Høretab og fællesskab: Hvordan skaber vi gode sociale rum?

»Jeg kan ikke huske, hvem der sagde det, men én sagde: ’Verden er ikke bygget til folk med høretab’ – for det er den ikke. Det er den overhovedet ikke (…) alt det med at snakke sammen og sådan.«

Citatet kommer fra en efterskoleelev, der deltog i vores interviewundersøgelse om høretab og socialt liv. Og eleven udtrykker ikke blot sine egne erfaringer med høretab.

Under projektet 'Hvordan hører vi sammen?' har vi undersøgt, hvilke udfordringer personer med høretab oplever på skoler og i arbejdslivet – altså nogle af de steder, vi bruger mest tid og er sammen med andre mennesker.

Både vores resultater og tidligere forskning peger på, at det ikke er spor nemt for mennesker med høretab at indgå i sociale fællesskaber, som citatet herover også viser.

Men selvom udfordringerne er mange, er der også mulige løsninger, så vi kan skabe gode sociale rum og trivsel for personer med høretab. Herunder kan du læse om både udfordringerne og om, hvordan vi skaber gode sociale rum.

Teknologien løser ikke alt

Omkring 800.000 danskere lever med høretab, anslår blandt andet Sundhedsdatastyrelsen.

De har særligt problemer med at indgå i vellykkede, kommunikative sammenhænge og oplever en kolossal træthed, både når det lykkes og mislykkes at skabe fælles forståelse med andre.

Undervisnings-, uddannelses- og arbejdsliv kræver hyppig kommunikation med og blandt mange mennesker, heftig gruppe- og mødeaktivitet og stadige omstillinger.

Hektiske informationsstrømme med baggrundsstøj i undervisningslokaler eller åbne kontorlandskaber og kantiner samt lydsignaler fra elektronisk udstyr udgør en stor del af hverdagen for mange.

Specialiseret høretabs-forskning tilpasset den enkeltes behov har imidlertid muliggjort, at stadigt flere personer opnår en funktionel hørelse, som understøtter kommunikation. Teknologien er avanceret, men selv en perfekt tilpasning fjerner sjældent udfordringerne i mange sociale sammenhænge – i skolen, på arbejdet, med familie og venner eller bare på gaden eller i en butik.

Hvad er det gode sociale rum?

I vores sociologiske forskningsprojekt ’Hvordan hører vi sammen?’ arbejder vi derfor især med at undersøge, hvad der er gode sociale rum – og hvordan de kan skabes – for skoleelever og erhvervsaktive med høretab.

Projektet undersøger både barrierer, som skaber eksklusion af mennesker med høretab, og forhold og mekanismer, der kan fremme inklusion og skabe gode fællesskaber.

Vores hidtidige fund omkring høretabsudfordringer er baseret på landsdækkende såvel som afgrænsede spørgeskemaundersøgelser samt kvalitative interviews, videooptagelser og feltarbejde.

Vi har indsamlet et omfattende empirisk materiale, som nu er ved at blive analyseret, og som senere skal udgives i videnskabelige tidsskrifter.

De foreløbige resultater bekræfter nogle generelle problemer, der er fundet i hidtidige internationale undersøgelser.

Kommunikative barrierer er et eksempel på et generelt problem, der skaber en oplevelse af ulighed i forhold til andre, social isolation og manglende social støtte.

Men vores resultater peger også på nogle særlige udfordringer samt håndteringer af høretab, som ikke før er vist i tidligere forskning.

Høretab gør inklusion i skolen svært

Elever med høretab skal i den aktuelle danske folkeskole inkluderes enkeltvis, hvilket ikke løser problemerne med ensomhed og social isolation.

Vores forskning finder - ligesom international forskning - at netop relationer til kammerater er vigtigt, men kan være svært. Man kan ikke følge med i samtaler og står alene med sit høretab.

Vi ved fra sociologisk og psykosocial forskning, at social accept i uformelle grupper er grundlæggende for at blive inkluderet, opbygge selvtillid og begå sig i et miljø.

Social inklusion opstår altså, når man som person oplever accept og deltager som andre i formelle og uformelle gruppesammenhænge. Det indebærer, at man kan kommunikere tanker og følelser og skabe en fælles forståelse med andre.

