Svend Aage Madsen. For kvinder har typisk nemmere ved at mødes, lave relationer og være fortrolige med hinanden, end mænd har.

Faktisk kan det være svært for mænd at sige til hinanden, at de gerne vil ses, for når mænd skal være sammen med andre mænd, hvor de kan tale og være fortrolige, skal det ofte ske med udgangspunkt i en aktivitet, hvor man laver noget sammen.

En fodboldkamp. Et byggeprojekt. Et grundlag for at ses.

»Vi ser, at mange mænd er isolerede, og en fjerdedel af alle ældre mænd siger, at de ikke har nogen nære relationer eller nogen at tale med,« forklarer Svend Aage Madsen.

»Når man så får nære relationer, så kommer den der vrede og gnavenhed til at gå i opløsning i mange tilfælde.«

»Tror du, at det er på grund af forfængelighed, siden mænd ikke kan række ud til andre mænd?«

»Ja, det tror jeg. Men jeg tror i virkeligheden også, at det drejer sig om en mangel på idéer. Vi har været ude og lave masser af undersøgelser, hvor vi spørger mænd, hvad de vil lave i deres fritid, når de går på pension. Det ved de ikke.«

»Men når vi så spørger dem, om de kunne tænke sig at lave noget med andre mænd, hvor det er mændene selv, der bestemmer, hvad de skal lave, så melder de sig i hobetal," forklarer han.

Så mandefællesskaberne blomstrer. Faktisk er Forum for Mænds Sundhed i færd med at lave et netværk for mandefællesskaber, hvor flere hundrede mænd allerede har meldt sig til.

Så mændene vil gerne. Men de ved bare ikke, hvad de skal hænge fællesskabet op på endnu.

Men alt det kan ændre sig, når fællesskaberne en dag er stablet på benene, og mændene får en fortrolighed med de andre mænd, håber Svend Aage Madsen.

»Det kan være, at det er med til at ændre opfattelsen af de gamle, gnavne mænd,« forklarer han.

Summasummarum

Næste gang du ser Lars Brygmann i rollen som den evigt vrissende og gnavne mand, far og svigerfar i tv-serien, kan det være, at du ikke skal se ham som værende gnaven.

I stedet kan det være, at du skal se ham som en mand, der mistrives.

For mænd bliver ikke nødvendigvis gnavne, fordi de bliver ældre. De bliver gnavne, når de mistrives og ikke har mennesker i deres liv, de kan være fortrolige med.

Og lige til slut sidder vi på redaktionen med en undren, om der sidder nogle gnavne, mænd i deres bedste alder og føler, at Svend Aage Madsen tager fejl. Derfor har vi efterfølgende rakt ud til Svend Aage Madsen med spørgsmålet:

»Hvis der sidder en gnaven mand bag skærmen og tænker, at han ikke mistrives, men at han blot er blevet klogere og klogere med alderen og er irriteret over, at hans livserfaring og viden ikke tages til efterretning af yngre generationer, der gør tingene anderledes og forkert, hvad vil du så sige til ham?«

»Det er altid okay at tænke, at det er de andre, der er nogle idioter, inden man overvejer, om der kan være noget med en selv. Men for mange mænd er det svært at konstatere mistrivsel.,« svarer Svend Aage Madsen i en mail og kommer med en opfordring:

»Derfor: tænk på, om du har nogen, du kan tale fortroligt med, om du har det ofte. Hvis du har, så snak med dem om ikke, der også findes nogen unge (mennesker, red.), der er ret kloge. Hvis ikke, så opsøg et mandefællesskab,« svarer Svend Aage Madsen.

Vi siger mange tak til Laura for det gode spørgsmål. Der er en T-shirt eller en mulepose på vej til dig.

Et tak skal også lyde til Svend Aage Madsen, der tog sig tid til at besvare spørgsmålet og gøre os alle sammen klogere på gnavne mænd i den pensionsmodne alder.

Hvis du sidder derude med et godt spørgsmål til videnskaben, så må du endelig tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/sv.