Hvedegræs kan binde CO2, flere grunde til at overholde Parisaftalen, og forskere udvikler hårdføre bælgplanter

Vi starter ugens konstruktive nyhedsopsamling med at slå et smut forbi Københavns Universitet.

Her har en række forskere netop løftet sløret for et nyt forskningsprojekt kaldet DEEPROOTS, der skal undersøge potentialet i at bruge hvedegræs som en måde at hive CO₂ ud af atmosfæren på, skriver Københavns Universitet.

Hvedegræs har en stærk evne til at binde CO₂ på grund af dens dybe rodnet, som binder kulstoffet i jorden – samtidig optager planten næring, vand og kvælstof effektivt, lyder det.

Forskerne bag projektet estimerer, at vi i fremtiden kan reducere udledning af drivhusgasser fra landbruget herhjemme med op til 10 procent.

Den beregning hviler dog på præmissen om, at vi udskifter 30 procent af vores afgrøder med hvedegræs. Og før det overhovedet er muligt, skal hvedegræssets udbytte i form af korn øges, lyder det fra en af forskerne bag projektet, professor Michael Palmgren:

»Hvedegræs har mange af de samme gener og egenskaber som almindelig hvede, men den er dårlig til at holde på sine frø, der også er mere tynde. Det gør, at den giver et mindre udbytte, når landmanden høster, og det er han selvfølgelig ikke interesseret i,« forklarer Michael Broberg Palmgren, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Derfor skal Michael Palmgren, i fællesskab med en række kolleger, undersøge, om man kan finde varianter af hvedegræssets gener, der gør den i stand til at holde på frøene.

Endnu en grund til at overholde Parisaftalen

Vi galoperer videre til et nyt studie i tidsskriftet Nature, der viser, hvorfor det er så vigtigt at nå målet i Parisaftalen.

I undersøgelsen har en række forskere – via computermodeller – netop fremlagt, hvordan niveauet af havstigninger omkring kystbyer kan halveres, hvis verden opfylder Parisaftalens mål om at holde klimaforandringerne på 1,5 graders opvarmning.

»Vi ved, at det globale havniveau fortsat vil stige. Men vi kunne halvere dette bidrag fra issmeltning, hvis vi begrænser opvarmningen til 1,5 grader over førindustrielle niveauer. Naturligvis vil kystoversvømmelser stadig øges, men mindre alvorligt,« siger førsteforfatter Tamsin Edwards ved King's College London til New Scientist.

Særligt gen gør bønner hårdføre

I fremtidens landbrug vil der være brug for planter, der kan modstå et varmere og mere barsk vejr. Og nu ser amerikanske forskere ud til at have fundet en af nøglerne til at udvikle hårdføre bælgfrugter.

Helt konkret har forskerne identificeret et gen, som gør de proteinrige Tepary-bønner (Phaseolus acutifolius) særligt modstandsdygtige over for plantesygdomme under skiftende vejrforhold.

Forskerne vil nu bruge den genetiske information til at udvikle modstandsdygtige bælgfrugter, der kan modstå plantesygdomme og et varmere klima.

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

Stor værdi i naturbaserede løsninger

Vi slutter af med en stor, dugfrisk rapport fra Storbritannien, hvor over 100 forskere, NGO’er og andre aktører har lavet en omfattende evaluering af styrker - og udfordringer - ved at indføre en række naturbaserede løsninger som træplantning og genetablering af tørvejorde, skriver University of Cambridge.

Den overordnede konklusion er klar: Naturbaserede løsninger kan i høj grad være med til at afbøde klimakrisen, og et kort oprids af rapporten viser, at:

1. Klima-gevinsterne ved at genetablere tørvejorde, som kan binde kulstof i jorden, vil være store.
2. Der vil være økonomiske fordele i en bedre natur og biodiversitet, og det kan være med til at forbedre borgernes psykiske velbefindende.

Du kan dykke ned rapporten her.