Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Børnehavebørns sprogkompetencer forudsiger deres læsekompetencer i skolen.

Dvs. at et barn, der blandt andet besidder et stort ordforråd, snakker på en sammenhængende måde og kan høre at ’bord’ og ’Benjamin’ starter med den samme sproglyd, har lettere ved at lære at læse end et barn, der har et lille ordforråd, snakker uforståeligt og har svært ved at forstå, at ’kat’ rimer på ’hat’.

Men indhenter disse børn ikke de andre børn, når de starter i skolen? Ifølge international forskning er svaret desværre nej.

Børn, der sakker meget bagud i forhold til de andre børn i læsning allerede i første klasse, har svært ved at indhente de andre børn, og konsekvensen er en forhøjet risiko for mistrivsel igennem uddannelsessystemet.

Men har vi virkelig så mange børn, der har svært ved at læse? Ja, rigtig mange. Og det er især socialt udsatte børn, og heriblandt børn med immigrant baggrund, som det går ud over. Ifølge de omdiskuterede PISA-undersøgelser læser 13 procent af danske 15-årige så dårligt, at de ville have svært ved at tage en ungdomsuddannelse. Hos førstegenerationsindvandrere er tallet 43 procent.

Hvad er kvaliteten af sprogmiljøet i danske børnehaver?

Forskning viser, at sprogmiljøet hos fattige familier oftere er mindre stimulerende end hos andre familier, og derfor – hvis man kommer fra en socialt udsat baggrund – fungerer en børnehave ikke blot som et sted, hvor børn bliver passet, men også som et sted, hvor pædagogerne kompenserer for den manglende stimulering derhjemme.

På den måde har pædagoger en meget vigtig rolle i samfundet, da de er med til at forebygge fremtidige læsevanskeligheder. I Danmark går 95 procent af 4-årige børn i børnehave, og derfor er det vigtigt, at kvaliteten af sprogmiljøet i samtlige danske børnehaver er højt, ellers kan vi tabe mange børn, som er dårligt stillede i forvejen, på gulvet.

Derfor er det logisk at spørge: Hvad er kvaliteten af sprogmiljøet i danske børnehaver?

Vi undersøgte pædagogernes kompetencer og det fysiske sprogmiljø

Vi, et forskerhold fra Syddansk Universitet i samarbejde med Rambøll Mangement, The Ohio State University og mange kommuner, forsøgte at besvare dette spørgsmål ved at undersøge to former for pædagogisk kvalitet, som ifølge eksperimentel forskning kan styrke børns sprogkompetencer og spirende læsefærdigheder (for eksempel at skrift bærer sproglig betydning, at man på dansk læser fra venstre mod højre osv.).

Den første form for kvalitet er det, vi på dansk kan kalde interaktionskvalitet, som omhandler, hvor dygtige pædagogerne er til at interagere og understøtte børns udvikling i forhold til blandt andet emotionel udvikling, social adfærd, selvregulering, kognitiv udvikling og sproglig udvikling.

Den anden form for kvalitet omhandler det fysiske sprogmiljø, som vi kan betegne som de materialer og objekter i barnets rækkevidde (for eksempel bøger, alfabetklodser, blyanter og papir, ordplakater osv.), som understøtter barnets møde med sprog og skriftsprog i dagligdagen.

Socialt udsatte børn har mindre adgang til sprogstimulerende materialer i hjemmet

Vi undersøgte interaktionskvaliteten ved at observere 506 pædagoger, mens de interagerede med små grupper af børn i følgende dagligdagssituationer: spisning, højtlæsning og en aktivitet, som pædagogen selv vurderede til at være sprogstimulerende.

Vi brugte et målredskab, der hedder CLASS Pre-K (The Classroom Assessment Scoring System for Preschools), som er et nordamerikansk måleredskab, der efterhånden er blevet brugt i mange europæiske lande (for eksempel Finland og Holland) til at evaluere kvalitet i børnehaver.

CLASS som redskab er interessant, fordi det har en god prædiktiv validitet, dvs. at det måler på pædagogiske kompetencer, som forskning viser påvirker børns udvikling positivt. CLASS måler i alt 10 pædagogiske parametre på en skala fra 1-7, hvor 1 er laveste kvalitet, og 7 er højeste kvalitet.

For at undersøge det fysiske sprogmiljø besøgte vi 293 børnehaver i hele landet og talte op, hvor mange sprog- og skriftsprogsunderstøttende materialer vi fandt i børnenes rækkevidde (for eksempel bøger, ordspil, alfabetklodser, osv.).

Forskning viser, at socialt udsatte børn har meget mindre adgang til sprogstimulerende materialer derhjemme, så det er vigtigt, at de kommer i kontakt med disse i børnehaven.

