Unge vil forsvare gruppen med deres liv

Det vakte stor opsigt og forargelse, da unge indvandrere for nylig skød mod tilfældige passagerer i en bil på Nørrebro, fordi chaufføren mindede om en rocker.

Men hændelsen er mindre overraskende og uventet, når man kigger nærmere på dansk forskning fra Aalborg Universitet. Hvis unge uden den store succes i livet bruger lang tid i grupper på gaden - og endda har kontakt med voksne kriminelle - er det faktisk normalt, at de vil gøre hvad som helst for at forsvare sig selv, deres venner og deres territorium, hvis de føler sig truet.

Det viser en ph.d.-afhandling om gadelivsstil i Danmark.

»Fællesskabet er helt centralt for de mest marginaliserede unge, som finder værdier, solidaritet og respekt i grupper på gaden,« fortæller Kirsten Hviid, antropolog på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold på Aalborg Universitet

»Når gruppen bliver truet, rykker man sammen og får efterhånden skabt et broderskab, som bygger på offervilje og blodsbånd, og hvor man i nogle tilfælde er villig til at sætte livet på spil for andre,« siger hun.

Gaden giver anerkendelse

Kirsten Hviid har interviewet unge på gaden og i fængslerne for at finde ud af, hvordan unge finder sammen under åben himmel, hvordan de bliver tættere knyttet til hinanden og hvordan nogle af dem til sidst havner i alvorlig kriminalitet.

»Mange bor i små lejligheder, hvor der ikke er plads til alle, og mange familier synes faktisk, det er meget normalt, at man går rundt derude. Og så skal man ikke glemme, at det jo ikke er kedeligt. Der sker noget, når man står sammen på gaden, og det er der, man opnår den succes eller anerkendelse, man ikke finder derhjemme eller i skolen,« konstaterer Kirsten Hviid.

Når unge indvandrere første gang støder spontant ind i hinanden på gaden, måler de hinanden på mange af de samme egenskaber, som unge danskere gjorde i 1970erne og 1980erne, da de mødtes på gaderne: tøj, sprog og i det hele taget, om man er sej eller ej.

Stiv pik er gangsta

Mange gadedrenge i dag har ifølge Kirsten Hviid et opsigtsvækkende forbrug af modetøj, smykker, kasketter og streetwear - »folk skaber klæder og omvendt«, som forskeren siger det.

De unge lytter til gangsta-rap og hiphop, går til fester og på diskotek og lægger meget vægt på at være fysisk stærke, gå på en sej måde, være tiltrækkende over for pigerne og i det hele taget at udstråle styrke og være macho. Udseendet bliver krydret med et sprog, der er inspireret af gangsta-rap, hvor det er normalt at sige 'fuck' og 'bitch' eller på dansk 'kneppe' og 'luder'. Kirsten Hviid fortæller, at sproget er med til at vise et maskulint tilhørsforhold til gruppen. Vil man være en rigtig gangsta, må man tale som en gangsta. Hvis man bruger macho-udtryk som 'stiv pik' viser man mandighed, styrke og potens. Omvendt viser udtryk som 'bøsse' og 'svans', at man er svag.

»Med gangsta-sproget placerer du dig i forhold til de andre unge og viser, at du tilhører brødrene og udlever gangsta-identiteten. Det er forskelligt, hvad der giver respekt, og i nogle grupper kommer den for eksempel af at kunne rappe,« fortæller Kirsten Hviid.

»Det her lyder banalt, men det handler om at stå der og være der for de andre, når det gælder for alvor. Gaderne bliver dit og brødrenes sted, et fælles territorium. De spontane møder bliver mere og mere forankret i tætte relationer, for det er dér, man ryger og snakker sammen, låner penge til hinanden og forsvarer hinanden over for krænkelser udefra. 'Brødrenes' venskaber bliver utroligt vigtige for unge, som ikke klarer sig godt i skolen eller klubberne og ikke får succes hjemmefra. De får det i stedet på gaden,« siger Kirsten Hviid.

Konflikter skaber bander

Nogle grupper råber så højt eller opfører sig så macho, at de kommer på kant med loven. På Nørrebro og andre steder har det fået politiet til at oprette visitationszoner i en gruppes territorium - eller 'drengezone', som Kirsten Hviid kalder dem.

Når politiet helt naturligt vil sørge for ro og orden i zonen, giver det samtidig en risiko for, at brødrefællesskabet bliver forvandlet til en bande. Kirsten Hviid forklarer:

»Når man står i en drengezone, som også er visitationszone, vil politiet se dig som potentielt kriminel, uanset om du har begået noget ulovligt eller ej. Det skaber en konflikt, fordi man vil forsvare det fællesskab, man har opbygget, og man vil ofre sig for sine venskaber, som er meget vigtige hos folk, der i forvejen føler sig udenfor på grund af deres liv eller bare deres hudfarve,« siger hun og uddyber:

»Det er gennem konflikter, at en gruppe får følelsen af et fælles 'vi', og deltagerne får mulighed for at opbygge endnu mere respekt ved at forsvare gruppen. Det er lige præcis her, man skaber banden.«

Ligeglade med kriminalitet

En del unge finder ud af, at de risikerer at rode sig ud i vold eller misbrug, eller de finder ud af, at de er gode til rap eller fodbold og falder fra. Men enkelte bliver taget af politiet og ryger i fængsel, hvor de møder andre unge, som også mener sig forfulgt af politiet.

Kirsten Hviid beretter, at de nye kriminelle begynder at tænke, at de bliver straffet, ligegyldigt om de laver kriminalitet eller ej, og derfor accepterer de også, at andre i gruppen - eller efterhånden den kriminelle bande - slår folk ned, sælger stoffer eller måske skyder med skarpt. Forskere kalder processen for 'neutralisering'.

»Jo flere domme den unge får, des mere udvikler han sin kriminelle karriere, og jo længere han kommer ud, des sværere bliver det at komme tilbage. Der foregår rigtigt meget ude på gaden, og man kan godt blive vældig voldelig og halvparanoid. Kommer de her unge først ud af kontrol, har de ikke længere styr over, hvad de gør,« vurderer Kirsten Hviid.

Klubforsøg blev succes

Den gode nyhed er, at man godt kan bremse en bande under udvikling og i stedet få medlemmerne til at blive rolige og lovlydige. Det viser erfaringer fra Fredensborg Kommune i Nordsjælland.

Sidst i 1990erne blev Nivå og Kokkedal i det daværende Karlebo Kommune hærget af grupper af 18-22-årige mænd med kurdisk og tyrkisk baggrund. Kommunen lavede et forsøg og gav bandemedlemmerne lov til at lave en klub helt fra bunden. De skulle selv styre klubben og stå for aktiviteterne mod, at de selv stoppede med at lave hærværk og var med til at hjælpe andre unge ud af problemer.

»Det var meget, meget opsigtsvækkende, for tænk at give en gruppe unge under mistanke for bandekriminalitet lov til at køre deres egen klub. Forestil dig Nørrebro i dag. Det var vovet, kan man roligt sige,« lyder det fra Kirsten Hviid.

Forsøget blev en bragende succes. Kriminaliteten dalede til næsten ingenting, og samarbejdet mellem de unge, kommunen og politiet fungerede så godt, at politiet endda bad klubmedlemmerne om hjælp til at tale gemytterne ned, når der var ballade i byen.

»De viste tillid og respekt og gav de unge nogle positive forventninger, som de forsøgte at leve op til. Det var virkelig en succeshistorie,« fortæller Kirsten Hviid.

Tillid er afgørende

Den dårlige nyhed er, at klubben lukkede efter fem år. Paradoksalt nok gav klubben problemer, fordi unge uden for målgruppen blev jaloux. De begik hærværk mod klubben, og et enkelt klubmedlem blev overfaldet. Efterhånden mistede kommunen troen på, at de unge kunne styre klubben, og i 2001 lukkede projektet.

Jeg vil hævde, at gangsta-stilen, som de fleste unge gerne vil identificeres ud fra, får andre til at opfatte disse unge som bander, selvom det nærmere er et venskabeligt fællesskab, hvor man kalder hinanden for 'brødre'

Kirsten Hviid

Karlebo Kommune forsøgte senere at åbne en ny klub under kommunens kontrol. Den måtte lukke efter et halvt år.

Erfaringerne viser ifølge Kirsten Hviid, at en løsning på problemer med brødrefællesskaber kan være at lade de unge få ansvaret for klubber. Det kræver, at man sørger for at give tilbuddet til alle aldersgrupper og nationaliteter - også dem som ikke lige er i mediernes søgelys - og at man får fat i de unge, før de får kontakt til organiseret kriminalitet.

Andre erfaringer fra Aalborg viser, at det også har god effekt at opsøge andre unge på gaden for at give dem noget at lave og på den måde holde dem uden for problemer.

»Det handler frem for alt om, at man opbygger tillidsrelationer, så de unge ikke opfatter systemet, kommunen eller politiet som fjender. Så tror jeg faktisk, at det kan lykkes at komme af med banderne,« siger hun.

Kirsten Hviid har skrevet en bog på basis af sin afhandling. Bogen 'No life, drengezoner og respekt - om gadelivsstil og ungdomsfællesskaber blandt unge på kanten af samfundet' udkommer formentlig inden sommerferien.