Nu ser det ud til, at der er en våbenhvile på vej i Gaza-striben, en uge efter den israelske hær den 2. januar gik ind i det palæstinensiske område med soldater og helikoptere.
Forhistorien for konflikten i Gaza er lang og kompliceret.
Det seneste år har Israel øget antallet af vejspærringer ind til de palæstinensiske områder, som de besætter, og de har i stor grad lukket grænserne af, således at palæstinenserne er blevet isoleret økonomisk og er blevet forhindret i at få nødvendige forsyninger.
Hamas har på sin side skudt raketter ind i Israel, og en række islamistiske organisationer har gennemført terror-aktioner i Israel det seneste årti.
Kamp om retten til områderne
Det seneste år har der også været aktive forhandlinger i det internationale samfund for at komme frem til en tostats-løsning, med både en palæstinensisk stat og en israelsk stat.
Palæstina ønsker nu at frigøre Vestbredden, og de områder som Israel besatte i 1967 under den såkaldte Seksdageskrig blandt andet Golanhøjderne i nord, og Gaza-striben. De hævder også deres ret til Jerusalem.
\ Fakta
ISRAEL
Hovedstad: Regering og parlament er i Jerusalem, men de fleste lande har deres ambassader i Tel-Aviv.
Premierminister: Ehud Olmert
Areal: 22.145 km2. (Landet er cirka halvt så stort som Danmark).
Indbyggere: 7,2 millioner.
Kilde: Det danske Udenrigsministerium
Israel hævder på sin side retten til flere af områderne, både fordi de har ønsket at hindre angreb fra Hamas, men også fordi de mener de har symbolsk værdi for den jødiske kultur.
Tidligere sammenstød
Både jøder og palæstinensere har boet i disse områder i århundreder. Så tidligt som i 1917 skrev den britisk udenrigsminister et officielt brev, hvor han argumenterer for at oprette en stat for det jødiske folk i Palæstina.
Fra 1930erne, men specielt efter anden verdenskrig, steg den jødiske immigration til områderne betragteligt, og der opstod væbnede kampe mellem palæstinensere og jøder i disse områder.
FN vedtog efter anden verdenskrig en delingsplan for Palæstina, og staten Israel blev oprettet i 1948. Da begyndte den første arabisk-israelske krig.
Efter dette har det været mange blodige sammenstød mellem Israel og palæstinensiske guerillasoldater og organisationer - samt terroristaktionen mod 11 israelske deltagere ved OL i München i 1972.
Ti år senere fik Israels tidligere statsminister Ariel Sharon ansvaret for drabene på mellem 700 og 2.000 palæstinensiske flygtninge i Sabra og Shatila i Beirut i 1982.
Det var en israelsk granskningskomité, som kom frem til dette. Lejrene var militært ubeskyttede efter at PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation) var blevet drevet ud af landet.
En splittende mur
Det internationale samfund har erklæret at Israels besættelse er lovstridig, men i 2004 påbegyndte daværende statsminister i Israel, Ariel Sharon, byggeriet af en høj mur gennem den okkuperede Vestbred.
Sharon mente, muren var absolut nødvendig for at hindre palæstinensiske selvmordsbombere fra at komme ind i Israel.
Palæstinenserne reagerede kraftigt, idet muren blev betragtet som en permanent besættelse af landområderne idet den murer områderne inde og palæstinenserne ude. Verdenssamfundet protesterede også imod muren.
Intern palæstinensisk konflikt
\ Fakta
PALÆSTINA
De palæstinensiske områder defineres oftest som områderne Gaza og Vestbredden, hvor palæstinenserne har haft selvstyre.
Hovedstad: Ramallah, mens man afventer en afklaring af Jerusalems status.
Præsident: Mahmoud Abbas
Areal: Vestbredden 5.800 km2, Gaza 360 km2. (Til sammenligning er Sjælland 7.000 km2.)
Indbyggere: 3,89 millioner heraf 1,44 million i Gaza.
Kilde: Det danske Udenrigsministerium
Fatah og Hamas har haft hårde træfninger, og har mange uenigheder. I 2007 tog Hamas atter kontrollen over Gaza-striben, efter at præsident Mahmoud Abbas tidligere havde afsat den valgte regering, som var domineret af Hamas-folk.
I juni i år underskrev Hamas og Israel en våbenhvile i Egypten, hvor Hamas holdt op med at skyde raketter mod Israel, hvis Israel lempede på den økonomiske blokade.
Nu er Egypten igen på banen. De ønsker at være forhandlingsledere, og vil have at Israel og selvstyremyndighederne skal mødes, for at diskutere hvordan grænserne omkring Gaza kan sikres, og hvordan grænseovergangene kan genåbnes.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
\ Kilder
\ Begreber i konflikten
Hamas:
I 1988 vedtog islamistbevægelsen Hamas sit politisk-ideologiske dokument, kendt som Hamas-charteret. I 2006 vandt de det palæstinensiske valg, noget som førte til sammenstød mellem islamister og Fatah.
Fatah:
Palæstinensisk befrielsesorganisation, etableret i 1958. Bliver efterhånden den vigtigste fraktion af PLO.
PLO:
'Palestinian Liberation Organization', etableret i 1964. I 1968 blev Yassir Arafat leder, og var dette til sin død i 2004, hvorefter Mahmoud Abbas overtog ledelsen.
Resolution 242 og 338:
Vedtaget enstemmigt af FN's sikkerhedsråd i 1967. De kræver blandt andet at Israel skal trække sig ud af de områder landet okkuperede under Seksdageskrigen samme år. Resolutionen lagde også vægt på respekten for alle staters territorielle integritet i område. Alle efterfølgende forhandlinger om fred mellem Israel og Palæstina har haft disse to FN-resolutioner som grundlag.
Oslo-aftalen:
Et rammeværk for hvordan fred kunne opnås. Principerklæring som blev underskrevet foran Det hvide hus i 1993. Yassir Arafat og Yitzhak Rabin trykker hinanden i hånden. Oslo-aftalen er blevet kritiseret i sin samtid og eftertid.
