Når du i disse dage kan støde på grinende græskarhoveder og udklædte unger, skyldes det en gunstig blanding af flere ting:
Halloween har en særlig historisk klangbund, idet vi også i Danmark har en lang tradition for at markere de døde om efteråret.
Medier og driftige erhvervsdrivende har desuden haft held til at instruere danskerne i, hvordan en amerikansk udgave af højtiden kunne fejres.
Og sidst, men ikke mindst, falder halloween i det mørke efterår, hvor der ikke er mange andre højdepunkter i kalenderen.
En højtid med mange og lange rødder
Som mange andre højtider indeholder halloween både kirkelige og folkelige elementer.
Vores moderne halloween-fejring bygger nemlig både på førkristne nytårstraditioner, ældre allehelgensfejringer og nytilkomne amerikanske skikke.
Selvom mange opfatter halloween som en relativt ny højtid, tager traditionen formodentlig afsæt i det keltiske nytår, samhain, der faldt mellem 31. oktober og 1. november.
I folketroen blev denne nat betragtet som en særlig overgangsperiode, hvor afdøde for en stund fik mulighed for at besøge de levendes verden.
Siden oldtiden er dette i Irland og Skotland blandt andet blevet markeret ved, at man tændte ild, der dels skulle lede de døde på rette vej, dels skulle holde mørke kræfter borte.
'All Hallow’s Eve' blev til halloween
Efter at Irland og Skotland blev kristnet i løbet af det 5. århundrede, overtog den katolske kirke gradvist en række hedenske traditioner.
Det gælder for eksempel den førkristne solhvervsfest i december, der i den kristne udgave kom til at markere Jesu fødsel, og formodentlig også samhain, som den katolske kirke i det 8. århundrede forsøgte at erstatte med 'All Hallow’s Eve'.
Fejringen omfattede blandt andet udhulede roelygter, og at folk gik udklædte fra dør til dør, hvor de sang til gengæld for mad.
'All Hallow’s Eve' blev med tiden forkortet til det mere mundrette halloween.
Helligdagsreformen sløjfede allehelgensdag som fridag
Det gælder også om at holde tungen lige i munden, når man skal holde rede på de relevante datoer!
Den kristne kirkes ihukommelse af de døde strakte sig over tre dage.
Halloween, som vi i Danmark også kender som allehelgensaften, falder altid 31. oktober, dagen før allehelgensdag, da man i den katolske udmøntning især mindes de helgener, der ikke fejres en særskilt dag.
På alle sjæles dag, 2. november, ihukommer man alle afdøde.
Allehelgensdag blev i Danmark afskaffet som helligdag med helligdagsreformen i 1770, hvorunder en række især katolske helligdage blev sløjfet.
I den danske folkekirke markerer man dagen med en særegen gudstjeneste den første søndag efter allehelgensdag, men de færreste danskere tillægger dagen særlig betydning.
\ Læs mere
Gyserfilm og børnehaver har givet et løft til græskarsalget
Til gengæld har den amerikanske version over den britiske halloween-fejring nu slået rødder blandt danskerne ifølge de hjemlige græskarproducenter.
I løbet af ganske få år har de nemlig mangedoblet deres salg. En god målestok for udbredelsen af en tradition, der ellers kan være svær at sætte tal på.
At danskerne ved indgangen til det 21. århundrede tog halloween til sig, kan tilskrives flere aktører.
Den generation, som har fået børn det seneste årti, er vokset op med amerikanske gyserfilm og tv-serier, der har haft særlige halloween-afsnit. Herigennem kunne seerne få et helt konkret indblik i, hvordan man fejrede halloween i USA.
Desuden har de institutioner, hvor børnene bliver passet, været aktive medspillere i udbredelsen af traditionen. Danske børnehaver og skoler har benyttet et ellers traditionstomt efterår til at skære græskarlygter, klippe masker og holde udklædningsfester, og børnene har bragt disse aktiviteter med sig hjem.
Det betyder, at halloween herhjemme – i modsætning til den angelsaksiske verden – primært er en højtid, der markeres af børnefamilier.
Tivoli scorer kassen på halloween
Samtidig har entreprenante erhvervsdrivende selvfølgelig også haft en finger med i spillet.
I 1990’erne begyndte danske supermarkedskæder – anført af Netto – at udsende reklamer med særlige halloween-tilbud.
Forlystelsesparker benyttede allerede i begyndelsen af årtusindet halloween som en lejlighed til for en stund at omdefinere sig selv og dermed give en velkendt oplevelse et nyt, uhyggeligt twist.
Halloween i Tivoli slår hvert år nye rekorder, og det hører til den københavnske forlystelsesparks mest indbringende arrangementer.
Truer kommerciel amerikansk halloween danske traditioner?
Det er især dette tydelige incitament for erhvervslivet, der får mange til at kritisere halloween.
Flere påpeger, at fejringen er trukket ned over hovedet på os af hensyn til rent kommercielle interesser, eller at vi ukritisk tager en amerikansk højtid til os på bekostning af danske traditioner.
Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at vi er parate til at tage traditioner til os, hvis vi ikke finder mening med dem.
For halloweens vedkommende har det været afgørende, at begivenheden for de yngre generationer opstiller nogle fælles og genkendelige rammer for sammenkomster.
Når vi mødes til græskarsuppe i grundejerforeningen, og når vi sender vores børn rundt til naboer, de måske ikke tidligere er stødt på, er det med til at styrke venskaber og lokale fællesskaber.
Dette er blevet mere relevant, i takt med at familien i mindre udstrækning udgør vores primære fællesskab.
Traditioner er ikke et nulsumsspil
Der er heller ikke meget, der peger på, at amerikanske traditioner kan udkonkurrere ældre danske højtider.
Halloween falder som nævnt på en tid af året, hvor vi ikke har mange andre fælles anledninger til at mødes, og traditioner er ikke et nulsumsspil.
Tværtimod peger undersøgelser på, at den yngre generation – i modsætning til deres forældre – tager flere og flere traditioner til sig.
At halloween skulle være en trussel mod fastelavn er vist – mest af alt – et skræmmebillede.