Inklusion fremmes ved, at såvel professionelle, kolleger, kammerater og familie som mennesker med høretab selv undgår at stirre sig blind på høretabets begrænsninger.

Begge parter kan foreslå rolige miljøer at være og samtale i samt udvise og få opmærksomhed ved at se og aflæse hinanden i kropssprog og adfærd.

Elever med høretab føler sig uden for fællesskabet

På Frijsenborg Efterskole, hvor omkring en fjerdedel er elever med høretab, rapporterede disse elever om problemer i folkeskolen med at følge og deltage i uformel snak med kammerater.

Da vi sammenlignede en samlet efterskoleårgang på Frijsenborg med tilfældigt udvalgte 16-årige i den danske befolkning (data fra VIVE's store SHILD-undersøgelse fra 2020), var Frijsenborg-elevernes sociale udfordringer i folkeskolen markant større.

Procentdelen i det følgende er andelen af Frijsenborgeleverne, der melder om tidligere problemer i folkeskolen, og procentsats i parentes angiver de 16-årige fra den generelle befolkningsundersøgelse:

	Andel af elever på Frijsenborg Efterskole	Andel af 16-årige generelt
Ikke føle sig på lige fod i gruppen af kammerater	55%	9%
Social isolation	28%	5%
Ofte at være udenfor	28%	3%
At mangle social støtte	35%	2%

Disse fund illustrerer nogle af de udfordringer, efterskoleårgangen, inklusiv dem med høretab, har med sig fra folkeskolen.

Det at have sociale fællesskaber, eksempelvis venskaber, er noget, mange unge mangler - ikke kun dem med høretab. At høre sammen kan også komme hørende til gavn.

Kommer skammen til livs

På Frijsenborg, hvor mange elever har høretab, arbejder de med at fremme sociale fællesskaber, og det handler blandt andet om høreudstyr.

Frijsenborg arbejder meget med, at eleverne skal bruge deres høreudstyr. De skal eksempelvis ikke lade høreapparatet ligge på værelset, hvilket flere af dem gjorde i folkeskolen for at skjule deres handicap.

En af eleverne siger i et af vores interviews – efter at have fået høreapparat i en flot farve:

Eleverne med høretab skammer sig ikke over brugen af høreudstyr, som ellers i andre situationer og institutioner kan give dårligt selvværd.

I folkeskolen er elever med høretab måske gået glip af gode oplevelser, hvis de har ladet høreudstyret ligge derhjemme.

I timerne oplever de en lettelse ved at kunne deltage mere frit, fordi alt udstyr, eksempelvis mikrofoner, ’bare er der’, og de får en social opmærksomhed og støtte gennem den viden og erfaring, lærerne har.

Synet og kroppen er vigtige for samværet

En anden udfordring, som efterskolen har arbejdet med, er, at et hørehandicap ikke altid kan ses.

Det kan kræve en hel del at gøre andre opmærksomme på sit handicap. Så høreproblemer mindskes for nogle ved at se, blandt andet ved mund- og kropsaflæsning:

At se handler dog også om at kunne danne sig et overblik, når eleven her håndterer sit høretab:

»Jeg synes selvfølgelig, at mindre grupper – det er sådan rart. Men jeg kan også godt lide nogen gange at have større grupper, fordi så kan jeg bedre se alle folk. Sådan så jeg kan kigge rundt på dem.«

Eleverne med høretab oplever på deres efterskoleophold – for de fleste for første gang – at de barrierer, som adskiller dem fra at tage del i sociale sammenhænge både i og uden for timerne, nedbrydes.

De oplever, at man kan blive venner på kryds og tværs og ikke ud fra, om den anden har høretab eller ej. Gennemgående er det sociale interesser og personlighed, som gør, at de danner venskabsgrupper.

Den træthed, som mange beretter om fra folkeskolen, opleves ikke i samme grad. Efterskolens daglige fordybelsestime er meget givende (ikke kun!) for dem med høretab. Den skaber energi, siger de, så de igen kan være aktive socialt.