Resultater for interaktionskvalitet: Social og emotional udvikling er i top, sproglig og kognitiv understøttelse kniber

Vores undersøgelse af pædagogernes interaktionsfærdigheder viste, at de fleste pædagoger er usædvanligt gode til at understøtte børns sociale, emotionelle og adfærdsmæssige udvikling – her scorede de fleste nemlig mellem 5-7 på CLASS-skalaen.

Disse resultater peger på, at når vi sammenligner os med CLASS-resultater fra andre lande, kan vi konstatere, at danske pædagoger er nogle af de dygtigste, vi har set i forskningslitteraturen. Dygtigheden skyldes sikkert den pædagogiske uddannelse, som har et stort fokus på netop børns sociale og emotionelle udvikling.

Til gengæld observerede vi lav kvalitet hos de fleste pædagoger i forhold til deres understøttelse af børns sproglige og kognitive udvikling, dvs. at de fleste pædagoger scorede mellem 1-3 på CLASS.

Her skal det også fremhæves, at vi iagttog pædagogerne, mens de interagerede med små grupper af børn (cirka fem børn i gennemsnit), hvilket betyder, at vi fandt lav kvalitet i interaktionen i forhold til at understøtte børnenes sproglige og kognitive udvikling, til trods for at pædagogerne arbejdede med en god normering.

Resultater for fysisk sprogmiljø: De fleste børn har begrænset adgang til materialer, der understøtter sprog- og skriftsprogstilegnelse

Vores undersøgelse af det fysiske sprogmiljø afslørede også på dette område manglende kvalitet. For eksempel fandt vi, at selvom 89 procent af børnehaver gjorde et større antal bøger tilgængelige for børnene, så havde 78 procent af børnehaverne kun 0-1 'alfabetbøger' – til hele børnehaven.

Vi fandt desuden, at 13 ud af de 293 børnehaver (4,4 procent i alt) slet ikke gjorde bøger af nogen art tilgængelige for børn.

Det virker måske ikke som værende så slemt, men det betyder faktisk, at der går børn i danske børnehaver, som ikke har adgang til bøger. Det er problematisk, for forskning viser at fri adgang til mange, godkvalitets bøger påvirker børns læseinteresse markant.

Og hvis disse børn dertil også kommer fra et hjemmemiljø, hvor der ikke er mange bøger, så har vi et godt eksempel på, hvor let det er at tabe socialt udsatte børn allerede i en tidlig alder.

Undersøgelsen viste generelt en usammenhængende tilgang til det fysiske sprogmiljø i danske børnehaver. For eksempel fandt vi også, at børn i 85,7 procent af børnehaverne havde ting, de kunne skrive eller tegne med, men kun børn i 37,5 procent af børnehaverne havde noget, de kunne skrive eller tegne på. Kun 37,2 procent af institutioner havde alfabetklodser. Kun 12,7 procent af børnehaver havde et bibliotek med bøger til hjemlån.

Af disse, havde kun 6,5 procent (to institutioner i alt) en stor samling af bøger på andre sprog end dansk til forældre, som taler et andet sprog derhjemme, hvilket kan betragtes som et bekymrende resultat, da børn med immigrantbaggrund i særdeleshed har stor risiko for at opleve læsevanskeligheder i danske skoler.

Pædagogernes uddannelse forudsiger ikke pædagogisk kompetence

Når man sidder med resultaterne af et stort observationsstudie, er det vigtigt at undersøge, om der er nogle variabler, der kan forklare variation i resultaterne. Det gjorde vi ved at undersøge, om der var variabler (for eksempel pædagogernes arbejdserfaring eller uddannelse), som kunne hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle pædagoger scorede lidt højere på de sproglige parametre af CLASS end andre.

Lidt overraskende viste analyserne, at der ikke var en statistisk signifikant sammenhæng mellem CLASS-score og pædagogisk uddannelse, hvilket betyder, at pædagoger, der havde en pædagogisk uddannelse, og pædagoger, der havde kvalificeret sig til en pædagogstilling på en anden måde, scorede lige lavt.

Til gengæld fandt vi, at pædagogerne med mindst arbejdserfaring havde lidt bedre sprogpædagogiske færdigheder end andre pædagoger med mere erfaring.

Dette kan måske forklares ved, at deres viden om sprogudvikling var mere aktuel end andre pædagogers, som blev uddannet i en anden tid, hvor der måske ikke på samme måde har været fokus på sprog.

Vi fandt også, at mandlige pædagoger scorede cirka 0,3 af et CLASS-point lavere end deres kvindelige kollegaer på samtlige CLASS-parametre, men det er så lidt, at det er svært at sætte betydning på. Her skal det også understreges, at kun 6,9 procent af vores stikprøve var mænd.

Til sidst fandt vi også, at de pædagoger, som har været på et landsdækkende sprogligt efteruddannelseskursus, der hedder Sprogpakken klarede sig markant bedre end andre, hvilket indikerer, at evidensbaseret efteruddannelse har en gunstig effekt på sprogpædagogisk praksis.

