Frygt, bekymring og apati: Din personlighed påvirker, hvordan du reagerer på krigen i Ukraine
En forsker i krisepsykologi giver sit bud på, hvordan Ruslands invasion af Ukraine kan påvirke os psykologisk, og hvordan vi kan tackle den magtesløshed, mange sikkert føler lige nu.
Ukraine militær 2022 januar

Forskeren kommer med gode råd til, hvordan vi kan håndtere Ukraine-krigen mentalt, og hvordan du kan tale med dit barn om frygt, nederst i artiklen. (Foto: Shutterstock)

Forskeren kommer med gode råd til, hvordan vi kan håndtere Ukraine-krigen mentalt, og hvordan du kan tale med dit barn om frygt, nederst i artiklen. (Foto: Shutterstock)

Lige nu ruller russiske kampvogne ind i Ukraine.

Russiske missiler har ramt militære destinationer i flere ukraniske byer, og landet har indført undtagelsestilstand. Borgere rådes til at blive indenfor, men ukrainere forsøger at flygte, og verdens ledere fordømmer Putins invasion.

Selvom den russiske invasion af Ukraine udspiller sig omkring 1.700 kilometer fra Danmarks grænser, vurderer en forsker i traume- og krisepsykologi, at krigshandlingerne rummer potentialet til at påvirke os danskere psykologisk. 

»Vi er et samfund, hvor mange følger med i nyhedsstrømmen og er godt oplyste, og vi kan som regel ikke undgå at høre om de begivenheder, der udfolder sig i verden, så jeg mener, at situationen i Ukraine kan påvirke os på forskellige måder,« fortæller Heidi Frølund Pedersen, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Hun har ikke forsket i Ukraine-konflikten eller vores psykologiske reaktion på den, men hun har beskæftiget sig med krisepsykologi generelt, samt hvordan andre kriser - såsom coronapandemien - har påvirket danskernes mentale helbred. 

Ud fra det giver Heidi Frølund Pedersen sin vurdering af, hvordan krigen i Ukraine kan påvirke os psykologisk, og hvordan vi bedst undgår at blive opslugt af bekymring.

Kriser rammer os forskelligt

De studier om danskernes psykologiske håndtering af coronapandemien, som Heidi Frølund Pedersen har været med til at lave, peger blandt andet på, at vi lader til at reagere forskelligt på kriser.

»Nogle vælger strategier, hvor de fokuserer på, at krisen er langt væk, ikke vedkommer dem, og at der ikke er noget, de kan gøre. Andre kan godt se, at det er noget, der kan påvirke dem, fordi vi som europæisk land er infiltreret med resten af Europa på politisk og økonomisk plan,« lyder det.

Heidi Frølund Pedersens mener også, at coronakrisen har øget vores bevidsthed om, at begivenheder, der sker langt væk i udlandet, kan påvirke vores land. Det, mener hun, kan gøre, at flere vil føle bekymring over dét, der foregår i Ukraine. 

»Coronakrisen har vist os, at verden er bundet sammen på kryds og tværs. Vi har set, hvordan hændelser i udlandet kan påvirke blandt andet aktiemarkedet, renten og benzinpriserne. Her vil nogle nok reagere med bekymring,« siger hun.

Vores personlighed kan have en betydning

Det er umuligt at forudsige, hvordan vi vil reagere på krigen i Ukraine, men flere faktorer kan spille ind, fortæller Heidi Frølund Pedersen.

»For det første kan vores personlighed spille ind, i forhold til hvordan vi reagerer. Nogle er anlagt sådan, at de hurtigt reagerer med ængstelse og bekymring. Andre vil forsøge at forholde sig rationelt og problemløsende, og nogle vil være mere apatiske,« siger hun.

Og nogle vil opleve en blanding af alle følelserne.

Hvorfor er nogle mennesker ængsteligt anlagt?


Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvorfor nogle mennesker bekymrer sig mere end andre.

En teori går dog på, at det er aktivitet i hjernens standardnetværk (DMN), der skaber øget bekymring hos nogle.

Hjernens standardnetværk er bedst kendt for at være aktivt, når vi ikke fokuserer på noget bestemt, såsom når vi dagdrømmer eller slapper af.

Teorien går på, at standardnetværket hos nogle mennesker kan være overaktivt, så de konstant genspiller negative fremtidsscenarier eller hændelser i hovedet, når de prøver at fokusere på noget andet.

Kilder:Default-mode and task-positive network activity in Major Depressive Disorder: Implications for adaptive and maladaptive rumination’, Biological Psychiaty, 2011, og ‘A default mode of brain function’, Proceedings of the National Academy of Sciences, 2001

Et af resultaterne af Heidi Frølund Pedersens coronastudier er, at ens erfaring med kriser også kan spille ind på, hvor ængstelig man bliver. 

»Under coronakrisen lod de ældre ikke til at reagere så voldsomt, hvilket først undrede os, fordi de var de mest udsatte, men der kan være nogle andre ting i spil, såsom at de tidligere i deres liv har oplevet kriser og ved, at man kommer igennem dem,« siger Heidi Frølund Pedersen.

I populationsstudier fra flere lande, herunder Danmark, har forskere fundet, at unge mennesker helt overordnet rapporterer om mere bekymring og har flere psykiske problemer end tidligere generationer. 

Lad ikke Ukraine-krigen overtage dine tanker 

Selvom begivenhederne i Ukraine kan være skræmmende for mange, er det vigtigt, at vi ikke bliver for opslugte af konflikten, lyder det.

»De, der tager det ind, ruminerer (dvæler ved det negative, red.) og bliver ængstelige, de kan få det svært. Vi ved fra forskningen i COVID-19, at overbekymring over fremtidsscenarier er noget af det, der kan lede til angstlidelser og depression,« siger Heidi Frølund Pedersen.

En af grundene til, at vi kan opleve tankemylder, bekymring og angst over begivenheder i nyhederne, er, at vores hjerner er indrettede til at bekymre sig. Det har været nødvendigt for overlevelsen op gennem vores evolution.

Frygt og bekymring - og i øvrigt også stress - er forbundet med den mandelformede kerne i hjernens tindingelapper, der hedder amygdala, som stort set er forblevet uforandret igennem menneskets evolution.

Det betyder, at hjernen kan reagere på samme måde, når du læser om krig på Facebook, som når der står en tiger foran dig.

Amygdala aktiveres og sætter det autonome nervesystem i gang, som styrer dit hjerte og din vejrtrækning. Det er derfor, bekymring kan føre til hjertebanken, rysten og hyperventilation.

Du kan læse mere om amygdala og stressreaktioner i denne artikel: Hvad er stress? Og hvad sker der i hjernen og kroppen, når man er stresset?

Gode råd til at undgå bekymring

På baggrund af dette har Heidi Frølund Pedersen nogle råd til, hvordan man håndterer krigen psykologisk for ikke at blive for påvirket, selvom det ikke er det samme, der virker for alle.

»Nyhederne kan være et tveægget sværd. På den ene siden kan viden give ro, og på den anden side kan det lede til mere bekymring,« siger Heidi Frølund Pedersen.

Derfor lyder hendes første råd at mærke efter, om det giver ro at følge nyhedsstrømmen. I så fald kan man bare se videre.

Men hvis det giver anledning til mere bekymring og negative tanker, skal man slukke. Og deraf kommer det andet råd:

»Det, der kendetegner frygt og angst, er, at vi frygter fremtidsscenarier og ting, vi ikke reelt har kontrol over. Hvis du føler angst, kan det derfor være godt at prøve at være til stede i hverdagen og acceptere, at Ukraine-krigen ligger udenfor vores rækkevidde, og acceptere, at vi ikke kan gøre noget,« siger Heidi Frølund Pedersen.

I stedet skal vi være til stede i vores egen dagligdag, holde kontakten til vores vigtige relationer, såsom familie, kolleger og venner - for det er det eneste, vi kan gøre. '

Tal med dit barn

Hvis du har et barn, der er bange eller bekymret for krigen i Ukraine, er det bedste at gøre, at spørge til barnet eller den unges tanker om det.

  • Hvad har de hørt?
  • Hvad gør de sig af tanker om situationen?

»På den baggrund kan du bedre som forælder eller voksen fornemme, om barnet er bekymret - om det overhovedet fylder noget.  Hvis det gør - så tal om, hvad barnet er bekymret for. Det er vigtigt at møde barnet i dets oplevelse og anerkende det,« lyder Heidi Frølund Pedersens råd.

»Måske kan man ikke svare - men det er jo okay, for der er meget, vi som voksne ikke har svar på eller kan forudsige,« fortæller hun.

»Spørg også, om barnet har brug for noget. Nogle kan have brug for lidt mere forklaring på situationen, andre har brug for at vide, om det kan berøre dem selv. Nogle har forestillinger, som er overdrevne, og her kan man som forælder eller voksen hjælpe til at afmontere katastrofescenarier,« lyder rådet. 

Vis din medfølelse 

Det kan dog være svært at acceptere, at vi ikke kan gøre noget ved Ukraine-situationen, og der er sikkert mange, der føler en enorm magtesløshed.

Her lyder et tredje råd, at vi kan kanalisere vores magtesløshed over i en konkret handling ved at vise sympati for Ukraine på sociale medier.

Ikke fordi det ændrer på den konkrete situation i Ukraine, men fordi det kan give et afløb for frustrationen at vise  støtte og stå sammen med andre sympatisører.

»Det kan være en måde at regulere sin egen følelsesmæssig reaktion - og det kan også være en måde at række ud til andre for at mærke fællesskabet og derigennem opnå støtte, så man ikke står alene med oplevelsen,« siger Heidi Frølund Pedersen.

Her er nogle eksempler på reaktioner på Twitter:

Du kan også se, dele og diskutere reaktioner med andre læsere i opslaget om denne artikel på Videnskab.dk's Facebook-side:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk