SV12345.
Sådan kunne en nummerplade på en dansk bil se ud. Den består nemlig af to bogstaver efterfulgt af fem tal.
Og det giver et astronomisk antal kombinationsmuligheder.
Men for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen er det anderledes. De har nemlig særlige nummerplader, der adskiller dem fra resten.
Og det har undret vores læser Lasse, der skriver til Spørg Videnskaben:
»Er der en historisk årsag til, at disse instanser har egne nummerplader? Eksempelvis har politiet ikke specielle nummerplader. Og er der et system for, hvordan tegnene på disse nummerplader sammensættes?«
Godt spørgsmål. Videnskab.dk har været på en omfattende jagt efter eksperter, som kunne hjælpe os med et svar. De viste sig at være svære at finde frem til.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Metode skaber overblik over køretøjerne
Den første, vi får fat på, som har et bud på, hvorfor Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har sine egne nummerplader, er Søren Benthin, der er chefsergent og leder i Beredskabsstyrelsens Museumsdepot.
»Den historiske forklaring må være et behov for systematisering,« lyder hans svar.
Han forklarer, at systematikken stammer, fra dengang Civilforsvarskorpset – som i dag kaldes Beredskabsstyrelsen – stort set kun var tiltænkt en rolle i tilfælde af krig.
»Hvis Civilforsvarskorpset skulle mobiliseres, ville en del køretøjer være udskrevne køretøjer. Altså civile køretøjer, som Civilforsvaret lagde beslag på. Der skulle indkommanderes rigtig mange civile køretøjer. Der har været behov for flådestyring – altså hvilken funktion skulle køretøjet have, og hvem skulle det tildeles,« siger Søren Benthin.
Med andre ord var systematikken i nummerpladerne altså en praktisk foranstaltning, som gjorde det nemmere at holde styr på køretøjerne i Civilforsvarskorpset.
Hvert nummer på nummerpladen havde nemlig en specifik betydning, så man eksempelvis kunne se, hvilken brigade og hvilken deling køretøjet hørte under.
\ Civilforsvarskorpsets nummerplader
Den krigsmæssige Civilforsvarskorps-styrke til beskyttelse af civilbefolkningen i Danmark var i perioden 1950 til 1968 organiseret i tre brigader:
- Jylland
- Storkøbenhavn og Amager
- Øvrige Sjælland, Fyn og Bornholm
Hver brigade bestod af et antal Civilforsvars-kolonner (CF-kolonner):
For eksempel i Jylland:
- Nordjyske CF-Kolonne (1. kolonne)
- Midtjyske CF-Kolonne (2. kolonne)
- Sydjyske CF-Kolonne (3. kolonne)
Hver kolonne bestod af et antal indsatssektioner. Typisk fire og en basissektion. Sektioner benævnt:
- indsatssektion (ALFA)
- indsatssektion (BRAVO)
- indsatssektion (CHARLIE)
- indsatssektion (DELTA)
Hver indsatssektion (ISEK) bestod af et antal delinger: branddelinger, redningsdelinger, specialdelinger, sektionsdelinger. Delingerne har fortløbende numre. Ved ISEK A (1) hedder branddelingerne henholdsvis 1 og 2. Ved ISEK B (2) hedder branddelin-gerne 3 og 4. Dette gælder for alle delinger.
Grupper (Køretøjer)
Hver deling bestod af en række grupper/køretøjer. For eksempel: En branddeling bestod af én motorcykel og seks lastbiler med pumper (påhængskøretøjer).
Nummerpladen afspejler køretøjets placering i den krigsmæssige CF-STYRKE. Nummerpladenummer 13.242 henviser til:
1 = 1. Brigade. Vi er altså i Jylland.
3 = 3. CF-Kolonne. Vi er altså ved Sydjyske CF-Kolonne i Haderslev.
2 = ISEK BRAVO (2. indsatssektion).
4 = 4. branddeling.
2 = 2. brandgruppe (brandbilen).
Alene ved nummerpladen kan køretøjets specifikke organisatoriske og brugsmæssige anvendelse altså identificeres.
Kilde: Søren Benthin
Forsvarets nummerplader rummer historie
Søren Benthin kan imidlertid ikke svare på, hvorfor Forsvaret benytter særlige nummerplader. Men han gætter på, at det er af samme grund, som Civilforsvarskorpset gjorde det: identificerbar systematik.