Pædagogerne vil gerne, men mangler adgang til efteruddannelse

Danmark er et af de lande, som bruger flest penge på dagtilbudsområdet. Et logisk spørgsmål er derfor: Hvorfor er kvaliteten af sprogmiljøet lavt?

En mulig forklaring kan man finde i det faktum, at mange pædagoger blev uddannet i en anden tid, før vi vidste, hvor vigtigt det var at stimulere sproget.

Pædagoger – ligesom lærere, sygeplejersker, og alle andre faggrupper – har brug for at holde sig opdateret løbende på den nyeste viden inden for deres fag, men desværre har pædagoger begrænset adgang til sprogpædagogisk efteruddannelse.

Igennem adskillige sprogprojekter vi har lavet med pædagoger på Syddansk Universitet har jeg tit hørt, »Vi vil gerne arbejde med sprog, men vi mangler efteruddannelse.«

Det er en skam, for vores undersøgelse viser nemlig, at pædagogerne faktisk er dygtige til det, de bliver undervist i (for eksempel social og emotionel understøttelse). Derfor er det forventeligt, at pædagogerne ville kunne omsætte sproglig efteruddannelse til praksis, hvis de fik muligheden.

Samtidig skal vi også undersøge, hvordan vi kan forbedre den pædagogiske grunduddannelse, sådan at flere pædagoger bliver uddannet til at arbejde med sprog og kognitiv udvikling på et højt fagligt niveau allerede som nyuddannede pædagoger.

»Fint med mere sprog, men der er så mange andre ting, som også er vigtige«

Jeg hører af og til som modargument, at pædagogerne ikke kommer til at have tid til at arbejde med musik, bevægelse og andre ting, hvis der kommer et skarpere fokus på børns sprogfærdigheder.

Men her er det vigtigt at huske på, at god sprogpædagogik er en del af det pædagogiske grundlag, som indgår i alle hverdagsaktiviteter, og ikke er en aktivitet som skal passes ekstra ind i tidsskemaet.

Hver eneste gang et barn interagerer med en pædagog, bliver barnet stimuleret sprogligt, ligesom indtagelse af mad ernærer kroppen. Men ligesom nogle madvarer er sundere end andre, så er der også nogle sproglige interaktioner, der er mere udviklende end andre.

Lad os for eksempel forestille os, at lille Emil sidder og tegner et billede af en dinosaur, og en pædagog går forbi og siger: »Sikke et fint billede.«

Er det god sprogpædagogik? Nej, ikke hvis det slutter her. Men hvis pædagogen også begynder en kort samtale, hvor hun blandt andet spørger ind til, hvorfor Emil kan lide dinosaurer, og om Emil mon vidste, at dinosaurer levede for mange millioner år siden? Og hvor meget er mange millioner egentlig? Hun kunne endda slutte af med at hjælpe Emil med at skrive ’dinosaur’ på hans tegning for at vise, at skriftsprog symboliserer de ord, vi siger.

I den to-minutters interaktion får Emil bekræftet sin store interesse for dinosaurer, han bliver stimuleret sprogligt med abstrakte spørgsmål om et emne, han selv har valgt, og så lærer han vigtige skriftsprogskoncepter med udgangspunkt i et af sine yndlingsord.

At forbedre sprogmiljøet betaler sig også økonomisk

Det koster penge at forbedre pædagogisk kvalitet, for man skal investere i den pædagogiske uddannelse og efteruddannelse. Men det betaler sig. Forskning fra udlandet viser, at forebyggende tiltag i børnehaver sparer samfundet mange penge på lang sigt.

Det skyldes, at det er meget dyrt at understøtte mennesker, som har svært ved at komme igennem uddannelsessystemet og derefter ikke kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derimod giver det god mening at understøtte vores hårdtarbejdende pædagoger ved at give dem bedre adgang til efteruddannelse, så de løbende kan holde deres viden og kompetencer ved lige.

Derigennem kan de understøtte børnenes sproglige og kognitive udvikling så godt som muligt, ud fra den viden vi har.

Vanskeligheder med læsning lukker døre

I nutidens offentlige debat frygter mange, at der er for meget pres på, at børn skal blive klogere og dygtigere, og det er en vigtig diskussion at have.

Men målet med at forbedre sprogmiljøet i vores børnehaver handler slet ikke om at skabe en generation af super-børn.

Rettere handler det blot om at sikre, at samfundets mest udsatte børn får et godt sprogligt fundament, så de senere kan lære at læse. Men uden dette sproglige fundament lukkes der allerede døre for dem, inden de er fyldt 6 år.

Forskningen blev muliggjort gennem en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd i forbindelse med forskningsprojektet SPELL.