Når joken falder til jorden

I en anden del af projektet undersøger vi, hvilke udfordringer voksne med høretab møder i deres arbejdsliv. En af de erhvervsaktive, vi har fulgt og interviewet, fortalte, at:

»Hvis der er et eller andet, der foregår – som jeg fornemmer, det må man gerne sådan være med i, men som jeg ikke hører, ja, så spørger jeg. Men det, der er udfordringen, det er, at tit, så er det en eller anden joke eller sådan noget, og hvis man så skal gen-forklare, så forsvinder det sjove lidt. Altså, så nogle gange kan jeg godt opleve, at ved at gøre det, så ødelægger jeg lidt den energi, der er.«

Her beskriver deltageren en typisk udfordring på hendes arbejdsplads. Lignende beretninger har vi fra både skoleelever og andre erhvervsaktive.

Adskillige andre problemer er forbundet med høretab og det at være på arbejdsmarkedet.

Mange oplever, at de sjældent eller aldrig kan følge med i uformelle samtaler på arbejdspladsen eller kun er i stand til det, hvis kollegerne taler en ad gangen. Samtidig oplever mange at være ensomme og isolerede på arbejdet.

Den gode samtale

Delprojektet om erhvervsaktive med høretab undersøger hverdagssamtaler som ritualer, forstået som dagligdags interaktioner med egne ’love’ og processer.

Hverdagsritualer kan føre til forskellige niveauer af det, vi betegner som ’emotionel energi’. I vellykkede samtaler og situationer kan den emotionelle energi føles høj; den bliver lav, når man efterlades med en flad eller forvirret fornemmelse i kroppen.

Det kræver utrolig koordination og tilpasning til hinanden at skabe et godt flow i en samtale eller anden form for interaktion.

Eksempelvis tilpasser mennesker ubevidst deres stemmer og kropssprog til hinanden på millisekunder, altså langt hurtigere end vi er i stand til at reagere bevidst.

God kommunikation handler dog ikke kun om verbal samtale.

Høretabet giver særlige kompetencer på arbejdet

Vores delprojekt har indsamlet en række eksempler, der dækker et bredt spektrum af emotionel energi. Således også erfaringer, hvor høretabet har skabt grundlag for vellykkede interaktionsritualer på arbejdspladsen.

For eksempel en pædagog, som har brugt sin erfaring med tegnsprog til at kommunikere med et børnehavebarn, der ikke havde udviklet sprog endnu.

Eller en mentor, hvis høretab har betydet, at hun er blevet bedre til at sætte sig ind i de udfordringer, et fysisk eller psykisk handicap som ung under uddannelse kan give.

Eller en apoteker, der på egen krop kender de høreudfordringer, som ældre kunder har, og derfor er ekstra opmærksom på, at de får de korrekte informationer om medicinen med hjem.

På den måde kan mange erhvervsaktive også opleve deres høretab som en ressource i deres arbejdsliv. De kan udvikle følelsesmæssige kompetencer som sympati for udsatte grupper og færdigheder i form af eksempelvis tegnsprog.

Gode sociale rum

I vores igangværende projekt, som vi her har præsenteret nogle bidder af, anvender vi overordnet betegnelsen ’sociale rum’ i vores analyser.

Sociale rum er en analytisk afgrænsning af det konkrete nærmiljø, personen med høretab deltager i. Samtidig er det sociale rum en generel betingelse for samfundsdeltagelse (skolen, uddannelsen, arbejdet).

Gode sociale rum indbefatter det, vi kalder vellykkede interaktions-ritualer. Sociale rum, der virker inkluderende, undersøges i form af måden, kommunikation lykkes med henblik på at skabe forståelse og emotionel tilknytning mellem deltagere.

Hvis man følelses- og oplevelsesmæssigt er med, styrkes relationer og tilhørsforhold.

Psykosociale vanskeligheder (usikkerhed, træthedsfølelse, angst og isolation) er meget mere udbredt og forekommer hyppigere for mennesker med høretab. Det ser vi som indikation på ikke kun dårlig akustik og støjforhold, men også problematiske omgangsformer.

Lyd er ikke bare niveauet af decibel, men er også betydningsfuld i dannelsen af sociale relationer.

Mislyd er ikke rart, og et snakketøj kan skabe irritation; men hvordan er det, hvis man ikke kan fange det, der siges, ikke forstå det, ikke følge med?

Det gode sociale rum handler om, hvordan vi bedst hører sammen.