I 1933 overtog nazisterne med Adolf Hitler i spidsen magten i Tyskland.
Herefter fulgte mere end et årti med diskrimination af jøder, systematisk udryddelse af jøder, kommunister, sigøjnere, homoseksuelle, udviklingshæmmede og ikke mindst en verdenskrig, som kostede millioner af mennesker livet.
Det ved de fleste. Men skabte Hitler og nazisterne også noget positivt for Tyskland? Og kunne det have været gjort uden folkedrab og Anden Verdenskrig?
Vi har bragt en artikel, der satte spørgsmålstegn ved det etiske i at bruge data fra nazilægers menneskeforsøg, og det fik redaktionen til at diskutere, om der måske var andre overleveringer fra nazisterne, som stadig præger videnskaben og samfundet den dag i dag - måske endda på en positiv måde.
Derfor har vi stillet det kontroversielle spørgsmål til to historikere i håb om at blive klogere på, hvordan nazisterne kunne forføre et helt folk og slippe afsted med de mange uhyrligheder mod europæiske medborgere.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Nazisterne skabte arbejdspladser
Lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie på Saxo-instituttet på Københavns Universitet Karl Christian Lammers har i 40 år forsket i Tysklands historie med særligt fokus på nazismen og 2. Verdenskrig.
Han fortæller, at da Hitler kom til magten i 1933 var arbejdsløsheden i Tyskland enorm. Europa var ramt af en alvorlig økonomisk krise, og den var særligt slem i Tyskland, som også havde tabt Første Verdenskrig og derfor havde forskellige sanktioner imod sig.
»Der var omkring 6 millioner arbejdsløse i 1933. I løbet af de første tre år ved magten lykkedes det næsten nazisterne at afskaffe arbejdsløsheden. Det var et af de løfter Hitler afgav, da han kom til magten,« fortæller Karl Christian Lammers.
Oprustning gav arbejde
I første omgang satte nazisterne gang i forskellige offentlige projekter. De byggede veje, blandt andet de første motorveje, og de lavede forskelige afvandingsprojekter.
»Grundlaget for Tysklands omfattende motorvejsnet i dag blev lagt i 1930’erne, og amerikanerne brugte faktisk byggerierne i Tyskland som inspiration til deres kommende motorveje,« siger Karl Christian Lammers.
Han understreger dog, at det er vigtigt ikke at overdrive betydningen af infrastrukturudviklingen.
\ Uetisk forskning
De nazistiske læger bedrev også en del både uetisk og menneskerettighedskrænkende forskning.
Lægerne lavede blandt andet forsøg med fanger i KZ-lejre, hvor de lagde fangerne i isvand for at se, hvor længe et menneske kan holde til det.
Resultaterne skulle bruges til at forbedre genoplivning af piloter eller søfolk, som var faldet i vandet.
De lavede også forsøg med elektrochok på psykisk syge og med reaktionen ved øget og mindsket lufttryk hos fanger i KZ-lejre. Mange døde i forsøgene.
»Nazisterne gjorde alt for at overvinde krisen. Den afgørende ting, og det, der skabte flest arbejdspladser, var at opruste. Man byggede infrastruktur til oprustning i starten og opmuntrede bilindustrien til at bygge flere biler, så de senere kunne levere biler til militæret,« forklarer han.
Bryder med Europa
Oprustningen krævede dog et brud med resten af Europa.
Tyskland havde efter Første Verdenskrig underskrevet Versaillestraktaten, som blandt andet forbød landet at have mere end 100.000 soldater i deres hær.
Nazisterne brød med Versaillestraktaten og påbegyndte en voldsom oprustning allerede i 1934. I løbet af 30’erne gik de fra at have en hær på de tilladte 100.000 til 2-3 millioner soldater.
Jobskabelse mulig uden nazisme
Lektor i historie på Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen har speciale i netop Anden Verdenskrig og nazismen. Han er enig i, at det lykkedes nazisterne at udrydde arbejdsløsheden i Tyskland, men han mener godt, det kunne være sket uden oprustning.
»De afskaffer arbejdsløsheden, ja, men nogle af de samme ting kunne man også se i andre lande, hvor man investerede i infrastruktur. Arbejdsløsheden kunne nok godt have været udryddet uden nazisterne. I Danmark lavede man også tiltag, som dæmmede op for arbejdsløsheden,« påpeger han.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Karl Christian Lammers anerkender, at infrastrukturudviklingen gav noget, men slet ikke nok til at skabe det boom i arbejdspladser.
»Det er oprustningen, som bliver en motor i den økonomiske genrejsning,« siger han.
Nazisterne plyndrede besatte lande
Næste spørgsmål er så, hvordan Tyskland pludselig havde råd til at opruste, samtidig med at landet lå på bunden af en økonomisk krise.
Karl Christian Lammers forklarer, at krigsforberedelserne i høj grad skete for lånte penge.
»De firmaer, som producerede for den tyske stat, fik veksler, som kunne indløses i bankerne. Bankerne kunne så indløse vekslerne i Reichsbank (nationalbanken red.) Man lånte eller brugte den tyske befolknings opsparing til at finansiere oprustningen og senere krigene,« fortæller han.
Da Tyskland angriber og besætter først Polen og senere Frankrig og Danmark, kommer de besatte lande til at bidrage til Tysklands krigsførelse.
»De nye territorier kom til at betale for oprustningen. De lande, som Tyskland erobrede, kom til at bidrage til den tyske økonomi: Danmark med landbrug og fiskeri, Frankrig med industri og landbrug,« siger Karl Christian Lammers.
Nazisterne plyndrede desuden guldbeholdningen i de lande, de besatte.
Tyskere var imod krig
Dermed havde et lignende opsving med stor sandsynlighed ikke været muligt uden at starte de mange krige.
Det paradoksale er, at flertallet af den tyske befolkning faktisk var imod krig, fordi Første Verdenskrigs rædsler stadig var i frisk erindring. Alligevel accepterede tyskerne, at nazisterne gik ind i både Polen, Tjekkoslovakiet, Danmark, Norge, Belgien, Holland og Frankrig.
»Stemningsmålinger fra den tid viser, at størstedelen af tyskerne var imod en ny krig. Da krigen indledes i 1939, så bakker befolkningen modvilligt op. De accepterer angrebet på Polen, fordi det retfærdiggøres af nazisterne som defensivt,« fortæller Karl Christian Lammers.
Angrebene i 1940 på Danmark og Norge forklares med, at de to lande ikke overholdt deres neutralitetsforpligtigelser. Og de resterende angreb forklares også defensivt.
Lovlig diskrimination var ok
Faktisk anslås det, at op mod 70 procent af den tyske befolkning bakkede op om nazisterne frem til 1940.
»Demokrati var ikke nogen selvfølge. Man kunne godt stille spørgsmål ved demokratiet som styreform - det gjorde man også i veluddannede i kredse i Danmark. Sterilisation af åndssvage var også en del at tidens tanker,« fortæller Claus Bundgård Christensen.
Det samme gjaldt racespørgsmålet og tankerne om overlegne og underlegne racer.
Karl Christian Lammers forklarer, at mange tyskere faktisk accepterede diskriminationen mod jøder, så længe den var lovlig, så at sige.
(Foto: Shutterstock
»Når diskriminationen skete via love og dekreter, blev det accepteret. Men ikke hvis det udmøntede sig i selvtægt. Vi har øjenvidneberetninger fra 1938 fra krystalnatten, hvor synagoger blev angrebet og smadret. Her siger folk, at antisemitisme er okay, men ikke på den måde,« fortæller han.
Mangel på arbejdskraft løses med tvangsarbejde
Da England angriber Tyskland i 1939, går det for alvor tilbage med støtten til nazistpartiet, fordi tyskerne nu føler, de er i krig.
Opbakningen til partiet faldt mere og mere, da krigen mod Sovjetunionen blev indledt i 1941, og de tyske tabstal begyndte at stige. Samtidig steg modviljen mod krigene.
Derudover begyndte landet faktisk at mangle arbejdskraft, fordi så mange omkom i krigene.
Så for fortsat at kunne holde gang i krigsmaskineriet begynder nazisterne at bruge tvangsarbejdere fra de erobrede lande og fra udryddelseslejrene.
»Filosofien var, at når de alligevel skulle slås ihjel, så kunne de ligeså godt arbejde sig ihjel,« fortæller Karl Christian Lammers.
På den måde kom tvangsarbejdere også til at bidrage til krigsførelsen.
Nazismen hører til på den historiske mødding
Så selv om nazisterne formåede at udrydde arbejdsløsheden primært med krigsforberedelserne, så var der ikke meget positivt tilbage, da krigen var slut.
»På bundlinjen gjorde det ikke noget godt for Tyskland. Ud over de enorme tab af menneskeliv, så var det også et kæmpe tab af kultur, fordi landet jo blev bombet sønder og sammen. Jeg mener virkelig, at nazismen hører til på historiens mødding,« påpeger Claus Bundgård Christensen.
Karl Christian Lammers understreger dog, at i mange tyskeres erindring fremstod især 1930'erne som en god tid, fordi arbejdsløsheden blev afskaffet, og befolkningens levestandard steg i forhold til starten af 30’erne.
»Det forklarer, hvorfor mange efter 1945 alligevel havde et positivt indtryk af nazismen, indtil den igen førte Tyskland ud i en krig kun knapt 20 år efter Første Verdenskrig. I tyskernes erindring fremstår 1930'erne positivt, og nazismen - trods forfølgelse og diskrimination - blev oplevet og erindret som noget positivt,« fortæller han.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
