For mange børn er skolegården et problematisk sted ifølge forsker Michelle Bergin.
»Det er hér, det kan blive virkelig socialt udmattende,« siger hun i en pressemeddelelse.
Michelle Bergin afsluttede for nylig sin ph.d.-afhandling, hvor hun har undersøgt irske skolegårde, ved Luleå Tekniske Universitet i Sverige.
De irske skoler i studiet har ikke prioriteret deres skolegårde.
Forudsætningerne for leg er derfor dårlige. Tomme, hårde overflader, strenge regler og sociale barrierer rammer især børn med minoritetsbaggrund, børn med autisme samt børn, der ikke kan sproget.
»De skolegårde, jeg studerede, forstærkede hierarkierne blandt børnene. De populære børn spillede fodbold eller interagerede med deres venner. For dem, der ikke allerede har venner eller ikke spiller fodbold, var der ikke noget at foretage sig,« fortæller Michelle Bergin.
Fodbold og hygge med vennerne
Michelle Bergins studie er en del af et større EU-projekt, hvor ergoterapeuter - som er eksperter i aktivitet og deltagelse - forsker med udgangspunkt i børns ret til leg.
FN's konvention om børns rettigheder har nemlig slået fast, at børn har ret til at lege.
Men de irske skolegårde faciliterede kun visse former for leg. Ifølge Michelle Bergin var det den slags leg, der blev betragtet som 'normal' - noget både de lærere og elever, hun interviewede, gav udtryk for.
Den 'normale' og 'rigtige' leg var enten at spille fodbold eller hænge ud med venner.
De lærere, som Michelle Bergin interviewede, fortalte, at de var bevidste om, hvilke børn der ikke ville kunne lege 'normalt', og som derfor ville blive udelukket.
»Når der er begrænsede muligheder, lægger vi ansvaret på den enkelte, når man ikke kan eller ikke vil deltage, uden at koble det til hvordan sociale hierarkier er knyttet til de eksisterende forudsætninger,« siger Michelle Bergin.
»De børn, der befinder sig højest i hierarkiet, er også de børn, vi giver de bedste forudsætninger for at lege,« siger hun.
Skolegårde andre steder er ikke meget bedre
Der er ingen grund til at tro, at det går bedre i skolegårdene hos vores norske naboer sammenlignet med de irske. Det mener professor emeritus Kine Halvorsen Thorén ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU).
I 2019 var hun én af forskerne bag en rapport, der konkluderede, at gode udendørsarealer er afgørende for børns mentale og fysiske sundhed og udvikling.
»Studierne i de irske skoler afslører, hvordan udformningen af skolegården påvirker de sociale relationer mellem børnene, og hvordan designet i sig selv bliver et grundlag for eksklusion,« siger Kine Halvorsen Thorén.
Hun synes, de kvalitative studier er en god start, men efterlyser, at resultaterne følges op af mere kvantitative studier.
»Det er ofte sådan, man starter, nemlig med nogle få skoler. Men man kan dermed ikke sige, at det er sådan alle steder - også selvom jeg tror, det står slemt til mange steder,« siger NMBU-professoren.
I 2020 var hun med til at stifte et nationalt netværk for bedre udearealer i skoler og børnehaver.
»En ting, vi har ønsket os i netværket, er mere statistik. Hårde fakta om, hvordan det står til med skolefaciliteter rundt om i landet. Og så bør mobning og trivsel tages op, for eksempel som en del af de årlige elevundersøgelser.«
Synd for skolebørnene
For tre år siden blev norske børn bedt om at bedrive forskning i deres egne skolegårde, da temaet for den såkaldte norske 'Forskningskampanjen' var skolens udendørsarealer.
»De fandt en overvægt af grå overflader i forhold til grønne,« siger Kine Halvorsen Thorén.
»Overordnet havde de skoler, der deltog, mere end nok plads. Alligevel udgjorde de grå flader i gennemsnit 60 procent af arealet, så der var enorme områder med grå og hårde overflader.«
Børnene blev også bedt om at tælle ting som for eksempel antallet af fodboldbaner, boldbaner, bænke og installationer af forskellig art.
»Der var rigtig meget bold, så at sige. Selvom boldfaciliteter kræver meget plads, viste elevernes kortlægning, at sådanne faciliteter altid er til stede, gerne flere forskellige typer. Det siger jo noget om, hvilke aktiviteter vi prioriterer,« siger Kine Halvorsen Thorén.
Forskerne bad også børnene om at sende billeder ind af, hvad de synes var allerbedst ved skolens udendørsarealer.
Der var stor forskel på, hvad børnene tog billeder af, men fælles for meget af det udvalgte var, at det var nedslidt, dårligt anlagt og dårligt vedligeholdt.
»Jeg synes faktisk, det er synd for de norske skolebørn. Hvis de billeder, de sendte ind, var billede af det bedste ved deres skolegård, så tror jeg heller ikke, det står så godt til på de norske skoler.«
Leg uden voksenstyring
Kine Halvorsen Thorén synes, det er spændende, at Michelle Bergin ser på skolen og skolegården fra et arbejdslivsperspektiv.
»At opfatte leg som arbejde eller et erhverv, er et spændende perspektiv. Det har jeg ikke set andre steder.«
Men som landskabsarkitekt savner hun information om størrelsen på skolegårdene.
»Det vil fortælle mere om, hvordan tingene er indrettet. Eksempelvis det her med drenge og boldspil, der fylder meget.«
\ Læs også
Det stærke fokus på retten til at lege er vigtigt, mener Kine Halvorsen Thorén.
»Det er vigtigt at blive mindet om, at børn har ret til leg, uden at de voksne styrer den,« siger professoren.
Voksenstyret leg overholder ikke børnekonventionen, mener hun.
»Vi har også brug for sådanne studier i Norge, særligt nu hvor der er forslag om at integrere leg som en del af læringen.«
Plads til pauser og farveblyanter
Michelle Bergin forsker fortsat i, hvordan skoler kan tilbyde flere lige muligheder for leg gennem mere inkluderende skolegårde.
»Det kan for eksempel være frihed til at bevæge sig mellem forskellige overflader, mere natur eller muligheden for at tage sine egne ting med udenfor, for eksempel farveblyanter og papir,« siger forskeren.
En del børn har heller ikke lyst til at lege med andre børn hele tiden, men har måske brug for et sted, hvor de kan holde en pause, påpeger Michelle Bergin og afslutter:
»Der er ikke en 'rigtig' måde at lege på. At lege anderledes eller på sin helt egen måde er jo også leg.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
