Danskere har det, svenskerne har det, selv nordmændene har det, men når det kommer til tilgængelig børnepasning til en overkommelig pris, halter briterne langt bagefter deres nordiske naboer.
I Skandinavien anser man adgang til børnepasning for en formel ret. Prisen for pasningsordningerne er fastsat af regeringen, og der er fastlagt et maksimalt gebyr.
Det har resulteret i, at 67 procent af børn under tre år i Danmark i 2012 gik i daginstitution.
I Sverige er tallet 52 procent, og de fleste af børnene er i institutionen mere end 30 timer om ugen.
\ Historien kort
- Storbritannien har en af de dyreste børnepasningsordninger i den udviklede verden.
- Trods det har britiske forældre alligevel svært ved at finde en plads til deres børn i en lokal børnehave, og kvaliteten i pasningsordningerne vækker bekymring.
- Briterne er ikke positivt indstillede over for regeringens indblanding i børnepasningen.
- Men måske kan den holdning ændres i takt med, at der kommer et godt offentligt udbud af børnepasning.
En af de dyreste pasningsordninger i verden
Storbritannien har derimod en af de dyreste pasningsordninger i den udviklede verden.
Her koster det i gennemsnit £218 (cirka 1.850 kr.) om ugen for en fuldtidsplads, og i London kan det let beløbe sig på mere end £300 (cirka 2.547 kr.) om ugen.
Børnepasningsomkostningerne er steget langt hurtigere end både løn og inflation.
Og på trods af de skyhøje omkostninger har britiske forældre alligevel svært ved at finde en plads til deres børn i en lokal børnehave.
Desuden er der bekymring omkring selve kvaliteten af den omsorg og pleje, som barnet modtager, og særligt omkring omsorgspersonernes evner, færdigheder og uddannelsesniveau, hvilket hovedsagligt skyldes de typisk lave lønninger inden for området.

Briterne er ikke positive over for regeringens indblanding
Vores forskning viser også, at forældrene er meget mere positivt indstillede over for regeringens indblanding i børnepasningen i lande med et større offentligt udbud af børnepasning – som de skandinaviske - hvor befolkningen også generelt mener, at den nuværende pasningsordning er god.
Så lad os bruge Danmark som et eksempel.
Her er der et godt offentligt udbud af børnepasning. Forældrene mener, at landets pasningsordning er fremragende, og de er i høj grad overbeviste om, at regeringen skal være ansvarlig for at levere pasning.
Det kan vi så sammenligne med Storbritannien, hvor der kun findes et absolut minimum af offentlige pasningsmuligheder, og hvor befolkningen ikke mener, at pasningsordningen på nogen måde er fremragende.
Derfor er det heller ikke en overraskelse, at briterne ikke er positivt indstillede over for regeringens indblanding i børnepasningen.
\ Læs mere
Hvad kommer først?
Selvom det hele lyder ret logisk, er det faktisk svært at vide, hvad der kommer først: Den positive indstilling eller den politiske målsætning. Det er nærmest som hønen og ægget.
Og hvis vi bruger Norge som et eksempel, har flere studier vist, at befolkningen ikke var positivt indstillede over for den offentlige børnepasningsordning, da den først blev introduceret.
Men da mange nordmænd begyndte at benytte ordningen, blev de også markant mere positivt indstillede over for den.
Måske er det en udvikling, man også vil opleve i Storbritannien.
\ Læs mere
En investering i fremtiden
Børnepasning er en investering. Den kan hjælpe med at øge barnets intellektuelle evner, særligt blandt børn fra mindre bemidlede hjem.
Det er med det i tankerne, at den britiske regering har afgivet et løfte om at udvide den gratis pasningsordning for tre til fire-årige fra de nuværende 15 timer om ugen til 30 timer om ugen, 38 uger om året, hvilket svarer til et skoleår.
Efterhånden, som flere og flere borgere oplever og får gavn af en udvidet pasningsordning, kan det være, at de udvikler en positiv indstilling til en offentlig børnepasningsordning.
Alligevel er der bekymring for, at regeringens løfte om flere gratis pasningstimer uden en betydelig stigning i det offentlige budget vil føre til en stigning i forældreomkostningerne – især for forældre med børn under tre år, der som regel ikke har ret til en gratis pasningsordning.
Der er også frygt for, at det kan føre til et kvalitetsfald, fordi et tab i indtægter fra forældrebetalingen vil gå ud over personalets lønninger.
Kamp for forældrene at finde pladstilbud
Det kan også være, at en kraftig stigning i efterspørgslen betyder, at det vil blive en kamp for udearbejdende forældre med meget små børn at finde pasningsmuligheder blandt, hvad der allerede nu er, meget begrænsede pladser.
Det kan altsammen være med til at præge forældrenes holdning til pasningsordningerne i en negativ retning, og som vores forskning viser, er tilgængelighed en af de allervigtigste faktorer for, at forældrene støtter op om offentlige pasningsordninger.
Kun tiden kan vise, hvilken effekt ændringerne vil have på holdningerne til regeringens indblanding i pasningsordningerne i Storbritannien.
Men én ting står helt klart; tilgængelig pasningsordninger til en overkommelig pris betyder, at mødrene aktivt kan spille en rolle på arbejdsmarkedet.
Men ligeret for kvinder på arbejdsmarkedet samt en god og omsorgsfuld behandling af samfundets yngste er nok heller ikke det allerværste, man kan lære fra barnsben.
Heejung Chung modtager støtte fra ESRC.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
- Heejung Chungs profil (University of Kent)
- Bart Meulemans profil (KU Leuven)
- 'European parents’ attitudes towards public childcare provision: the role of current provisions, interests and ideologies', EUropean Societies (2017), doi: 10.1080/14616696.2016.1235218
- 'Closing the Childcare Gap: The Interaction of Childcare Provision and Mothers' Agency in Norway', Journal of Social Policy (2007), doi: 10.1017/S0047279407001225
