For at finde et mere præcist svar har vi sendt spørgsmålet videre til Flemming Diehl, der er souschef i presse- og informationsafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
»Der er megen historie i de særlige nummerplader. For særligt i gamle dage var der ikke de samme regler for militære køretøjer som for almindelige biler. Og med nummerpladerne blev det altså signaleret, at der var tale om et militært køretøj,« siger Flemming Diehl.
Han fortæller videre, at hæren fik sine første nummerplader i 1911, der var hvide med sorte tal. Farven blev efter krigen ændret til røde med hvide tal, og senest blev den ændret til sorte plader med hvide tal fra 1973.
Anvendelsen af cifre i nummerpladerne har varieret over tid.
Forsvarsministeren bestemmer
Forsvarsministeren har fastsat nærmere bestemmelser for nummerplader til Forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer.
»Forsvaret og Beredskabsstyrelsen er undtaget fra registrering i det almindelige køretøjsregister, DMR, og Forsvarsministeren fastsætter reglerne for registrering af disse køretøjer,« siger Flemming Diehl og tilføjer:
»Forsvarsministeriet kan i forbindelse med registrering af køretøjer beslutte, om et køretøj skal registreres civilt med en civil nummerplade, eller om et køretøj skal registreres med sorte (Forsvaret, red.) eller blå (Beredskabsstyrelsen, red.) nummerplader.«
Forskellige farver
Forsvaret indeholder flere underkategorier: Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren. Indtil 2008 havde de hver især deres egen nummerplade. De lignede hinanden, de var alle sorte og havde fem cifre skrevet med hvid skrift. Men til venstre for cifrene havde de forskellige departementer et særligt mærke:
- Søværnet: et kronet anker.
- Hæren: et kronet rigsvåben med en laurbærkrans rundtom.
- Flyvevåbnet: et kronet rigsvåben med vinger på.
I 2008 blev det dog ændret, så hele Forsvaret nu deler den samme nummerplade, ud over kombinationen af cifre altså. Stadig med fem cifre, hvor det andet og tredje ciffer er adskilt af et punktum. Til venstre for cifrene har hele Forsvaret nu det samme mærke. Det forestiller et kronet kvadratisk dannebrog omgivet af tre cirkelslag, alt sammen farvet i guld.
Selve nummerpladerne på Forsvarets køretøjer består af en sort bund og hvide tal. Numrene er femcifrede med punktum mellem andet og tredje ciffer.
\ Forsvarets nummerplader
- Normalt er forsvarets nummerplader rektangulære som normale nummerplader på personbiler. Men på motorcykler eksempelvis er nummerpladerne kvadratiske.
- Her står mærket og de to første cifre på den øverste linje og de tre sidste cifre på den nederste linje.
- En lille del af Forsvarets transportmidler kører uden nummerplader, men har i stedet fået nummeret påført direkte på køretøjet.
Beredskabsstyrelsens plader er blå
Mens Forsvarets nummerplader er sorte og hvide, er Beredskabsstyrelsens nummerplader blå med gule cifre.
På pladen er der enten et, to, tre eller fem cifre. Antallet af cifre i numrene indikerer, hvilken afdeling i Beredskabsstyrelsen køretøjet hører til.
Eksempelvis har køretøjerne fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland cifrene 11.000 til 11.999 på deres nummerplader, mens Beredskabsstyrelsen Midtjylland har de næste 1.000 og går altså fra 12.000 til 12.999.
Hvis der er fem cifre på nummerpladen, opdeles det andet og tredje ciffer med et punktum.
»Til venstre for cifrene er den tidligere bogstavkombination for Civilforsvaret med krone nu erstattet af Beredskabsstyrelsens våbenskjold, « siger Flemming Diehl.
\ Læs også
Tak for spørgsmålet
Dermed blev vi altså en smule klogere på, hvordan Forsvaret og Beredskabsstyrelsens nummerplader ser ud, og hvad de signalerer.
Vi siger tak for spørgsmålet til Lasse. Der er en T-shirt på vej til dig. Også tak til Søren Benthin og Flemming Diehl for at svare på spørgsmålet.
Husk, at du kan læse flere svar fra Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.