Da en gruppe britiske geologer strejfede omkring på en øde strand i det islandske vulkanlandskab, så de mange sten, der stak ud.
Stenene tog de med sig hjem. Og en analyse af de umage sten giver nu ny indsigt i en katastrofal istid, der - i geologisk tid - fandt sted for ganske nylig.
Stenene er fra Grønland. De er blevet fragtet til Island med et kæmpestort smeltende isbjerg for 1.400 år siden, ifølge et nyt studie.
Isbjerget begyndte at smelte og endte til havs i slutningen af en lille kort istid, der begyndte omkring 536 med den mytiske fimbulvinter og sluttede omkring 630 - og måske endnu senere ifølge det nye studie.
Men det er helt usædvanligt, at et isbjerg skulle flyde hele vejen til Island. Forskerne mener derfor, at den korte istid kan have været mere omfattende end forventet:
»Vores resultater understøtter ideen om, at klimaforandringerne på den nordlige halvkugle var mere alvorlige end tidligere antaget,« skriver Thomas Gernon, der er professor ved Ocean and Earth Science på University of Southampton og medforfatter til studiet, til Videnskab.dk.
»Det kan have været en vigtig drivkraft for store samfundsmæssige forandringer, for eksempel masseindvandring af mennesker på tværs af Europa,« skriver han.
En dansk biolog og miljøarkæolog er enig i, at den kolde periode formentligt har haft katastrofale konsekvenser - særligt for os på de nordlige breddegrader. Han forklarer, at beviserne for dens hærgen også pibler frem i dansk og skandinavisk forskning.
Istiden startede med vulkanudbrud
Den korte istid blev skudt i gang af 3 vulkaner, der i år 536, 540 og 547 gik i udbrud. Magma sprudlede fra Jordens undergrund op til overfladen. Med magmaen kom også kæmpestore askeskyer.
Askeskyerne påvirkede store dele af Jordens befolkning og havde voldsom betydning for plantning og høst af afgrøder. Sollyset kunne nemlig ikke penetrere asken, hvilket også fik temperaturen til at falde drastisk med omkring to grader på bare et par årtier.
»Det lyder måske ikke af så meget, men det var nok til at forårsage udbredte svigt af afgrøder, øget dødelighed blandt husdyr, en kraftig stigning i fødevarepriserne, hungersnød og pandemiske udbrud,« skriver Thomas Gernon.
Til sammenligning er temperaturen i dag steget med halvanden grad sammenlignet med temperaturen før industrialiseringen, hvilket allerede har haft alvorlige konsekvenser.
Teorien om den korte istid i 500-tallet har eksisteret i noget tid, men blev bekræftet i 2016 med et Nature-studie, som forskerne i det nye studie fremhæver. Den er primært centreret omkring den nordlige halvkugle og gik formentlig værst ud over Europa og Asien.
Istiden kædes sammen med den justinianske pest, som dræbte mange millioner mennesker i Europa og svækkede det østromerske rige gevaldigt.
\ Hvordan ender grønlandske sten i Island?
»Det er meget usædvanligt at finde så eksotiske og gamle klippe fragmenter i Island,« skriver Thomas Gernon.
Forskerne har undersøgt klippestykkerne med zirkon-analyser – en metode, hvor man daterer mineraler ud fra deres atomstruktur og isotoper.
Zirkonerne afslørede, at stenene stammer fra det grønlandske grundfjeld og er over to milliarder år gamle. Samtidig viser deres geologiske rejsehistorie, at de gennem tiden har været med i flere istiders dannelse og afsmeltning.
Stenene blev fundet i et havbundslag, som forskerne har dateret til 500-600-tallet. Derfor vurderer de, at stenene er transporteret til Island i denne periode – sandsynligvis af et isbjerg.
»I nyere tid er det ikke blevet dokumenteret, at isbjerge aflaster sten i Island,« skriver Thomas Gernon.
Island ligger 300 kilometer øst for Grønlands vestkyst. Det kræver et stort og langtidsholdbart isbjerg at krydse den strækning. Sådanne isbjerge er ikke blevet observeret i nyere tid, og derfor mener forskerne, at klimaet i perioden må have været særligt koldt og isfyldt.
De konkluderer, at den kolde periode i 500-tallet – kendt som senantikkens lille istid – sandsynligvis var mere voldsom, end man hidtil har troet, og at den har skabt de nødvendige forhold for, at isbjerge kunne transportere grønlandske sten hele vejen til Island.
Beviserne pibler frem i Norden
Morten Fischer Mortensen, der er seniorforsker for Nationalmuseet, forsker selv i perioden omkring den kolde periode eller lille istid i en nordisk sammenhæng.
Han mener, at studiet er med til at slå endnu en tyk streg under, at der har været en markant kuldeperiode, som må have haft katastrofale konsekvenser som for eksempel stor hungersnød og høj dødelighed.
Arkæologerne i Norden har dog svært ved at finde de endelige beviser for det, da de ikke har fundet massegrave eller lignende, der er 1500 år gamle. Der er dog mange ting, der tyder på det.
For eksempel findes der færre beboelser i datidens Danmark, hvilket i hvert fald peger på, at nogle mennesker er forsvundet, forklarer han.
»Vi har også guldofringer på samme tid,« siger Morten Fischer Mortensen.
Mennesker ofrede - formentlig i desperation - guld til guderne, lyder teorien. Håbet var, at guderne ville fjerne mørket på himlen - måske forårsaget af askeskyerne - og igen styrke deres høst.
»En stor del af de her begivenheder skyldes formentlig klimaet - i hvert fald har den medvirket,« siger Morten Fischer Mortensen.
At pestens hærgen i Europa direkte skyldes istiden er Morten Fischer Mortensen mere påpasselig med at konkludere.
Men askeskyerne og kuldeperiodens hungersnød og ringe ernæring har heller ikke ligefrem bremset pesten, mener han.
Norden var allerede udfordret
Klimaet i Nordeuropa er særlig sårbart over for koldere klima, forklarer Morten Fischer Mortensen. Derfor ville en kort istid sagtens kunne have fået katastrofale følger for befolkningerne.
»To grader kan have en enorm betydning. Vi kender det fra vores vintre, hvor vi ligger omkring frysepunktet. Hvis det så er to grader koldere, så er der frost i flere måneder,« forklarer han.
Vores afgrøder kræver, at det ikke bliver for koldt, så slår høsten fejl. Endnu værre forholder det sig i Norge og Sverige, fortæller han. Her plantede man afgrøder i bjergene, hvor høsten er endnu mere sårbar over for temperaturskiftet. To grader kan ødelægge høsten fuldstændigt.
I datidens Danmark var det formentlig ikke helt lige så slemt. Men den korte istid har med stor sandsynlighed gjort livet meget besværligt.
»Vi publicerede selv sidste år et studie med fokus på årringe i egetræer. Vi kunne se, at fra år 539 til 541 er der ingen vækst i egetræerne,« siger han.
Egetræerne stoppede altså med at vokse i årene efter vulkanudbruddet, hvilket ikke kun gjaldt for egetræerne, men også for bondens marker.
I et andet studie finder Morten Fischer Mortensen tegn på en nedgang i produktionen af korn på omkring 50-70 procent i perioden.