Det vrimler med professorer, ph.d.’er og post-doc’er på universitetet. Hvis du undrer dig over, hvad de forskellige titler betyder – og hvem, der ligger øverst i det videnskabelige hierarki – kan du blive klogere her.
En forsker kan smykke sig med en titel som ‘lektor, MA, dr.jur’. Det kan virke lidt sort. Men overordnet kan man sige, at forskere bruger:
- Den akademiske grad, de har opnået.
- Og den universitetsstilling, de har.
De første akademiske grader
Når en akademiker får godkendt en afhandling får han/hun en akademisk grad. Som universitetsstuderende skriver man to afhandlinger:
- Bacheloropgave – der giver titlen Bachelor of Science (BSc), hvis uddannelsen er naturvidenskabelig, og Bachelor of Arts (BA), hvis den er humanistisk, teologisk eller juridisk. Samfundsvidenskaberne langer både BSc- og BA-titler ud – alt efter det konkrete fag.
- Speciale – der giver titlen Kandidat (cand. ’forkortelse-af-det-du-har-studeret’ – for eksempel cand.jur, hvis du er jurist). I udlandet kan man som Kandidat kalde sig Master. Den danske Master-uddannelse bør ikke forveksles med den udenlanske kandidatgrad. Herhjemme er en Master nemlig en videregående uddannelse, der sigter mod at viderebygge de kompetencer, som deltagerne har opbygget gennem deres erhvervsmæssige erfaring.
LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig evidens?
Vejen ind i forkning
For at blive forsker, skal man gennemgå en forskeruddannelse – en såkaldt ph.d.-uddannelse – og skrive en stor afhandling:
- Ph.d.-afhandling – opgaven, der giver ret til titlen ph.d. Imens man arbejder på afhandlingen, er man ph.d.-stipendiat.
En Ph.d. er typisk en 3-årig forskeruddannelse, der tages af færdiguddannede kandidater. Ph.d.-graden tildeles efter forsvar af en større videnskabelig afhandling.
I udlandet bliver en ph.d.-titel mange steder betragtet som en ‘doktor’-titel. Men i Danmark kræver den titel, at man skriver en ekstra stor afhandling – den fineste af dem alle:
- Doktor-afhandling – giver ret til titlen doktor (dr. ‘forkortelse-af-det-du-er-doktor-i’ – for eksempel dr.phil, hvis du doktor i et humanistisk eller naturvidenskabeligt fag, dr.jur. for doktor i jura eller dr.theol. for doktor i teologi).
Doktorgraden er den højeste akademiske grad, der kan tildeles i Danmark. En doktorafhandling eller -disputats er et meget stort videnskabeligt værk, som viser stor videnskabelig indsigt i det pågældende forskningsområde.
LÆS OGSÅ: Videnskab.dk’s nye Evidensbarometer hjælper dig med at afkode nyheder om sundhed
Universitetsstillinger
Der findes et hav af akademiske stillinger på universitetet. Mange af dem ligner hinanden. Grunden til det er, at forskellige fag har tradition for at kalde stillingen noget forskelligt.
- Post doc. (Postdoc) – en tidsbegrænset videnskabelig stilling, hvor man ikke lærer at undervise. Stillingen kvalificerer derfor ikke til, at man bliver lektor.
- Adjunkt (Assistant Professor) – en videreuddannelsesstilling, hvor man både forsker og underviser. Nogle adjunkturer er tidsbegrænsede, men fælles for dem er, at man lærer at undervise. Derfor kvalificerer et adjunktur til, at man på et senere tidspunkt bliver lektor.
- Forsker (Researcher) – en stilling, som ligner adjunktens.
- Lektor (Associate Professor) – en fast stilling, hvor man både underviser, forsker, vejleder ph.d.-studerende og oplærer adjunkter. Som lektor får man lov til at forske i dét, man selv synes er vigtigt.
- Seniorforsker (Senior researcher) – en stilling, der ligner lektorens. Den store forskel er, at seniorforskere bliver ansat til at forske i et bestemt videnskabeligt problem – i modsætning til lektoren, som har større frihed.
- Professor med særlige opgaver (Professor with Special Responsibilities) – ‘Professor MSO’ er en stilling, hvor særligt dygtige lektorer får et tidsbegrænset professorat på mellem 3 og 8 år. I den tid har de til opgave at bringe deres forskning op på niveau med den bedste i verden.
- Professor (Professor) – Den øverste stilling i det videnskabelige hierarki. Ud over at forske og undervise, er professorer også ledere af en forskergruppe eller en afdeling på et universitetsinstitut. Som leder har professoren ansvaret for gruppens – eller afdelingens – drift.
Universitetsstillinger under adjunkt-niveau
Universiteterne benytter sig også af mere løst tilknyttet akademisk personale. Det er typisk folk, der er særligt dygtige til at undervise, har en særlig viden, eller som er særligt talentfulde.
- Ph.d.-stipendiat (PhD Fellow) – Stillingen er en fireårig forskeruddannelse, hvor man både skal undervise og forske. Forløbet afsluttes med, at man afleverer et større forskningsprojekt: en ph.d.-afhandling.
- Videnskabelig assistent (Research Assistant) – En stilling, hvor man skal forske og/eller undervise. Ansættelsen varer max 3 år, og der er ikke afsat meget tid til egentlig faglig udvikling.
- Undervisningsassistent (Assistant Lecturer) – Stillingen går ud på at aflaste og hjælpe lektorer og adjunkter med deres undervisning. Ansættelsen er altid på deltid.
- Ekstern lektor (Part-time Lecturer) – En timelønnet underviser, der bliver hyret af universitetet, fordi hun/han har en særlig viden, og/eller har stort talent for at undervise. Man skal som minimum have en kandidatgrad i det fag, man underviser i.
LÆS OGSÅ: Hvorfor modsiger forskningen altid sig selv?
LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?
LÆS OGSÅ: Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne
