Hvis du har fået et barn og synes, livet er blevet gevaldigt op ad bakke, så bare vent i nogle år; du skal nok blive lykkelig.
Det antyder i hvert fald statistikken fra 86 af verdens lande fra Finland i nord til Sydafrika i syd og fra Mexico i vest til Indonesien i øst.
Forskere fra University of Pennsylvania i USA og fra Max Planck-instituttet i Tyskland har analyseret data fra i alt 200.000 mænd og kvinder, som har svaret på bl.a. følelsen af lykke og hvor mange børn de har.
Første barn gør os mindre lykkelig
I en videnskabelig artikel konkluderer forskerne, at følelsen af lykke skrumper, når folk under 30 får deres første barn. Flere børn får kun lykken til at blive endnu mindre.
Når mødre og fædre runder de 30 og bevæger sig op mod de 40, udligner forskellen sig, og forældre begynder at føle sig lige så lykkelige som jævnaldrende uden børn.
Og så den rigtigt gode nyhed: Fra 40 år og opefter er forældre faktisk mere lykkelige end barnløse par – med mindre forældrene har flere end tre børn. Men selv for overhoveder i storfamilier er der gode nyheder i vente: Efter det 50. leveår er de mere lykkelige end barnløse, uanset hvor mange børn de har taget under deres vinger.
Lykke hænger hverken sammen med køn, partner eller indkomst
Undersøgelsen har selvfølgelig usikkerheder og begrænsninger.
Synet på lykke kan være forskellig fra land til land, folk får børn i forskellige aldre osv.
Forskerne har gjort en dyd ud af at forsøge at rense data for forstyrrende oplysninger, så hvert enkelt land står alene, så alene-forældre ikke bliver sammenlignet med par, og så køn og alder ikke spiller ind.
I deres artikel, offentliggjort i tidsskriftet Population and Development Review, skriver de, at det giver en solid undersøgelse, som for første gang afklarer, hvorfor man taler om, at børn kan give lykke, samtidig med at alle lykkeundersøgelser enten finder den modsatte eller slet ingen effekt.
»Når man ser på alderen uafhængig af køn, indkomst, partner, status eller selv fødselstallet, så tyder det på, at man må forklare lykkefølelse i forhold til børn ud fra forskellige stadier i forældrelivet,« siger Mikko Myrskylä, leder af en gruppe, der undersøger livspåvirkninger og demografiske ændringer på Max Planck-instituttet i Tyskland, i en pressemeddelelse.
Mikko Myskylä er ph.d. i både statistik og demografi.
Velfærdsstaten gør ældre og yngre mere lykkelige
Forskerne mener, at de positive aspekter ved at blive forældre i første omgang bliver overskygget af negative oplevelser med mangel på søvn, bekymringer for barnet og besvær med at få økonomien til at hænge sammen.
Jo ældre forældrene bliver, des mindre oplever de børnene som et pres. Børnene bliver mere og mere uafhængige, og når forældrene er over 40 år, får de endda støtte af børnene, både følelsesmæssigt og i nogle lande også økonomisk.
Spekulationerne passer fint med, at tilfredsheden blandt forældre på over 40 år er størst i tidligere socialiststater, hvor velfærdssamfundet endnu ikke er ordentligt udviklet, og hvor ældre har brug for penge fra afkommet for at få det til at løbe rundt.
Omvendt er yngre forældre i tidligere socialiststater som Rusland, Ungarn og Polen mindre lykkelige end unge forældre i f.eks. Østrig, Schweiz og det tidligere Vesttyskland.
Forskerne mener igen, at det hænger sammen med, at de nyere demokratier i Østeuropa stadig er ringe til at støtte nybagte forældre i sammenligning med ældre demokratier i f.eks. Vesteuropa
Danmark ikke med i undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på oplysninger hos World Value Survey, som via sociologer indsamler svar fra mennesker i 97 lande, der tilsammen huser 90% af Jordens befolkning.
Interviewene er lavet i fem bølger fra 1981 til nu. De viser, at børn gennem tiden er blevet en større kilde til lykke. Fra 1997 til 2005 har forældre i alle aldre oplevet mere lykke end de gjorde i perioden fra 1981 til 1996.
Finland, Sverige og Norge er repræsenteret i undersøgelsen. Danmark er desværre ikke.
