Hvor kommer slipset fra - og er det virkelig en potensforlænger?

En af vores modebevidste læsere har siddet til en sensommerkonfirmation og undret sig.

»Hvordan opstod slipset, og hvorfor har så mange af de mandlige gæster en stofpil bundet om halsen? Og er der en grund til, den peger mod skridtet? Altså er slipset på den måde en potensforlænger?,« spørger Christian Johnson, der i samme e-mail proklamerer, at han ikke selv går med slips.

Tak for e-mailen, Christian! Spørg Videnskaben tager udfordringen op og prøver at finde ud af, om der nu er en underbevidst pointe med det gode, gamle slips.

For at finde tilbage til det første, spæde slips rejser vi sammen med lektor i design og bæredygtighed Else Skjold tilbage i tiden til en krig for længe siden, hvor soldater havde slipseforfaderen med i kamp.

Og så skal vi helt ind i slipsesindet med lektor ved Institut for Psykologi, Katrine Zeuten. Men det kommer vi tilbage til.

Kroatiske soldater og solkonger

Vi må rejse mange hundrede år tilbage, hvis vi skal spore slipset, viser det sig.

»De fleste slipseeksperter er enige om, at halsudstyret opstod tilbage i 1660,« fortæller designforsker Else Skjold fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, da Videnskab.dk ringer hende op.

Dengang rejste kroatiske lejesoldater gennem Europa som en del af den anglo-spanske krig fra 1654 til 1660. Soldaterne bandt sirligt stof rundt om halsen, og det blev noget af en modedille, da den fikse knude blev spottet af adelen i Paris.

Det nåede hele vejen op i toppen af samfundet, hvor solkongen, Ludvig XIV, i 1667 kunne fremvise en smart, royal såkaldt 'kravat'.

Silkeklædte mænd mistede hovedet

Den traditionelle herrebeklædning, som slipset er en del af, har ligeledes et blodigt udgangspunkt. I begyndelsen af det nittende århundrede var der et stort opgør med eliten under den franske revolution - og dermed også den hundedyre statussilke, mændene i toppen af samfundet klædte sig i.

»Hvis man ser tilbage i historien, begynder jakkesættet og slipsets udbredelse med, at man gerne vil udvikle en neutral, demokratisk uniform til mænd i forbindelse med demokratiudviklingen i Europa. Før var det mandemoden, der ledte kvindemoden, som man så det frem til 1800-tallet.«

Mændenes tidligere ekstravagante brug af skinnende silke og høje sko blev skiftet ud med praktiske jagtstøvler og den slipselignende klud, kravatten, om halsen.

Et outfit, som mange sikkert kender fra Colin Firths hals i i BBCs 'Stolthed og Fordom' fra 1990erne.

»Ligesom hoffet tidligere havde haft sine strikse regler for blandt andet beklædning, skulle man lave en ny etikette for den nye, borgerlige overklasse. Der blev udgivet et væld af etikettebøger for mænd i hele perioden, der beskrev, hvad en rigtig gentleman måtte have på, hvornår han skulle skifte til hvad, og hvilke farver han måtte bruge,« siger Else Skjold.

Jakkesættet blev brugt til at markere, hvem der havde autoritet over andre:

»Der var bestemte skræddere, man kun kunne få adgang til, hvis man havde de rigtige kontakter. På den måde opstod der nye regler for en ny overklasse, der gjorde det muligt at se, hvem der var med i magteliten.«

Hensyn til stoffibre og ikke penisstørrelse

Det slips, vi kender i dag, opstod i forbindelse med industrialiseringen. Den ekstra fart på samfundet gjorde, at mænd fik brug for hurtig og ubesværet halspynt, der ikke af sig selv faldt ud eller tog en masse tid at binde.

I årene omkring 1925 så vi så for første gang den pileformede udgave. Slipsemageren Jesse Langdorff fandt på at folde stoffet i en spids form for at undgå, at slipsets fibre tog skade af at blive bundet hver eneste dag.

På den måde er slipsets pileform historisk set ikke opstået for at fungere som en potensforlænger, men nærmere en slipselivsforlænger.

Tiderne skifter

I dag er slipset udbredt, blandt andet fordi der traditionelt set ikke har været meget at vælge mellem for mænd, fortæller Else Skjold.

»Slipset er en af få pyntegenstande i den traditionelle herrebeklædning sammen med ur og slipsenål eller en simpel ring. Sparsommeligheden passer ind i den traditionelle herretøjsetikette, som blev dannet tilbage i begyndelsen af 1800-tallet.«

- Jeg sidder her på redaktionen på Videnskab.dk og ingen af mændene har slips på. Er fremtiden for slips presset?

»Der er stadig elementer tilbage af det i mændenes påklædning, du ser det i blazerjakken, skjorten. I nogle andre erhverv holder man fast i det, hvis man skal have en eller anden form for autoritet. Det kan være advokater, i bankverdenen, eller hvis man beskæftiger sig med politik. Der kommer stadigvæk mange klager, hvis der kommer en sådan mand ind, der skal fortælle noget seriøst, men har glemt slipset.«

Det moderne opgør med slipset kan forstås i lyset af, at humanisme vinder bredt frem. Det er vigtigere at fremstå nærværende end økonomisk og politisk magtfuld, fortæller Else Skjold.

»Slipset er i stigende grad en rest. Noget kulturvraggods, der flyder rundt for langt de fleste mænd. Man kan bruge det, når man skal lege voksen og giftes for eksempel. De fleste mænd bruger ikke det traditionelle herretøj.«

- Hvordan kan det egentlig være, at det primært er mænd, der bruger slipset?

»Nogle beklædningsstykker har haft en stærk kønssymbolik. Det er svært at få mænd til at gå i skørter, og det er også svært at få kvinder til at gå med slips, medmindre det er, fordi man decideret leger med køn. Så vil slipset være en meget symbolsk ting at have,« forklarer Else Skjold.

\ Læs mere

Sover du dårligt? Så sov med din partners tøj

At have eller ikke have – en penis

Modehistorikeren vil altså mene, at slipset er opstået og udbredt på grund af den franske adel og den industrielle revolution. Slipset er ikke opfundet som potensforlænger.

Men vil psykoanalysen også mene det?

Da Spørg Videnskaben ringer til psykoanalytiker på Københavns Universet Katrine Zeuthen, bliver hun stille i røret. Hun fortæller, at hun er usikker på, om hun kan svare på Christians spørgsmål.

Det er nemlig udtryk for faste kønskasser, hvor mænd er på én måde og kvinder en anden. Sådan er psykoanalysen ikke helt i dag, siger hun.

Men hun indvilger efter lidt eftertanke på at gå med på legen, for:

»Der er forskel på at have en penis og ikke have en penis. Men forskellen er ikke nødvendigvis forankret i vores biologi. Det kan sagtens være en social, historisk, kulturel og psykologisk betydning mere end blot en biologisk,« siger hun.

»Vi er ikke født med, at kønnet har en specifik betydning som udgangspunkt.«

Kastrationsangst og slipsekvinder

Og så til det store, kontroversielle spørgsmål. Vil man fra et psykoanalytisk perspektiv kunne sige, at slipset er en potensforlænger?

»Det kan man i klassisk, traditionel psykoanalytisk forstand godt påstå. Slipset har en form, som minder om mandlige kønsdele, så på den måde er den knyttet til hans biologi og potens.«

- Er det så udtryk for penismisundelse, hvis man som rocksanger og forfatter Patti Smith bruger slips?

»Man kan sagtens være potent og magtfuld som kvinde, så det vil jeg ikke sige i dag. Jeg kan bedre lide psykoanalytikeren Lacans tolkning af penismisundelsen,« griner Katrine.

»Han formulerede det på en lidt anden måde.«

Ifølge Jacques Lacan har manden rigtig nok fallos, som er et symbol på magt i kraft af penis, fortæller forskeren. Men her er pointen, at hvis man har noget, kan man også miste det.

»Derfra kommer angsten for kastration, for at miste magten. Men kvinden har ikke fallos, hun er fallos, for hendes køn er i hende. Hun kan ikke miste magten, for hun har allerede potensen indbygget i sig i modsætning til manden.«

»Med andre ord behøver vi ikke gå med slips, Thea. Vi er slipset!«

Tak for spørgsmålet, Christian!

\ Læs mere

Kend dit garderobeskab: Ved du, hvad dit tøj er lavet af?

\ Læs mere

Halloween er en gammel tradition i ny udklædning