Hvad er forskellen på ‘teori’ og ‘hypotese’?

Nogle gange skriver vi på Videnskab.dk 'teori', andre gange 'hypotese' - tit uden at vi tilsyneladende har styr på, hvad forskellen er.

Sådan lyder det i en mail fra vores læser Jan, der som kemi- og fysiklærer bliver frustreret over sprogligt rod på et site, han ellers ynder at sende sine elever videre til:

»Skelner jeres skribenter ikke mellem teori (noget veldokumenteret/testet og afprøvet, som for eksempel Evolutionsteorien eller Den almene Relativitetsteori) og hypotese (et velkvalificeret gæt eller en antagelse der skal afprøves)?«

»Som folkeskolelærer forsøger jeg at undervise mine elever i den naturvidenskabelige metode og henviser flere gange til Videnskab.dk, derfor går det mig lidt på, at mine elever skal forvirres af en ellers god og troværdig kilde,« skriver Jan.

Det skal vi selvfølgelig have styr på, så vi søger afklaring hos Søren Kjørup, professor emeritus på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet, der i mange år har beskæftiget sig med netop teori og hypotese.

Hypotese

»Lad os starte med, hvad en hypotese er, for det er enklest,« forklarer Søren Kjørup.

En hypotese er en formodning om, at noget forholder sig på en bestemt måde, og som man nu går i gang med at efterprøve holdbarheden af, forklarer han. Eller som vores læser skriver: »et velkvalificeret gæt eller en antagelse, der skal afprøves.«

»Formodningen kan selvfølgelig være mere eller mindre godt underbygget i sig selv – jo mere, jo bedre - og gerne så præcist, at en bestemt form for afprøvning kan afgøre sagen i ét hug!« fortæller forskeren.

Et eksempel på en hypotese kunne være: Danske unge drikker mere end unge i de andre nordiske lande, fordi de har lettere adgang til alkohol.

Det er ikke et spørgsmål, men en påstand om en sammenhæng, der altså skal testes, før vi ved, om den er sand.

Teori

'Teori' kræver lidt flere forklaringer. Ordet betyder - eller anvendes i hvert fald om - flere forskellige ting.

For at starte med den mest simple betydning, kan 'teori' faktisk betyde det samme som 'hypotese'. Som når nogen siger: Jeg har en teori, som jeg må se at få efterprøvet nærmere, forklarer Søren Kjørup.

Typisk vil en teori dog omfatte noget mere end en hypotese.

»Er der nogen forskel her, så er det nok, at hvad vi almindeligvis kalder en hypotese, er en forholdsvis enkel antagelse, mens den antagelse eller formodning, vi kalder en 'teori', er mere kompleks og involverer flere forskellige underspørgsmål,« fortæller forskeren.

En teori kan for eksempel være evolutionsteorien, der er Charles Darwins teori om, hvordan dyrearter, vi finder i naturen i dag, er kommet til at se ud, som de gør; en teori, der siger noget om, hvordan livet har udviklet sig fra simple organismer til den rigdom af liv, vi ser i dag.

Men fordi 'teori' kan betyde flere forskellige ting, er det klogt at se på nogle modsætningspar, mener Søren Kjørup.

Nu skal du holde lidt mere fast. Det bliver lidt detaljeret.

Teori over for praksis

I pædagogiske sammenhænge er praksis noget, man gør, mens teori »noget, man skal læse sig til«.

»Jeg synes, det er en dum sprogbrug, men den er jo uhyre udbredt. Jeg mener, det er vigtigt at forstå, at 'læsning' også er en slags praksis, som forudsætter øvelse og viden om, hvordan man gør ting – for eksempel om hvordan man finder frem til læsestof, og hvordan man finder de oplysninger, man har brug for i de ord og sætninger, man læser,« forklarer Søren Kjørup, og fortsætter:

»Og omvendt forudsætter håndværksfærdigheder også viden af overordnet eller 'teoretisk' karakter, selvom man ikke kan læse sig til det hele.«

Teori over for virkelighed

Nogle gange spørger man, om noget er virkelighed, eller om det bare holder 'i teorien'.

I den forbindelse kan 'teori' nærmest være et minusord - et udtryk for skepsis eller foragt, selvom det også kan være mere neutralt.

.

Det almene (teori) over for det specifikke

Det lægger nærmest op til en opfattelse af 'teorier' som overordnede tankebygninger – og når vi kommer til relativitetsteorierne (der er to: den specielle fra 1905 og den almene fra 1915), er det dette overordnede, som giver anledning til brug af ordet 'teori' – ikke at disse teorier ikke er underbyggede ved eksperimenter.

»Men det var de ikke endnu, da Einstein lancerede dem, så det kan være baggrund for at kalde dem 'teorier'. Først og fremmest er de dog altomfattende! Og jeg tror ikke, at Einstein nogensinde har kaldt dem 'relativitetshypoteser',« siger Søren Kjørup.

Læs en ekstra gang

Så langt, så godt.

Men… hvad skal vi så skrive, så Jan Burghardt kan stole på, at der står det korrekte, når han leder sine elever ind på Videnskab.dk?

»Jeg kan udmærket se pointen i, at det kan være smart at bruge 'hypotese', hvis det er det, man mener, men på den anden side er den citerede sprogbrug jo ganske almindelig, og formuleringen 'kun en teori' - specielt 'kun' - viser jo, hvad der menes,« siger Søren Kjørup og tilføjer:

»Man kan så også mene, at det kan være nyttigt, at eleverne lærer, at nogle ord har flere brugsmåder eller betydninger - og nogle formuleringer må man lige læse en ekstra gang for at sikre sig, at man har forstået,« siger han og henviser til Jan Burghardt’s rolle som folkeskolelærer.

Måske er det ikke så underligt, hvis Videnskab.dk’s artikler hopper lidt rundt mellem begreberne, og hvis det nogle gange virker, som om vi er tabt bag den sproglige bus.

Spørg Videnskaben takker Jan Burghardt for det gode spørgsmål. Vi kvitterer naturligvis med en Videnskab.dk-T-shirt for det. Og tak til Søren Kjørup for at gøre os klogere på to ord.

Hvis du vil læse mere i samme boldgade, kan du kaste dig over artiklen, »Hvad er forskellen på forskning og videnskab?«

Hvis du selv går rundt med en undren, som du gerne vil have et videnskabeligt svar på, kan du sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk